Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov

af de i mottoet citerede linjer fra Grundtvigs højskolesang ”Kærlighed til fædrelandet”. Det jeg i
stedet vil forsøge er at pege på nogle tendenser i den aktuelle udvikling, hvor der synes at vise sig
nogle overlap eller nye mødesteder mellem de to for Danmark så karakteristiske skoletraditioner,
det formelle uddannelsessystem og de frie skoler, hvad man ud fra navnet umiddelbart skulle tro var
hovedsigtet i børne- og undervisningsministerens projekt om en Ny Nordisk Skole, hvad det
imidlertid vist ikke helt er eller var, da de frie skoler mærkeligt nok ikke fik tildelt en fremtrædende
plads i det af ministeren nedsatte projektforberedende dialogudvalg. Faktisk lurer der for tiden
under neden en begyndende frontdannelse mellem de to for Danmark så karakteristiske
skoleformer, bl.a. i kraft af det stærke fokus, der er kommet på, hvad man skal stille op med de tyve
procent af en børne- og ungdomsårgang, som vort uddannelsessystem altid har måttet give op over
for, hvad der imidlertid nu ikke længere menes at være råd til, ligesom det jo i det hele taget er et
yderst beskæmmende forhold for et moderne såkaldt videns- eller læringssamfund. Det nævnte
spørgsmål er bl.a. blevet taget op ved Grundtvigsk Forums Konference om de frie grundskolers
sociale ansvar, Vartov den 2. maj, men er jo også et spørgsmål, der er blevet behandlet i de
forskellige frie skoleforeninger, herunder Efterskoleforeningen, der gerne påtager sig et socialt
medansvar. Her spiller økonomien imidlertid igen ind, da et af de skrækscenarier, man kan se fra
alle sider, er, at hvis stadigt dyrere, delvist forældrebetalte frie skoler må indskrænke sig til at
henvende sig til børn og unge fra de mest velstillede familier, så vil det dels øge det sociale pres på
det formelle skolesystem, der i forvejen har særdeles svært ved at håndtere det, dels udhule de frie
skolers idégrundlag eller i hvert fald stille et kraftigt spørgsmålstegn ved det. Det er endnu en
vægtig grund til her at lade de økonomiske problemstillinger ligge lidt for i stedet at fokusere på de
pædagogiske og måske endda socialpædagogiske, for nu ikke at tage munden fuld og sige folkelige
eller demokratiske spørgsmål, der er på spil i denne vanskelige sag vedrørende det danske samfunds
overgang til en globaliseret vidensøkonomi. – Det er måske noget ude af trit med tidens tankegang
at ville tage udgangspunkt i indholdet og arbejdet fremfor den økonomi, der er forbundet med det,
men det er et traditionselement, der vil blive søgt fastholdt i denne artikel, hvor jeg vil begynde lidt
overordnet med at diskutere kompleksiteten i den globale uddannelsespolitik for derefter at se på de
demokratiske samfunds frihedsformer som optakt til en diskussion af den aktuelle pædagogiske
udvikling, der ikke blot synes at pege på muligheden for, men snarere nødvendigheden af et
forstærket samspil mellem vore to uddannelsestraditioner.
24