Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov

der for la Cour står et livssyn på spil, som er så fundamentalt og livgivende for ham, at han har
svært ved at forestille sig andre måder at være til på. For mig er fortællingen om Poul la Cour et
møde med et menneske, som levede midt i den dialektiske spænding mellem det at være aktivt
handlende og være modtagende. Mellem at være virksom i forvaltning, bearbejdning og forædling
af det givne livs ressourcer (som fx i vindmølleprojekterne) og så det at hvile i noget større, som er
givet.
Den brede dannelse og det historiske-poetiske i dag?
Det er værd at overveje, om der i dag er lige så god plads til at være et modtagende menneske?
Anerkender vi, at livet også findes der, hvor det blot modtages? Og altså ikke kun der, hvor vi
målsætter, anstrenger os, evaluerer - og dernæst sætter nye mål?
Hvor meget plads har vi i dag til denne brede dannelse? Kan vi tage den alvorligt? Og tillægges det
poetiske eller det ikke-målbare en værdi, som er på højde med det målbare? Synes vi det betyder
noget, og er det noget, vi vil prioritere at give videre til børn og unge i vores samfund?
Hvordan besvarer vi i dag de store livsspørgsmål? Med hvilke øjne forklares livets værdi og
menneskets værdighed?
Som et forsøg på at besvare blot nogle af disse spørgsmål kan man kaste et blik på den nye
læreruddannelse, som regeringen i samarbejde med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti
lagde frem 1. juni, 2012, for hvilken uddannelse kan være vigtigere for et land end netop
læreruddannelsen? I aftaletekstens indledning skrives klart og tydeligt, at ”Læreruddannelsen skal
hvile på den nyeste, evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen”. Dette sigter ikke blot
til et snævert spørgsmål om lærernes metodevalg. Den evidensbaserede viden om det, ”der virker”
betegnes ganske enkelt som selve grundlaget for hele læreruddannelsen med ordene ”hvile på”. Den
oprindelige betydning af ”evidens” er iflg. Den Store Danske Encyklopædi ”øjensynlighed;;
indlysende tydelighed;; klarhed”, men brugen af ordet i dag angår som oftest det, der er
dokumenteret empirisk. Dvs. at fx statistikker fra en forskningsundersøgelse vil være brugbare i
argumentationen for eller imod en bestemt beslutning. Med udtrykket ”hvad, der virker”, siger man
samtidig, at en god skolegang er den, hvis resultater kan måles og vejes. Hvem har metodisk netop
haft dette at måle og veje som et centralt instrument? Det har selvfølgelig de naturvidenskabelige
20