Vejledning Pistolskydning - Hjem

aftrækkeren. For at reaktionen på det indtryk, der fremkalder refleksen, skal
være til gavn for dig, må denne imidlertid finde sted meget hurtigt.
En reaktion kan i denne forbindelse beskrives som den handling, der
iværksættes af den enkelte som svar på en form for indtryk (stimulus). Uanset
den enkeltes reaktionshastighed er der altid et interval imellem det indtryk der
udløser reaktionen og sele iværksættelsen af den handling, der er et svar
herpå. Som eksempel kan nævnes, at der forløbet et tidsrum på mellem 1/5 og
1/4 sekund fra det øjeblik, du beslutter, at aftrækkeren skal påvirkes og til det
øjeblik, virkelig påvirkes af et tryk.
Reaktionstiden bestemmes i hvert fald delvis ved, at det tage en vis tid, før
billedet af rigtig sigte fra skivens sigteområde overføres gennem nethinden til
hjernen, hvorfra beslutningen om at aktivere aftræksfingeren skal komme.
Du bør vide, at reaktionstiden hænger nøje sammen med den tid, der medgår
for nervecellerne i centralnervesystemet for at fra inaktiv til aktiv status. Jo
hurtigere dette sker, jo hurtigere udløses handlingen. Samspillet mellem sigte
og aftræk bliver kun i orden, såfremt din reaktionstid er tilstrækkelig kort. I
forlængelse heraf rejser det spørgsmål sig naturligvis, om din reaktionstid er
så kort som ønskelig, og om den altid vil være den samme. Svaret er ganske
enkelt. Reaktionstiden er aldrig så kort som ønskelig, og den vil ikke altid være
den samme. Forklaringen herpå er også enkel. Foruden den proces, der
bringer kroppens funktioner i ”alarmtilstand”, eksisterer der sideløbende
hermed en proces, der bevirker, at der optræder blokeringer (hæmninger), og
som træder regulerende ind i den proces, der føre frem til ”alarmtilstanden”.
Dette fænomen stater i centralnervesystemet i forbindelse med de processer,
som sanseindtrykkene (stimuli) udløser.
Denne tilstand hvor visse af nervesystemets gennemgange er blokeret, kan
ikke betragtes som en tilstand af hvile eller passivitet. Men herved bliver nogle
af de impulser, der udløser legemsaktiviteter hindret i at virke, og denne
tilstand er nødvendig, for at den menneskelige organisme i det hel taget kan
udføre koordinerede bevægelser. Som eksempel kan nævnes at for at udføre
en bøjebevægelse med pegefingeren for at påvirke aftrækkeren med et tryk,
er det nødvendigt, at de impulser, der bevirker en sammentrækning af
bøjemusklen i fingeren får lov at passere, hvorimod de impulser, der bevirker
at strækkemusklen aktiveres, holdes tilbage, da det ellers ville være umuligt at
udføre bøjebevægelsen i fingeren. Det samme gælder for alle andre
bevægelse. Såfremt den før omtalte blokeringsproces ikke kunne finde sted,
ville det ikke være muligt at udføre samordnede bevægelser, idet impulserne
ville aktivere både bøje - og strækkemuskulaturen samtidig.
Din reaktionsevne er, hvad hastighed angår, først og fremmest afhængig af
din erfaring og træningstilstand, idet koordineringen af bevægelserne i
hovedsagen opnås ved, at nervesystemet arbejder sikkert og præcist. Hvis vi
skal analysere det sammensatte fænomen, der består i at gennemføre et
aftræk, må vi betragte den aktivitet, der forgår i nervesystemet.
Når du begynder at optræne dig i at opnå den nødvendige kontrol med
aftræksbevægelsen, vil aktiviteten i musklerne påvirke hjernebarken gennem
den
mængde impulser, der tilføres. Hos begynderskytter eller den utrænede skytte
vil impulserne brede sig over en betragtelig del af hjernebarken og herigennem