AXEL REDØHL Breve fra Sibirien - Soranerarkivet

30
maa tro, at jeg har den ærligste Villie til at arbiede, og at jeg i den Sag kun har gjort
som Ære og Samvittighed bød mig, om rigtigt eller ei maa Fremtiden vise.
Hvor svært det er i denne Tid at faae noget her vil I forstaa ved at høre, at jeg forgæves
har søgt en Plads som simpel Arbeidsmand hos en Russer til en Løn, som man
hjemme vilde skamme sig ved at byde en 12 aars Tjenestedreng. Og dog er jeg aldeles
sikker paa, at her ligger en stor Fremtid, naar engang Krigen er endt.
14/4. – Jeg har nu været hos Holm, talt med ham og faaet Pengene 51 Rbl. 65 Kopek,
men han sagde, hvad jeg selv veed ligesaa godt som han, at det var ham, selv med
hans allerbedste Villie, umuligt at skaffe mig selv den allermindste Beskæftigelse, da
vi der kender Forholdene veed, at der i de næste 3-4 Uger aldeles ikke er den mindste
Forretning at gøre, dels paa Grund af Krigen og dels paa Grund af det nu her indtrædende
Tøveir. Damperne ligger endnu indefrosne ved Tomsk og de Hjulspor, der om
Sommeren og Vinteren agerer nogenlunde fremkommelige Veie, forvandles i denne
Tid til temmelig rivende Bifloder ved at de uhyre Snemasser inde i Altaibjergene og
oppe paa Kirgiserstepperne begynde at smelte, saa at al Samfærdsel og Forbindelse
med Omverdenen er fuldstændig udelukket de kommende Uger. Smør kommer der
ikke en Drittel af ind, og Landbrugsmaskinerne ligger stadig inde i Rusland et sted og
venter paa, at Troppetransporterne mod Øst skal høre op; saa Enhver her veed, at
Forretningslivet nu staaer foran den sidste, men haardeste Del af sin Vinterdvale. Og
dog har jeg lidt lysere Udsigter. Igaar blev jeg kaldt ud til den russisk-østrigske Agent
her for at oversætte for ham paa russisk et tysk Forretningsbrev, og han lovede mig
da igjen gentagne Gange, naar Chefen indtraf med første Damper, da at gøre alt muligt
for mig.
Jeg har leiet mig meget billigt ind her i Barnaul og vil see, hvad Samfærdslens Aabning
kan bringe. Ens daglige Maaltider bestaar hovedsagling af The og bart Brød, men
Arbeidet er jo heller ikke saa strængt desværre, og jeg føler nu ikke de Fristelser til
Deltagelse i det dyriske og raa Liv som hos Plum i Smeinogorsk. Jeg skriver med det
Første til Plum, København, for at takke for hans Elskværdighed. Og Eder skal jeg
selvfølgelig øieblikkelig meddele, naar jeg har et Resultat. For Resten vil jeg lægge det
i Vorherres Haand og haabe det Bedste.
Kun Eder vil jeg bede om endnu en Gang at tro paa mig, saa skal jeg snart arbeide
mig op og blive Eder en god Søn. Endnu en Gang Tak for alt godt og de venligste Hilsener
til alle, ogsaa Søstrene og Svogrene, fra
Eders hengivne Søn
Afs. Barnaul 17/4 - modt. 2/5. 04 Axel
Kære Forældre! Barnaul 1/7. 04
I dette Øieblik piber den første Damper paa Floden. Det vil sige, at vi igjen har Forbindelse
med den store Verden og staar ved Begyndelsen til den lyse varme Sommer.
Naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest. Alt var jo saa lukket og sort for mig, og
saa har jeg nu faaet en Plads, hvor jeg selv har i min Haand at kunne arbiede mig op
til en god fast Plads. Den Mand, hvis Navn staaer øverst paa dette Papir, er Chefen for
et stort Handelsfirma. Hos ham er jeg blevet engageret trods alle mine Landsmænds
Forsøg paa at forhindre det.