AXEL REDØHL Breve fra Sibirien - Soranerarkivet

10
Kjære Forældre! Barnaul. Tomsk Gouv. 13/8
Ja, I ere naturligvis blevet meget forfærdede over det Telegram I har faaet. Det var
ogsaa kun nødig, jeg greb til det, men det var den haarde Nødvendighed, der drev
mig dertil. Mine ikke særlig store Sparepenge vare blevne mig frarøvede, og jeg
staaer i Øieblikket her i en vild fremmed By midt inde i Sibirien uden de fjerneste
Subsistensmidler; det lader heller ikke til at her er nogen Plads.
Nu har jeg reist det halve Sibirien igjennem og forhørt mig baade hos Russere og
Danske, men alle vegne faaer man det samme Svar: Tiderne ere Daarlige. Vi indskrænker
os paa alle mulige Maader.
Havde jeg endda blevet hos Smolin. Det var ganske vist en skidt Plads, men dog
bedre end Intet; det var min kære Landsmand Korch der fik mig lokket derfra med
glimrende Løfter, som han selvfølgelig ikke undsaa sig for at bryde, saasnart han fik
udnyttet mig saa meget som muligt. – I det Hele ere de Danske i Kurgan bekendte
over hele Sibirien som en ualmindelig Samling Rak, gid jeg aldrig var falden ned i
blandt dem. Mordet paa den unge Segelcke for 2 Aar siden og de store Bedragerier
hos Esmann ere Bagateller paa deres Synderegister. G. siger jeg kan være glad, jeg
slap saa helskindet fra dem. Det er jo da altid en om end noget negativ Trøst. Men
dermed har jeg jo ingen Plads, og jeg vil indrømme at mine udsigter er noget sorte for
Tiden.
Var det ikke fordi jeg har sat saa mange Penge ud paa den Reise, lover jeg at jeg
tog hjem og blev Arbeidsmand. De har det dog som Prinser hjemme i det lille Danmark.
G. mener ikke der bliver stort andet for mig at gjøre i Vinter. Naa, det skal jo
være galt, før det bliver godt, men den strænge Hr. Vinter har allerede begydt at melde
sig, og den skal slet ikke være morsom for én der kommer fra et forholdsvis lunt
dansk Hjem. Som I seer, sidder jeg for øieblikket hos Galschiødt, han vil gjøre alt for
mig, men det er vanskeligt for en Fremmed. Konkurrencen er i Virkeligheden lige saa
stærk her som Hjemme, og Konjucturerne ere i Øieblikket meget nedadgaaende.
Hvad her er noget at gjøre ved, er Landbruget, men der skal her som alle Steder Penge
til, og de ligger sandelig ikke paa aaben Gade her. Jeg var hos Plum i Novo-
Nicolajevsk men de har lige mistet en 3-400 Køer af Kvægpest, saa de tænkte paa at
holde helt op og antog derfor ingen ny Folk. I den By fik jeg for resten en frisk Hilsen
fra Jer. Der er en Søn af Garver Kruse fra Roskilde, han er gift med en Søster til
Kjøbmand Schultz. I deres gjæstfri Hjem tilbragte jeg den Dag, jeg maatte vente paa
Damperen. Han havde netop Dagen før faaet Brev fra Frk. Petersen hos Flensborg,
der rigtig havde talt med Fader i Ledreborg. Det er en lang Reise hertil, som fra
Moskau til Kurgan eller Kjøbenhavn-Neapel. Jeg reiste naturligvis paa III Klasse, og
saa en Nat var jeg for anden Gang bleven bestjaalet for mine par Skilling. Naa, jeg
slap ved nogle Besværligheder til Novo-, hvor jeg saa som sagt paa Holbeks Kontor
traf disse venlige og gæstfrie Mennesker. De hjalp mig saa øieblikkelig tilrette og skaffede
mig bl.A en Fribillet til 1ste Kl. til den tre Dages Seiltur op ad Ob.
Her i Barnaul var jeg saa heldig strax i dag til Morgen at træffe Galschiødt og sidder
nu her hos ham. Han raadede mig til at sende Telegrammet om Pengene. Jeg haaber
det skal blive min sidste Anmodning af den slags til Eder, og haaber det ikke har voldt
Eder alt for store Besværligheder. Det var den hurtigste og sikreste Maade at faae
dem gjennem Esmann her og I kan nok tænke at det var i den yderste Nød.
Nu kommer G. i dette øieblik og fortæller, at han har en Plads til mig som Medhjælper
paa et Meieri, ikke særlig glimrende, men bedre end Intet, og jeg er glad ved den.