Vejledning Pistolskydning - Hjem

Almindelige karakteristika ved det menneskelige nervesystem.
Når en levende organisme udføre en bevægelse, deltager nervesystemet
nødvendigvis i muskelarbejdet. Den strøm af impulser, der kommer fra
centralnervesystemet bevirker en sammentrækning af musklerne.
Centralnervesystemet bestemmer den grad af muskelsammentrækning uden
hvilken det ikke ville være muligt at bevæge sig eller holde legemet i ligevægt i
en vilkårlig stilling. For en skytte spiller problemet muskelarbejde i forbindelse
med opnåelse af kontrol med skydestilling og aftræk en væsentlig rolle.
Derfor vil nervesystemet i det følgende blive omtalt i den forbindelse, det har
med forberedelsen af et skud eller en serie af skud.
I alle hvirveldyr, mennesket inklusiv, skelnes der mellem centralnervesystemet
og det perifere nervesystem.
Centralnervesystemet består af væv af nervetråde, der er placeret i
forbindelse med og beskyttet af rygsøjlen og hjernen.
Det perifere nervesystem består af de nervetråde, der føre bort fra rygsøjlen
og hjernen.
Den enkelte nerve er sammensat af et antal nervefibre (tråde), som i
hovedsagen kun er forskellige derved, at det hvide dækmateriale der logger
uden om den enkelte nervetråd, er af varierende tykkelse. Når nerverne går
over i musklerne, ender de i et antal nervespidser i muskelfibrene.
Det såkaldte glatte muskelvæv, som i hovedsagen er knyttet til de indre
organer, sammentrækkes meget langsomt, hvorimod det såkaldte
tværstribede muskelvæv (f. eks. i arme og ben) sammentrækkes (spændes)
meget hurtigt.
Når våben og skydestilling skal udgør en ubevægelig helhed, sker dette ved,
at der sendes en strøm af impulser fra centralnervesystemet til musklerne i så
hurtig en rækkefølge, at musklerne ikke kan nå tilbage til hvilestilling efter hver
sammentrækning og derfor vil forblive i en tilstand af spænding.
Når musklerne modtager impulser, der bevirker en sammentrækning, kan
dette opfattes som en reaktion på en eller anden form for irritation. Det er i
denne forbindelse nødvendigt at vide, at det arbejde, der udføres af
nervesystemet kommer til udtryk i form af reflekser. Den rute, som de
impulser, der udløser reflekserne, følger, kan vi benævne refleks
Refleksbuen kan opdeles i områder efter opbygning og funktioner.
Det første område af refleksbuen består af nerveenderne, der ligger i
sanseorganerne, i musklerne, i lungerne o.s.v.
Det andet område udgøres af centripetalnerverne, som føre påvirkningerne fra
det første område centralnervesystemet.
Det tredje område er centralnervesystemet, hvor den tilførte påvirkning
undergår visse
forandringer.
Det fjerde område er centrifugalnerverne, der leder påvirkningen fra
centralnervesystemet til den enkelte nerve eller det enkelte organ.
Det femte område kan opfattes som centrifugalnervernes udmunding i det
organ, der reagerer på den påvirkning f. eks. skeletmuskulaturen, hjertet,
kirtler o.s.v.