Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov

Det indlysende næste spørgsmål er så, om dette gennemgående stabiliseringstema selv er i opbrud –
om den sen- eller post-modernitet, som vi efter de fleste sociologers mening i dag er godt på vej ind
i, snarere er præget af flow? Og i så fald: Hvad kan det betyde for vores forståelse af – og omgang
med – ’det folkelige’. Her må vi så forlade Anthony Giddens og gå til nyere kilder.
’Folkeligheden i fluid modernity’
For at kunne videreføre kortlægningen af ’folkelighedens mulighedsbetingelser’ ind i det
postmoderne flow kan det være oplagt at tage afsæt hos den amerikanske sociolog Scott Lash. Ikke
blot fordi han har arbejdet i England og også skrevet sammen med Giddens, men nok så meget fordi
hans arbejde kan ses i forlængelse af det Giddens’ke grundlag jeg allerede har trukket på. Vi kan
uden videre se, hvordan han forlænger den grundlæggende figur med udlejrings- og
genindlejringsformater. Og at han i lighed med Giddens ser refleksiviteten som det format hvori
hverdags-menneskene kan forholde sig selv til sine egne mulige og ønskelige positioner i de nye
vilkår. Men netop hér ser vi så også det afgørende brud, som Lash foretager. Hvor Giddens ser
refleksiviteten som en individ-båret og cognitiv kapacitet, betoner Scott Lash den i langt højere grad
som kulturelt bårne og sprogligt medierede formatteringer. Ikke dermed sagt, at vi ikke fortsat
tænker med / inde i vores egne hoveder – men som en betoning af, at vores tanker uvægerligt også
må tage form og finde nye spor i de tilgængelige medieringer. Og hermed er Scott Lash så også
langt mere forhånds-indstillet netop på de sen-moderne udlejrings- og genindlejringsformer, som vi
fortsat ser ekspandere med it-teknologien, med de virtuelle / sociale medier – og med helt nye tids-
og steds-ubegrænsede fællesskaber. Måske kan vi i denne ekspansion se det afgørende opbrud væk
fra de klassisk-moderne stabiliseringer og over i et nutids-moderne flow?
I dette grund-scenarie har Scott Lash (Lash 1999) så videreført en analyse af de sociale fællesskaber
og deres muligheds-vilkår, og hermed kan han opstille to grundformer, som han ser som de mest
bæredygtige i det nye opbrud:
På den ene side de senmoderne og refleksive fællesskaber, der kan ses opretholdt i flg. træk:
Medlemskabet sker ved et personligt valg snarere end som et livs- eller skæbnevilkår,
Fællesskabet er udstrakt i tid og rum snarere end lokaliseret, og
Det er bevidst og sensitivt overfor sin egen (stadige) tilblivelse og opretholdelse.
46