AXEL REDØHL Breve fra Sibirien - Soranerarkivet

26
ligger stille. Jernbanen er optagen af Soldater og Varetransport. Ikke et Pund afsendes
eller modtages. Maskinerne til Sommersæsonen er smidt af et Sted inde i Vestsibirien,
og i stedet er der proppet Soldater ind. Enhver Inddrivelse af udestaaende Fordringer
hos Bønderne maa opgives, og Bønderne selv forstaa ikke helt at skelne mellem
Japanesere og Danske. Tusinder af Soldater afgaae hver Dag ned til den ikke saa
fjerne kinesiske Grænse. Som sagt en temmelig alvorlig Krise i hvilken vi jo aldeles
ikke har andet at gjøre end at holde os fuldstændig rolige og haabe, at der senere
maa blive Brug for en Del gode Kræfter. Fra Krigsskuepladsen hører man kun meget
sparsomme og meget upaalidelige Efterretninger, men man maa indrømme, at her
gaaer en løftende National Stemning gjennem Folket, og det er imponerende at see
den Ro hvormed unge Knøse og gamle graaskæggede Familiefædre tager Afsked og
drage af sted. Det gjør Vesteuropas forholdsvis høitkultiverede og disciplinerede Folk
dem ikke efter. Man lærer først i Grunden at kende et Folk under saadanne store
Øieblikke, men man skal jo passe voldsomt paa sin Mund. Den mindste Tøddel der
kommer fra Udlandet bliver censoureret. Levnedsmidler stige i Pris i uhyre Grad. F.
Ex. Et Pund Sukker koster 30 Kopek = c 58 Øre o.s.v.
Forrige Søndag skete der hos Plum i Smeinogorsk en meget stor Ulykke, idet hele
hans Hus med hele det kostbare Lager (c. 40,000 Rbl.) af Smør, Landbrugsmaskiner
og Meieriinventar, brændte ned lige til Grunden, meget lidt reddet og intet assureret.
I G.-J. Fraværelse havde jeg styret hele Historien, sad alene i Kontoret, hørte Vagten
raabe Brand udenfor i Lageret, styrtede ud og finder ham liggende døddrukken midt i
den brændende Lagerbygning af Træ, seer strax at alt er haabløst, faaer med Nød og
Neppe ham og Tjenestepigen, Kontantbeholdning og Værdipapirer slæbt ud og hele
den store Træbygning er et Ildhav. Da jeg senere forsøger at redde Handelsbøgerne
ud af Kontoret, bliver jeg bedøvet af Røg og Hede, falder om og ligger nogle Minutter
paa Gulvet, men en modig Mand, som jeg hører senere er den herværende Præst,
griber mig i Nakken og smider mig ud gjennem et Vindue, og jeg slipper derfra med et
par aldeles ubetydelige Rifter og et par mindre Brandsaar. Af mine personlige Eiendele
er kun brændt en Pels, noget Fodtøi og et Tæppe. Jeg har været i Brandforhør, er
selvfølgelig kendt fri for ethvert Ansvar. Vagten var uden mit Vidende gaaet ind i den
Lagerbygning, i Fuldskab tabt en Petroleumslygte ved siden af Maskinoliebeholdningen
og i et Nu stod Katastrofen ikke til at undgaae.
Men stakkels Plum! Han har kun havt Ulykke med sig her i Sibirien og denne sidste
gør vistnok en Ende paa det Hele her. Gud ske Lov for den megen Sne, ellers var vistnok
en stor Del af den sammenklinede træby gaaet op i Luer. Af Brandvæsen findes
her kun en aldeles latterlig Parodi, over hvilken Ousteds do [ditto] staaer himmelhøit.
Og Gud ske Lov intet Menneskeliv gik tabt. En Bekendt af mig, Politimestren, mener
at jeg kan faae den russiske Redningsmedalje. Foreløbig har jeg nu fuldt op at gjøre
med at reparere og see at faae saa meget som muligt ud af de sørgelige Ruiner. Veed
endnu ellers intet bestemt, men haaber jo og vel med Rette paa bedre Tider efter Krisen.
Det var meningen at jeg skulde aabne et Kontor her for et andet Firma, men nu
ligger jo som sagt alt stille. Har ogsaa været lige ved at forpagte et større Avlsbrug,
men trak mig tilbage paa Grund af de usikre Forhold. Jeg betragter det som et lykkeligt
Varsel, at jeg slap godt fra Brandnatten. Er ved godt Mod, med Guds Hjælp gaaer
det jo alt sammen. Galschiødt holdt i Søndags Bryllup i Barnaul med Frk. Ishøy.