Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov

handlingsbetingede refleksive forståelsestrang fra hverdagslivet, der gør, at vi kan føle os tiltalt af
kunsten og litteraturens nyskabende eller livskabende genbeskrivelser heraf. Kunsten på én gang
mimer og genskaber vores livs handlings- og refleksionsformer, og det på en måde, så vi kan få lyst
og mod til at gå videre med det, hvor vanskeligt det så end kan være. Det samme kan man sige om
pædagogikken og skolevirksomhed, der som en livsoplysning gerne skulle mime livet, men gøre det
på en livsudviklende eller folkeoplysende måde. – Det er denne dimension eller flerdobbelte
mimisis, der mangler eller er underspillet i Lave og Wengers sociale læringsteori, og som også er
årsagen til, at det er vigtigt at understrege, at beskrivelsen af f.eks. en efterskole eller en højskole
som en ’storfamilie’ er en metafor sat i citationstegn. Efterskolen og højskolen har i kraft af deres
kostskoleform ’mimens kraft’, men de har mere end det, da de som skolevirksomhed er placeret i
det åbnende spændingsfelt mellem skygge og lyskilde, viden og ikke-viden.
Videnskaben lever og udvikler sig ved at give bud på lyskilden. Som tidligere nævnt mente
Aristoteles, at det var den teleologiske viden om al tings formålsbestemthed, der kunne åbne for
sandhedens lys. Den positivistiske videnskab satte i stedet empirisk og eksperimentelt bekræftede
sandheder som den rette positive viden. Den eksistentielle hermeneutiker Hans-Georg Gadamer
foreslog den gensidige forståelses tredje mødested som det lys eller den sammensmeltede horisont,
vi skulle følge, og det er måske, hvad vi kan spore i børne- og undervisningsministerens aktuelle
program om en Ny Nordisk Skole, hvor fortid og nutid ideelt set synes at skulle mødes i en stærkere
fremtid. – I forhold til disse lyskildebud, så er det værd at fastholde ovennævnte Ricæørs
mimesispointe om, at hvis vi ikke på forhånd skimter deres relevans ud fra de skyggerefleksioner,
vi hver især selv har med, så har de ingen gang på jorden. Det er et pædagogisk læringsperspektiv,
der for efterskolens vedkommende er fremhævet i antologien Specialundervisning på hovedet, hvor
det konkretiseres gennem en beskrivelse af bl.a. den værkstedsundervisning, der gennem en
didaktisk fantasi eller følsomhed for de virkeligheder, der er i spil, kan åbne til mange
videnskabelige fagligheder som geografi, matematik, fysik osv. (Jensen, 2011).
Som fremhævet af Benner (2005), så står vi under senmoderniteten over for den pædagogiske
opgave at skulle udvikle en innovativ pædagogik, der kan genskabe det livsoplysene grundlag for
undervisning, hvad der som oven for beskrevet også er hovedsynspunktet i antologien Uren
pædagogik. Den senmoderne virkelighed er kendetegnet ved stærk fragmentering og opløsning af
traditionelle fællesskaber, hvad der som livsoplysende læringsgrundlag ikke bliver bedre af, at
pædagogikken synes at falde fra hinanden i indbyrdes konkurrerende metoder eller teknologier.
Hvad der i stedet synes at være brug for er en didaktisk fantasi, der på fleksibel vis kan kombinere
36