AXEL REDØHL Breve fra Sibirien - Soranerarkivet

42
Kære Forældre! Smeinogorsk d: 5/1. 05
Ja, først nok en Gang og med min egen Haand et rigtig godt og glædeligt Nytaar til
Eder alle. Jeg har lige reist mig efter et 5 Ugers Sygeleie, en væmmelig smertefuld
Sygdom i Knokkelsystemet, der bl.A. i Jeres Juledage holdt mig, jeg kan næsten sige i
Vanvittighed af Smerte. Det saa ud som begge mine Hænder og mit høire Ben skulde
blive lammede, men takket være en meget dygtig tyskfødt Læge, der tilfældig er her
ved Udskrivningsvæsenet for Tiden, er jeg nu saa vidt over det, at kun Tommelfingeren
paa min venstre Haand er stiv, men rimeligvis vil komme sig.
Ja, Gud ske Lov! Mit Liv tegnede ellers sort ved Tanken om at blive Krøbling her
midt inde i Sibirien. Mange Penge har det selvfølgelig kostet; et lille Reservefond paa
100 Rbl., jeg havde sparet mig sammen er væk, ligesaa en Julegave paa 100 Rbl.
som min enestaaende gode Principal skænkede mig, som han skrev i sit Julebrev, ”i
Anerkendelse af Deres Flid og gode og tro Tjeneste og i haab om at De endnu mange
Aar vil feire Jul i min Forretning i gode og onde Tider”. Men Hovedsagen er jo, at jeg
saa vidt er rask igen og kan arbeide, naar jeg blot faaer samlet lidt Kræfter. De er helt
væk.
Tak for Eders kære Julebrev og Bogen. De livede svært op i de trange Juledage. Alle
Eders varme uldne Sager har jeg desværre aldrig faaet og faaer vel heller ikke, da de
bleve forglemte i Kupeén i Ob og nu velsagtens fryder, dog forhaabentlig russiske
Soldater derude i Østen.
Er Aage bleven gift? Overbring alle Søskende en hjertelig Tak for Brevene, jeg skriver
til hver især med det første, men da det i dag er første Dag jeg er oven Senge,
strækker Kræfterne i dag kun til dette Brev og et til Jørgensen, der vist venter paa
gode Efterretninger herfra med næsten lige saa stor Længsel som I.
Naa, endnu en Gang glædeligt Nytaar og de venligste Hilsener fra
Eders hengivne Søn
afs. fra Smeonogorsk d: 5/1 - modt: 24/1. 05 Axel
Kære Forældre! Smeinogorsk d: 19/1. 05
Har nogen Tid ventet Brev forgæves fra Eder, vel til Dels fordi vi ved nogle forfærdelige
Snestorme har været aldeles adskilte fra Verden. Er nu Gud ske Lov saa omtrent
paa Ret køl igen efter Sygdommen og er nu fuldt optagen af Forretninger. Handelen
ligger i denne Tid næsten helt stille, men Hr. Jørgensen, der først gjorde mig den Ære
at betro mig Grundlæggelsen af Filialen her, overdrager mig nu Udkastelsen af Planerne
og Forarbeiderne til en temmelig vidtrækkende Udvidelse af Firmaet i denne
Egn. ”Alt”, skriver han, ”maa være forberedt, saa at, naar jeg personlig i Sommer har
konfereret med Dem, vi strax kan skride til Arbeidet”.
Jeg vil derfor maatte reise en hel Del ned ad Kinas Grænse til, med føler mig endnu
ikke stærk nok til at turde vove mig ud paa en Maaneds Slædefart, maaske i en 30-
40˚ Frost. Velsagtens kommer jeg, (saa er da mit eget personlige og som jeg mener
begrundede Haab) i Løbet af et Aars tid til at sidde i Omsk som Hovedbestyrer for Filialerne
ved og i Nærheden af Irtishfloden.