Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov

teleologiske perspektiv kan ikke undre her i Danmark, hvor vi har haft en stærk tradition for at
tilskrive vores nationale særpræg og herunder vores uddannelseskultur til den Grundtvig, der netop
først i 1800-tallet gjorde op med romantikkens teleologiske syn på åndens mere eller mindre
automatiske udvikling fra dens slumren i stenen over dens opvågnen i planter og dyr for endeligt at
komme til fuld udfoldelse og bevidsthed hos mennesket. Uden helt at afskrive et sådant optimistisk
syn på menneskelivet og dets historie, så blev det for Grundtvig gennem bl.a. religiøse kriser hurtigt
klart, at en sådan teleologisk automatik ikke findes, men at der skal kæmpes for den. De berømte
verselinjer fra ”De levendes land”: ”Når skyggen er ligest, da hulke de små, som stirre derpå” taler
deres tydelige sprog om det opgør med romantikken, som Grundtvig var ude i som optakt til de
samfunds- og skoletanker, som vi vel stadig er rundet af, omend den aktuelle trussel fra den globale
vidensøkonomi synes at have sat den liberale eller vekselvirkende folkelige udvikling lidt i
parentes. Det er under alle omstændigheder næppe helt forkert med Honnets ord også at
karakterisere Grundtvig som en liberal teleolog, der søgte efter historiens drivende kræfter, men
samtidig vidste, at de kun kunne frigøres gennem dialog og vekselvirkning og herunder jo også, når
det er nødvendigt, kamp.
Dette kampperspektiv vil vi lade ligge lidt og først se på de tre frihedsforestillinger, som Honneth
(2011) mener ligger bag de moderne demokratier. Den første demokratiske frihedsforestilling finder
han hos filosoffen Hobbes, og den benævner han den ”den negative frihed”, hvad der ikke skal
forstås vurderende, men som en karakteristik af, hvad vi kender fra Grundloven, nemlig friheden fra
ydre tvang, dvs. herremænd, ridefogeder, diktatorer osv. Det er en frihedsforestilling, som vi i
Danmark har drevet vidt, og som jo bl.a. ligger bag de frie skoler, der har deres lovmæssige
hjemmel i grundlovens § 76, der siger, at vi ikke har skole-, men kun undervisningspligt. Med den
nævnte paragraf holdes det vigtige pædagogiske spørgsmål om, hvem der ejer skolen, således reelt
åbent i en dansk skolesammenhæng.
Hvis de moderne demokratier alene var bygget på denne ”negative frihed”, så kunne de, som
allerede den tyske oplysningsfilosof I. Kant indså det, ikke udvikle sig som sammenhængende
samfund, hvad der i parentes bemærket netop var den problemstilling, som Grundtvig herhjemme
nogle årtier senere baksede med i det af ham selv aldrig udgivne manuskript om Statsmæssig
Oplysning (udgivet 1983 ved K. E. Bugge og Vilhelm Nielsen). Som Kant spurgte Grundtvig her,
hvorledes hver mands frie oplysning kunne danne grundlag for fællesskab og samfund, eller
hvordan man under inspiration fra Rousseaus frie pædagogik kunne gøre sig forhåbninger om at
skabe et sammenhængende samfund? Dette oplysningens grundspørgsmål om, hvorledes man kan
29