Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov

Faglighed i folkeskolen er elevens oplevelse og forståelse af, at teoretiske begreber beriger egen og
andres tænkning og handlinger. Faglighed er kort sagt en livsduelighed og -mulighed, fordi praksis
og teori i moderne forstand hænger sammen. Det moderne liv er defineret af et praksis-teori-forhold
og byder derfor på mange muligheder. Valg og ansvar er i dag er uundgåeligt – ingen præster eller
herremænd definerer længere livet for os. Teknologien, samfundsstrukturen, institutionaliseringen
kræver teoretisk refleksion. Den virkelighed er barnet en del af, derfor tilbyder vi skolegang i et
civiliseret demokratisk samfund. Elever er borgere, der skal opleve og forstå, at de har
handlemuligheder og er medspillere i samfundsudviklingen. At de kan påvirkes og selv kan
påvirke..
Folkeskolens kerneydelse er elevernes personlige, sociale, faglige og kulturelle udvikling. I
folkeskolen bliver vi til elever, der skal lære noget og til mennesker i en offentlig sammenhæng, det
vil sige nogen, der skal være med til at udvikle demokratiet og fællesskabet. Det ene har med det
andet at gøre. Vi skal kunne noget bestemt for at kunne se ubestemte muligheder og omvendt. Lige
som individet bliver til i fællesskabet og omvendt. Idealer forstås ud fra realiteter og omvendt.
Indholdet er forbundet med formen og omvendt. Vi kan blive ved her. Intet moderne menneske kan
forstå det ene uden det andet. Lige som ingen moderne økonom eller politiker kan forstå
folkeskolens opgave ud fra enten en positivistisk og økonomisk tilgang eller en idealistisk tilgang. I
sagens natur kan et moderne samfund ikke begå den instrumentelle fejlslutning at gå fra er til bør
eller være så fantast-fikseret så der gås fra bør til er.
Derfor kan læreren ikke være ekspert, men han/hun bør altid være selvkritisk. Læreren bør altid
overveje, om han har forstået eleven rigtig. Om han/hun underviser i det rigtige indhold på den
rigtige måde. Læreren bør altid vide, at han ikke kan vide, hvad eleven lærte og hvordan eleven
lærer. Læreren bør altid tænke, var der noget jeg overså eller har eleven forandret sig? Læreren kan
kun handle, antage, eksperimentere, reflektere, forsøge, tro, mene osv. Ellers har læreren fundet
meningen med livet eller opnået gudestatus. Gud nåde og trøste de lærere, der kommer hjem og
konstaterer overfor ægtefællen ”hvor var jeg bare ekspert i undervisningen, hvor gjorde jeg alt det
rigtige, 92 % af det jeg ville, skete, hvor kan jeg bare være sikker på at….” For det er jo hverken
grise eller robotter, der sidder i lærerens undervisning. Det er mennesker, der langt hen af vejen har
en læringsnatur, der er ukendt for læreren og dem selv og som oven i købet skal ind i en ukendt
52