AXEL REDØHL Breve fra Sibirien - Soranerarkivet

36
det selv, men haaber at kunne finde Udvei til at tilbagebetale Jer dette som saa meget
andet, naar jeg faaer sat mig lidt fastere i Sadlen, og Forretningen kommer i rigtig
Trit.
Krigen har i Grunden ikke direkte ubehagelige Følger for os, da vi udelukkende ere
Købere her, og ikke som de kombinerede Smør- og Maskinfirmaer ogsaa skal sælge
og altsaa kræve Penge ind, hvad der paa denne Tid er vanskeligt eller umuligt.
Hvordan Krigen gaaer, veed vi meget lidt om. Den stedlige Avis er blevet inddraget
og de tyske Blade bliver meget stærkt censurerede. Kun seer vi at der stadig bliver
kaldt flere og flere Soldater ind. Nu tager de Reserven fra 84-85 og helt unge Karle.
Til Gavn for os selv og Rusland maa enhver vel haabe paa snarlig og seirrig Udgang af
Kampen, kun nogle af de Herrer Danske morer sig med at foranstalte Japanerdemonstrationer,
hvilket gør vor Stilling meget svær her. Forfatteren i Roskilde Dagblad synes
at være mildest talt lidt paa Vildspor med vor Gøren og Laden her. Vi har jo engang
nydt megen Agtelse og haft en endog meget god Position, men gør nu selv paa
forskellig Maade temmelig vellykkede Forsøg paa at sætte denne til igjen.
Naa, jeg maa slutte med Ønsket om alt muligt godt for Dig, kære lille Moder, og de
venligste Hilsener til alle her og der fra
Eders hengivne Søn
afs. fra Barnaul 16/6 - modt. 2/7 04 Axel
Kære Forældre! Barnaul d: 10 Juli 1904
Det trak lidt længere ud med mit Brev denne Gang. Jeg har nemlig i den sidste Tid
havt saa umaadelig meget at bestille, hvilket I vil forstaa, naar I hører, at Maanederne
Juni og Juli spiller den samme Rolle i den sibiriske Smørhandels Historie, som de
sidste 14 Dage før Jul i Boghandlernes hjemme. Naar dertil kommer at Hr. og Fru Jørgensen
nu ere afreiste til Hamborg og har overladt mig at forestaa hele Historien med
Indkjøb af Smør, Bankhistorierne, Correspondancer i en 3-4 Sprog, vil I forstaa at jeg
har nok om Ørerne. Men det skal gaa og gaaer nok ogsaa. Jeg kan rigtignok sige, at
naar Nøden er størst er Hjælpen nærmest. Jeg stod jo paa Fortvivlelsens Rand her i
Foraaret, forladt af alle, syg og hjælpeløs, og sidder nu i en Plads som de fleste unge
Mennesker derhjemme i min Alder vilde misunde mig, og hvad der er det Bedste af
Alt, er, at jeg kan ved mit eget Arbeide forbedre den betydeligt.
Jeg har nu 50 Rbl. Maanedlig, foreløbig paa egen Kost. I vort Kvarter har jeg foruden
vort komplet monterede Kontor, 2 deilige store Værelser med Firmaets egne
Møbler, og alt Tilbehør. Har Hest og Vogn og en deilig stor Hund (grand danois). Som
I ser, lever jeg som en lille Fyrste.
Mit tøi var jo for en stor Del brændt i Smeinogorsk, men nu har Hr. J. givet mig 2
Sæt rigtig godt Tøi og noget Undertøi, som han ikke gad betale Fragt for tilbage til
Tyskland. De er for Øieblikket i Kurgan, reiser derfra i løbet af en 14 Dage over Moskwa,
Petersborg, Stokholm, Christiania til København, vilde derfra ringe Eder op og om
der bliver Tid, har de lovet personligt at overbringe Eder en Hilsen og blive nogle Timer
hos Eder paa Veien til Hamborg. Desværre taler Fruen kun tysk, men mere elskværdige
Mennesker er vanskeligt at finde. I hvert Tilfælde har de behandlet mig ganske
enestaaende. Mit Tøi behøver I ingen Bekymringer at have for. Jeg klarer mig
med det jeg har, og næste Sommer tager Hr. J. det med herud til os, eller Bestyreren