Vejledning Pistolskydning - Hjem

Optagelse af alkohol i organismen sker bl.a. ved direkte passage gennem
mavesækkens vægge og herfra ud i kredsløbet, således at fordelingen i hele
organismen sker hurtigt. En af de direkte virkninger er. At iltoptagelsen i
hjernen formindskes. Under visse omstændigheder kan selv relativt små
kvanta have en betydelig virkning.
For skytten betyder det, at han bliver mindre påpasselig, reaktionstiden bliver
nedsat og evnen til at samordne bl.a. de funktioner, der virker i forbindelse
med skudafgivelsen, nedsættes. Endvidere nedsættes synsevnen på den
måde, at omgivelserne antager en mørkere farvetone og kan få utydelige
konturer.
Indtagelse af en vis mængde spiritus kan utvivlsomt fjerne noget af usikkerhed
og angst (nervøsitet), fordi det i almindelighed virker sløvende på sanser og
nervesystem, men ulemperne overstiger fordelene. Følelsen af at blive
beroliget er bedragerisk, fordi den betales med en ringere dømmekraft,
dårligere koordinationsevne og langsommere reaktionstid. Kort sagt: Spiritus
og krudt er en dårlig blanding. Hver ting til sin tid.
b. Kaffe. Hvad er der i vejen med at drikke kaffe? Er det meningen at tilværelsen
som skytte skal karakteriseres ved et liv i fuldkommen askese? Nej
ingenlunde, men virkningen af stærk kaffe elle for den sags skyld, - der er
indtaget umiddelbart før eller under en skydning kan billedlig talt siges at have
samme virkning på en skytte som en spore på en hest. Den driver hesten frem
til at yde sit bedste, men kan dog ikke erstatte
havren. Den øjeblikkelige stimulerende virkning, som kaffe har, vil blive
efterfulgt af en følelse af energiløshed og uro, så ligegyldigt hvordan sagen
bliver vendt og drejet, vil de
negative virkninger overstige de gavnlige, så vænt med at drikke kaffe til efter
skydningen og ikke umiddelbart før eller under skydningen.
Nikotin, der indeholdes i alle former for tobak, er en stærk alkalisk gift. I
cigaretter f. eks. brændes ca. 61 % af nikotinen op i gløden, ca. 27 %
forsvinder med den røg, der pustes ud, medens ca. 12 % optages i rygerens
organisme. Den optagne nikotin påvirker i særlig grad de nerver, der regulerer
pulsen og blodkarsystemet og indvirker derfor på antallet af pulsslag og på
blodtrykket.
Endvidere vil kulilten, der også er til stede i røgen, formindske iltoptagelsesevnen
i de røde blodlegemer (hæmoglobin). Forholdet er nemlig dette, at
hæmoglobin i de røde blodlegemer optager kulilte ca. 300 gange hurtigere,
end ilten bliver optaget, og på denne måde bliver der således i nogen
udstrækning blokeret for iltoptagelsen i organismen.
Det er dette forhold, der kan resultere i stakåndethed.
Kort sagt kan virkningerne af tobaksrygning (specielt cigaretter) spores i følgende:
(1) Indledningsvis langsommere puls.
(2) Efter ca. 10 min. Forløb forhøjet puls, der vedvarer 2-3 timer.
(3) Forhøjet blodtryk og tilsvarende anstrengelse af hjertefunktionen.
(4) Reduktion af blodets iltoptagelse med kortåndethed til følge.
(5) Hurtigere indtræden af en almen træthedstilstand i organismen.