Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov

fremtid. Lærere kan kun tolker, mener, tror, synes, antage, se tegn på etc., og bidrage til at eleven
bliver så myndig, at han kan handle (selv-)kritisk på egen hånd med andre i en ukendt fremtid.
Moderne videnskab handler om at vide, hvad man ikke ved. Ved du hvornår dit barn tænker hvad
og hvorfor? Er der en metode, der kan få din teenagesøn-/-datter til at reagere på den og den måde?
Nej vel, hvorfor skulle det være anderledes i en institution som skolen? Det er jo et livsvilkår og
definitionen på en menneskelig praksis; den er ikke forudsigelige. Men ulig forældre, så skal lærere
have en professionel rationel diskussion om, hvorfor hvad skete og hvordan, der kan arbejdes
pædagogisk fremover. Det kræver en pædagogisk faglighed, der udspringer af et teori-praksis-
forhold og som derfor kan sætte læreren i stand til at være kritisk konstruktiv. Derfor behøver
folkeskolen primært tid til fælles og individuel refleksion over praksis. Ikke metoder, der virker og
detaljerede læseplaner.
Folkeskolen er i fare for at blive en institution uden en pædagogisk praksis. Dette bliver et
afgørende problem for demokratiet og den menneskelige praksis. Folkeskolen kan ikke løfte sin
pædagogiske opgave, hvis der ikke er mulighed for en intern og ekstern kritisk dialog om forholdet
mellem realiteter og idealer. Når tiden råber på evidensbaserede metoder, der virker, ved de fleste
lærere, hvad der venter. Nemlig et ikke-pædagogisk blik på folkeskolens pædagogiske
grundopgave. Det bliver goddagmandøkseskaft. Pædagogik er en humanistisk videnskab, ikke
summen af ethvert målbart resultat i folkeskolesammenhænge. Vi lever i et moderne samfund, der
ikke kræver, at realiteter og idealer ses hver for sig, men derimod at der ses på forholdet mellem
realiteter og idealer. Det er et elementært livsvilkår; at tilværelsen ikke sådan kan måles og vejes,
metoden ikke kan findes og at værdier ikke vokser op af jorden i naturvidenskabelige betydning.
Det har den pædagogiske og almen didaktiske videnskab peget på i mange mange år og det bør
pædagogiske fagfolk også bidrage til bliver kendt og anerkendt i den offentlige debat.
53