AXEL REDØHL Breve fra Sibirien - Soranerarkivet

14
Prøve i Russisk og Landbrugsmaskineteknik, som vil blive afholdt et Sted her i Sibirien
engang i Løbet af Vinteren. Jeg vil nu skrive hjem til Landbohøiskolen for at faae dem
til at sende mig den der brugte Lærebog i dette Fag, eller maaske Aage vil forhøre sig
der og da sende mig den Bog. Bliver jeg saa engageret hos Plum, vil jeg ganske rolig
sidde og forberede mig og saa underkaste mig Prøven, saa har jeg da en Chance mere
til Foraaret. Jeg skrev ogsaa til Gudrun om Canada. Dette Tilbud ere vi Begge fast besluttede
paa engang med Tiden at benytte os af, naar vi faae samlet lidt til at begynde
med.
Her i Sibirien er Forholdene for usikre til, at man rigtig kan komme til at føle sig tryg
her. En Revolution eller et vilkaarligt keiserligt Ukas [paabud, befaling] kan hvad
Øieblik det skal være, tvinge alle os Udlændige til skyndsomt at pakke sammen og
stikke af. Desuden længes jeg efter det frie Landmandsliv og S. siger, at han hele Tiden
har arbeidet paa at komme løs fra det kedelige Kontorliv. Jeg glæder mig til, at I
snart skal lære S. at kjende, en saadan Ven som man sjældent træffer. Her i Barnaul
lever vi danske et meget hyggeligt, ensformigt Liv, efter dansk-sibiriske Forhold et
sjældent fordrageligt Samliv. Den protestantiske Menighed her ejer en meget hyggelig
lille Kirke, men hidindtil har vi været for Faa til at holde en Præst. Nu har Hr. Plum
tegnet sig for et fast aarligt Bidrag, saa nu faaer vi rimeligvis med det Første en tysk
Præst. Jeg sender her en adresseret Konvolut, skriv saa strax løst og fast. I kan nok
forstaa, at jeg længes, da jeg intet har hørt i 6 Uger. Prøv aldrig paa at sende Tobak
herover. S. maatte nylig returnere 500 Cigarer, da de vilde koste ham c. 60 Rbl i Told.
Nu Masser af venlige Hilsener til Store og Smaa fra
Eders hengivne Søn og Broder.
afs. fra Barnaul 2/10 - modt. 16/10.03 Axel
[Til Gudrun]
Min Kære lille Søster! Barnaul d: 1/10. 03
Mange Tak for dit Kort af 3/8 med Domkirken. Jeg fik det i dag efter at det havde været
i Kurgan, Omsk ja helt inde i Biirsk ved den kinesiske Grænse hvorhen jeg havde
ladet Adressere min Post.
Du skriver om et Brev, som jeg imidlertid ikke har faaet. Harriets Maleri af Præstegaarden
ligeledes, og jeg forundrer, der er gaaet flere Breve samme Vei, da jeg ikke
har hørt fra Danmark i den sidste Maaned. Sagen er jo den, at jeg i den sidste Tid har
fartet saa meget om, at jeg Grunden ingen fast Sted har havt. Desværre er min Stilling
ikke saa god, idet jeg vist gaaer den sibiriske Vinter i møde uden fast Plads og
uden synderlig stor Formue. Det er saa svært at arbeide sig frem herovre i det store
ukendte Land. Hver Dag kommer man i saa mange vanskelige Situationer. Du skriver,
at det er morsomt at træffe Landsmænd. Nei Du, er der én Ting, man skal vogte sig
for herovre, saa er det sine Landsmænd. De, der kom herover for 5 à 6 Aar siden, i de
gode Tider, har udsuget Befolkningen her i alle mulige Retninger, saa at man nu er
mistænkt for at have alle mulige onde Hensigter af den Befolkning man daglig skal
færdes imellem. Og mellem sine Egne kommer man aldeles ikke an. Konkurrencen er
meget større her end hjemme, alt gaaer ved Trik og Mekanik.