Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov

More documents

Recommendations

Info

Grundtvig, N. F.S. (1983): Statsmæssig Oplysning. Et udkast om samfund og skole, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Hegedahl, Paul, Gunnar L. H. Svendsen (red. 2011): Tillid – samfundets fundament. Teorier, tolkninger, cases, Syddansk Universitetsforlag. Honneth, Axel (2006): Kamp om anerkendelse, Hans Reitzels Forlag. Honneth, Axel (2011): Das Recht der Freiheit. Grundriss einer demokratischen Sittlichkeit, Suhrkamp. Jensen, Iben Valentin (2011): ”Skolens undervisning – for livet og folkeligheden”, Komischke- Konnerup, Leo og Niels Buur Hansen (red. 2011): Specialundervisning på hovedet – almene pædagogiske synspunkter, Klim, s. 114 – 129. Komischke-Konnerup, Leo og Niels Buur Hansen (red. 2011): Specialundervisning på hovedet – almene pædagogiske synspunkter, Klim. Komischke-Konnerup, Leo (2011): ”Hvad skal vi med de frie kostskoler?”, At gøre status og have overblik, Nationalt videncenter for frie skoler, s. 21 – 25. Komischke-Konnerup, Leo (red. 2012): Efterskolen i samfundet – almene pædagogiske synspunkter, Klim. Lave, Jean & Etienne Wenger (2003): Situeret læring og andre tekster, Hans Reitzels Forlag. Oettingen, Alexander von (2001): Det pædagogiske paradoks – Et grundstudie i almen pædagogik, Klim. Oettingen, Alexander von, Christina Hvas Andersen, Niels Buur Hansen og Leo Komischke- Konnerup (2011): Dannelse der virker – efterskolens pædagogik, Klim. Pedersen, Ove Kaj (2001): Konkurrencestaten, Hans Reitzels Forlag. Rendtorff, Jacob Dahl (2000): Paul Ricæurs filosofi, Hans Reitzels Forlag. Rømer, Thomas Aastrup, Lene Tanggaard & Svend Brinkmann (red. 2011): Uren pædagogik, Klim. Tanggaard, Lene (2011): ”En læsning af Howard Gardner som uren pædagog”, Rømer, Thomas Aastrup, Lene Tanggaard & Svend Brinkmann (red. 2011): Uren pædagogik, Klim. s. 36 – 54. Wenger, Etienne (2004): Praksisfællesskaber, Hans Reitzels Forlag. 38
Er ’folkelighed’ et udflydende begreb i den flydende modernitet? Eller: Kan vi skylle morfar ud – og så alligevel bruge badevandet igen?? Af Frank Bylov, dr. Pæd. NVIE/UC-Syddanmark. Indledning og baggrund To af redaktørerne for dette nye tidsskrift – der tilmed også er gode kolleger – har spurgt om ikke jeg kunne og ville skrive en artikel om ’folkeligheden’. Jeg har accepteret efter nogen betænkelighed: Jeg er ganske klar på, at det ’folkelige’ er og altid har været et både varmt og stærkt honnør-ord i den danske folkehøjskole-tradition – en tradition som jeg vel at mærke – trods al mulig sympati - ikke selv tilhører. Jeg vil gerne bidrage til den revitalisering af en pædagogisk tradition, som starten på dette tidsskrift vil være med til at markere. En genoprustning rettet imod de aktuelle tendenser til koncept-pædagogikker, målrettethed og manualisering. Og selv om jeg kan se både positivt og kritisk på de folkelige dannelsesforestillinger har jeg ikke nogen grund til at starte en polemik. Min betænkelighed bliver så heller ikke mindre af at temaet synes så grundigt uddybet – i nyeste tid måske mest overbevisende i Ove Korsgaards doktorafhandling ”Kampen om Folket” (Korsgaard 2004). Jeg har hverken grund til at modsige eller tilføje nye argumenter til Korsgaards meget grundige historiske redegørelse, der netop står så stærkt med sin kobling af det demokratiske og det dannelses-politiske. Når jeg så alligevel har valgt at skrive, er det fordi jeg måske kan se ’folkeligheden’ i en anden vinkel – udefra og måske også nedefra: Dér hvor vi kan tale om fællesskaber på et hverdagsligt plan, førend deres værdigrundlag endnu hverken er blevet omsat til alternative dannelsesformater – eller til politiske handlingsprogrammer. Vi kan måske sige, at den demokratiske og dannelses- politiske vinkel viser ’folkeligheden’ sådan som den betones i en appel til hverdags-mennesket om at slutte op – og at dén vinkel jeg kan forsøge at vise, snarere ser hverdags-menneskene sådan som de kan forholde sig til disse appeller. Rent teoretisk vil denne vinkel især trække på analyser og begrebs-sammenhænge fra antropologien og kultursociologien. Man kan måske sige, at artiklen dermed snarere kommer til at handle om de vækst-betingelser, som ’folkeligheden’ kan have i dag – en slags ’folkelighedens økologi’ om man vil. 39
Page 1: Nyt Dansk Udsyn Nr. 1, nov. 2012 On
Page 5: Indhold: Gør skolen folkelig, af H
Page 8 and 9: samlet på ét sted, men altid unde
Page 10 and 11: Han eller hun må have sin sjæl i
Page 12 and 13: virkede ikke helt gennemtænkt, nå
Page 14 and 15: Han fortæller et sted om den store
Page 16 and 17: skaber i kraft af viljen og den evn
Page 18 and 19: Askov i 30 år frem til sin død. H
Page 20 and 21: der for la Cour står et livssyn p
Page 22 and 23: Litteratur Agner Frandsen (red.): A
Page 24 and 25: af de i mottoet citerede linjer fra
Page 26 and 27: omstilling efter asiatisk mønster,
Page 28 and 29: sociale velstand (Hegedahl m.fl., 2
Page 30 and 31: skabe en ’asocial socialitet’,
Page 32 and 33: på den måde, at de oprindeligt b
Page 34 and 35: pædagogiske praksis, selv om teori
Page 36 and 37: handlingsbetingede refleksive forst
Page 40 and 41: ’Folket’ og ’det folkelige’
Page 42 and 43: I nyere diskurs-teori, der netop s
Page 44 and 45: Det nye genindlejringsformat, hvord
Page 46 and 47: Det indlysende næste spørgsmål e
Page 48 and 49: i sine studier af de caraïbiske mi
Page 50 and 51: Litteraturliste: Bauman, Zygmunt (1
Page 52 and 53: Faglighed i folkeskolen er elevens
Page 54: END 54

Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?