AXEL REDØHL Breve fra Sibirien - Soranerarkivet

34
Et Sæt Sommertøi har jeg spenderet paa mig selv, men skal for resten snarest see
at overvinde Efterveerne fra den strænge Vinter. Jeg tænker I kan undvære Eders 100
Kr. til Jul. Til den Tid haaber jeg at finde Leilighed til at betale dem tilbage. Hvad Uldtøi
I har til mig, vil jeg jo gerne paa den ene eller anden Maade have til Vinter; foreløbig
er der her 30-35˚ Varme.
Har i set noget til Schalburg fornylig? Har han mon nu faaet mine Breve? Haaber i
løbet af et par Aar at komme paa en Reise til Hamburg og da at kunne tage en Tur til
Danmark. Har I faaet mit Brev af 21. Mai samt nogle Prospectkort?
Mange venlige Hilsener til alle, store og smaa, her og hist fra
Eders hengivne Søn og Broder
afs. fra Barnaul 29/5 - modt. 21/6 04 Axel
[Brev til Inger Margrete]
Kære Søster Dethe! Barnaul d: 30/5 r.T.
Det glædede mig umaadeligt at modtage dit sidste Brev. Jeg vidste jo alt fra Moder, at
Du var kommet ned paa den gamle skønne, minderige Sorøegn. Mor skriver ogsaa at
Pladsen var vist i Grunden ikke saa god, men Du maatte jo see at holde ud lidt endnu,
og det glædede mig af dit Brev at see at Du har dit gode gamle Humør trods alle forbigaaende
Vanskeligheder.
Jeg har, kan jeg sige, ikke gaaet saa lidt igjennem af forskellig Slags her i Sibirien,
prøvet Sult, Kulde, Falskhed og Forhaanelser, og hvad der næsten er værste, den Følelse
af Forladthed som man uvilkaarligt faaer, naar man tænker og føler, at der inden
for 1000 Kvadratmile ikke findes en levende Sjæl, som har endog blot en venlig Tanke
for en, saa dersom jeg ikke hjemmefra havde havt lidt Overskud af Humør og Livslyst,
var jeg vel gaaet under, men nu, da jeg har faaet bedre Livsvilkaar, føler jeg mig helt
vel igjen, om man jo ogsaa er kommen til at tænke lidt alvorligere om forskellige Forhold.
Som Du vel har hørt, tjener jeg nu i det temmelig store tyske Smørexportfirma Carl
Jørgensen. Jeg er begyndt helt fra neden af som simpel Arbeider, har allerede arbeidet
mig noget opad og haaber ved Flid at kunne danne mig en sikker Levevis. Saa
gifter jeg mig med en sød lille sortøiet, letbenet Russerinde (nei, det gør jeg dog aldrig)
og kommer saa hjem og besøger jer engang.
Men hør Du Dethe! Vil Du nu see at tage fat paa Sagerne. Du staaer jo dog først for
Tur nu, pas paa, og lad ikke den lille næsvise Johanne løbe uden om Dig. Men Du,
kast Dig ikke hen til den Første den Bedste, tag kun en Kærnekarl i aandelig og legemlig
Henseende, søg, vrag og vælg og nyd saa Livet, medens Du endnu kan Nyde.
Dan Dig din egen Tro, Tankegang og Livsanskuelse, og lad saa ikke alverdens Helvedesprædikanter
snakke Dig den fra. Skriv engang til mig Du; jeg er altid saa glad for