AXEL REDØHL Breve fra Sibirien - Soranerarkivet

22
I dag, 2. Juledag hos Jer, sidder jeg igjen ude paa min Farm. Det er et Herrens Veir,
42˚ Frost og en Snestorm, som I slet ingen Begreb kan gjøre Eder om. Min Leilighed
er kun beregnet til Sommeren, saa trods ihærdig Fyring kan jeg ikke faae Temperaturen
høiere end 2˚, saa jeg sidder og skriver med Pels og store Filtstøvler paa. Bjergene,
der kun ligger en Snes Alen fra mine Vinduer, ses kun som kolossale Skygger,
men snart ligger Sneen op til Tagskægget. Saa bliver her lunt, og saa tænder vi Lampen
og laver Temaskinen i stand til det igjen bliver Dag og vi kan komme ud og arbeide.
Hr. Ulv har i nat taget en Tyrekalv fra mig, fordi han vidste jeg holdt Jul inde i
Smeinogorsk; har ogsaa været paa Visit hos flere af Bønderne her i Landsbyen, saa vi
kommer nok ogsaa til at gjøre ham en Gjenvisit i Hans Huler oppe i Slangebjergene.
Stakkels lille Mor, det saadan maattet savne sine store og smaa Poder, forhaabentlig
ere nu alle Patienterne raske igjen saa I kunne samles Nytaarsaften og med Guds
Hjælp faaer jeg nok ogsaa Lov at tilbringe endnu mangen en Jul sammen med Jer.
Min Stræben er nu kun at samle lidt til at kjøbe mig et lille Hjem for, og saa reise
hjem til det gamle Land, til Slægt og Venner. Her er alt saa stort øde saa mørkt og
koldt, og de Mennesker imellem hvilke ens Virkekreds falder saa uciviliserede og til
dels saa aandeligt korrumperede fra øverst til nederst, at man gaaer til Grunde, sjæleligt
og legemligt, skal man leve en længere Aarrække her; det føler jeg i grunden
først nu, da jeg ikke har Schalburg mere. Stakkels han, i hans Julebrev var alt saa
sort for ham, Sygdom, Modgang i flere Retninger, en vistnok i temmelig alvorlig Krise
for det ansete gamle Hus. Jeg har skrevet et langt Nytaarsbrev til ham med Ønsket
om at alt det Gode han har gjort mig i Modgangstid nu maa blive gengældt ham. Han
har vel nu været hos Jer, saa at I kender ham. S. veed en fælles Bekendt der for
Øieblikket er i Danmark (Lind, Repræsentant for Firma Randrup i Barnaul). Jeg har
bedt ham skrive og anmodet ham om at medtage Eders Julegaver hertil, hvis Schalburg
ikke skulde komme mere, hvad jeg bestemt fraraader ham. Sibirien er ingen
Land for hans fine bløde Gemyt.
Tak for de gode varme Sager og Tak for alle Julehilsenerne. Jeg skal nok skrive til
hver især, men min Tid er meget optagen nu, og jeg maa svare paa mine andre Julebreve.
Sig til Astrid at jeg vilde gerne sende hende et Prospectkort, men til en saa høi
Grad af Civilisation ere vi ikke naaede herude i Altaibjergene, men jeg skal skrive til
Barnaul efter nogle og saa sende Eder dem.
I kan tro Naturen er deilig herude hos mig. Min Hytte ligger ved Floden midt i en
stor deilig Have med store Fyrre- og Birketræer, alt lige fra Naturens Haand uden nogen
Menneskehaands Indgriben. Juleaftensmorgen var det Hele bedækket med Rim
fra Top til Rod, Bjerge, Træer og Huse. Jeg kunde næsten ikke bekvemme mig til at
køre ind til Byen, men jeg vidste jo, at der laa Breve fra Danmark derinde. Skade at
Menneskene her ere saa raa og uciviliserede. Jeg var for en Uges Tid siden til Middag
hos Byens Politimester i Anledning af Keiserens Navnedag. Til at begynde med gik det
helt godt med de officielle Taler, men efterhaanden som Vinen og Vodkaen steg min
Vært til Hovedet, blev han mere og mere balstyrig, sang Marseillaisen og holdt glødende
Oprørstaler mod Keiseren og Præsteskabet, kom gentagne Gange hen og omfavnede
mig, drak Skaaler for Danmark, Christian den IX, Keiserinde Dagmar og Gud
veed hvad, og da vi skulde til at bryde op, holdt han mig tilbage til de andre Gæster
var gaaede og bad mig saa om at laane sig 5 Rbl til at spille Billard for i Klubben, da
han var nødt til at vinde nogle Penge – en af Byens høieste Embedsmænd og Keiserens
Repræsenentant!