Vejledning Pistolskydning - Hjem

dine evner. Med hensyn til det sidste har instruktøren/lederen en vigtig rolle at
spille som rådgiver og vejleder, og han bør for at kunne løse denne opgave på
et så tidligt tidspunkt som muligt søge at skaffe sig et godt kendskab til,
hvorledes de psykiske faktorer indvirker på den dig.
Træning i forbindelse med skydning er således et indviklet sammensat begreb,
men da skydningen bygger på visse konkrete færdigheder i form af en
tilfredsstillende fysisk træningstilstand og beherskelse af visse elementære
tekniske færdigheder, så kan grundlaget for træningsprogrammet opstilles
med disse to faktorer som de bærende elementer.
Nogle af disse elementer kan du specialtræne, medens andre nok kun kan
opleves i fuld udstrækning i forbindelse med konkurrenceskydning, således at
træningsresultaterne først og fremmest vil foreligge for dig i form af erfaringer.
På denne baggrund er det i denne vejledning forsøgt at behandle de tre
emner,
- fysisk træning,
- psykologiske forhold og
- skydetræningen (den tekniske træning)
i afgrænset form vel vidende, at f. eks. den psykologiske træning kun i ringe
udstrækning kan finde sted løsrevet fra sin sammenhæng med
skydetræningen og specielt slet ikke, når konkurrencepåvirkningen træder ind i
billedet.
Før de førnævnte tre træningsområder behandles i de følgende afsnit, skal
nogle forhold af mere generel karakter omtales.
Egentlig systematisk og seriøs træning på grundlag af et rationelt træningsprogram
er formentlig noget, der stadigvæk kun praktiseres af et fåtal af
danske skytter. For de flestes vedkommende består træningen i, at man før en
konkurrence skyder programmet et antal gange igennem i forvisningen om, at
det pointsantal, som opnås under hjemmebaneskydning under forhold, hvor
psykologiske faktorer i form af konkurrencepåvirkning ikke spiller nogen rolle,
også vil kunne skydes hjem på konkurrencedagen.
Denne form for træning er i virkeligheden kun en tilvænning til skydeprogrammet
og har intet med systematisk og rationelt træningsarbejde at gøre. De
skytter, der desværre år efter år træner på denne måde, opbygger ingen indre
modstandskraft over for de psykologiske påvirkninger, og de falder derfor som
oftest som hjælpeløse ofre for den såkaldte ”konkurrencenervøsitet”.
Utallige gode intentioner og endnu flere patroner er blevet spildt på denne
måde, fordi skytter, der skyder i en tilstand af panik, ikke er i stand til at
analysere skydningen og uddrage de konklusioner, der skal stå som mål for
træningsarbejdet i Kapskydningsperioden.
Anderledes stiller forholdet sig for den, der tidligere ved målbevidst træning
har bygget sin træningstilstand op til et tilfredsstillende niveau, men af en eller
anden grund ikke har haft mulighed for at gøre det i den Sæson, hvor
konkurrencen ligger, men som alligevel stiller op, f. eks. fordi kredsen
foreningen ellers ikke ville kunne stille hold.
Han stiller op vel vidende, at han ikke behersker de fysiske og tekniske elementer
i skydningen, som kun en systematisk træning kan sikre, men han kan
i kraft af de erfaringer, han har samlet, i nogen grad indrette sin skydning
herefter (eksempelvis ved at søge at afgive det enkelte skud hurtigere - se
afsnit (aftræk). Da han imidlertid på forhånd har erkendt, at hans tekniske og
fysiske formåen sætter en grænse for de resultater, han kan nå, vil han ikke så