Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov

egreb”, der først giver mening, når det ”ses i forhold til eksterne faktorer”, hvorfor der også er tale
om et dynamisk begreb, der ”hele tiden må indholdsbestemmes i samspil med det omgivende
samfund”. I praksis bestemmes kvalitet således af: ”en afvejning mellem forskellige hensyn præget
af politiske værdier, økonomiske prioriteringer, faglig viden samt borgernes og brugernes ønsker og
behov.” Hvor luftigt kvalitetsbegrebet her med ministerens egne ord end kan siges at blive
defineret, så indtager det alligevel en overordnet samfundsmæssig status som den faktor, der skal
binde et samfund under hastig udvikling og forandring sammen, hvad der ikke bliver mindre
betydnings- eller omfangsfuldt i sin rækkevidde, når man medtænker de sociale
fragmenteringsproblemstillinger, som redegørelsens to øvrige temaer om Frafald og Uddannelse til
alle indikerer. At der faktisk er tale om et sådant omfattende eller nærmest folkeligt eller
folkeoplysende syn på kvalitetsbegrebet lægges der da heller ikke skjul på i redegørelsen, hvor det
nok så prætentiøst lyder: ”Definitionen af god kvalitet er i stigende grad blevet en del af den
løbende demokratiske proces.” Hvor den uddannelsesmæssige kvalitet i industrisamfundet mere
snævert blev forbundet med underviserne og censorernes faglige kompetencer, så lanceres der med
denne ministerielle redegørelse et bredere og nærmest livsoplysende eller -sammenbindende
kvalitetsbegreb.
I sine følgende redegørelser skærper Margrethe Vestager imidlertid tonen og sætter herunder
lighedstegn mellem nationens og den enkeltes kompetenceudviklings betydning i den globale
videnskonkurrence, og så er vi vist tæt på den ”Verdens nødvendighed”, som Grundtvig i sin sang
om ”Kærlighed til fædrelandet” advarede imod. I sin redegørelse fra 1999 fremhæver Margrethe
Vestager betydningen af vore demokratiske værdier om ”den gensidige respekt, det fælles ansvar og
lysten til at virke sammen”, men som det fremgår af den videre tekst, så er det ikke disse værdier,
der i sig selv anses for at være historisk drivende eller udviklende. Her er tværtimod tale om
demokratiske kvaliteter, der skal beskyttes, og det af uddannelse med sigte på økonomisk vækst:
”Uddannelse er også et samfundsmæssigt projekt. For at kunne opretholde den danske demokratiske
livsform, må det danske erhvervsliv kunne klare sig i den internationale konkurrence. Det kræver en
arbejdsstyrke med mindst samme uddannelsesniveau som vore partnerlandes. Uddannelse for den
enkelte og uddannelse for samfundet er derfor to sider af samme projekt.” Med nogle moderne
begreber, så er det her samfundets ”kulturelle kapital”, dvs. dets uddannelsesniveau, der sættes over
samfundets ”sociale kapital”, der er et udtryk for den gensidige tillid, hvormed et lands indbyggere
kommunikerer og arbejder sammen, og det er faktisk inden for samfundsvidenskaberne et ret så
uafgjort spørgsmål, hvilken af de to kapitalformer, der er vigtigst eller udslagsgivende for den
27