Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov

Han fortæller et sted om den store glæde, det har været for ham at være højskolelærer og om,
hvordan de forskellige elevhold har ”bidraget til at styrke min Tro paa det gode og skønne i
Menneskelivet og paa vort Folks Fremtid.” Vi hører her om et meget lyst livssyn og en tro, som
retter sig mod livet her og nu (frem for en længsel efter noget hinsides, der skal komme engang),
samtidigt med at begrebet ”Folk” sættes i spil. Det er tydeligt, at han med årene er vokset ind i det
grundtvigske livs- og skolesyn. I sit lærervirke benytter han sig af den særlige grundtvigske
pædagogik, som kaldes ”det historisk-poetiske”. Eller rettere: Han praktiserer det syn på livet, som
dette indebærer.
Det historiske-poetiske
Det historisk-poetiske var som nævnt Grundtvigs begreb. Det blev et vigtigt punkt for Poul la Cour,
hvilket bl.a. kom til udtryk i hans to lærebogsudgivelser med titlerne ”Historisk Mathematik” (den
ældste manuskriptudgave fra 1881) og ”Historisk Fysik” (1896-1901). Men hvad betyder det
historisk-poetiske? Og hvorfor blev la Cour grebet af det?
Det historisk-poetiske er et kernepunkt i Grundtvigs skoletanker, som ofte er blevet sammenfattet
under betegnelsen ”Skolen for livet”. Nikolaj Frederik Severin Grundtvig levede fra 1783-1872 og
var dermed virksom i en meget spændende tid i europæisk historie. Pietismen og oplysningstiden lå
som en baggrund for hans egen samtid og disse to strømninger havde på hvert deres felt gjort det
stadigt mere muligt at tale om det enkelte menneske og dets egen iboende mulighed for at komme
sandheden nær. For oplysningens vedkommende uafhængigt af autoriteter og traditioner som f.eks.
kirken. Tanken om menneskets frigørelse og autonomi var blevet mere og mere afgørende, hvilket
vi ser et eksempel på i den franske revolution, som oplysningstankerne havde bidraget væsentligt
til. Man ville gøre op med de absolutte styreformer, folket skulle også have noget at sige, og i
Danmark mærkede man i 1840’erne, at denne udvikling også snart ville føre til forandringer her.
For et menneske som Grundtvig gjaldt det dog, at han ganske enkelt foretrak enevælden, hvis et
sådant demokrati herhjemme skulle forvaltes af mennesker uden oplysning. For kan et folkestyre
drives af kollektiver, dvs. af kæmpe masser af mennesker, som endnu ikke er blevet til individer?
Nej, mente han, folkestyret er netop afhængigt af identitet, dels en folkeidentitet og en identitet hos
den enkelte. Og det er ud fra dette, at tankerne om folkeånden og oplysningen udvikles.
14