Vejledning Pistolskydning - Hjem

let miste selvtilliden som den skytte, der ud fra planløs træning har skruet
forventningerne op på et urealistisk plan.
For en rutineret skytte, der stiller op uden at have nået et tilfredsstillende eller
tilstrækkeligt træningsniveau, vil en tilvænningsskydning naturligvis have stor
værdi i teknisk henseende, idet den vil bidrage til at eliminere "Frygten for det
ukendte” og på denne måde være med til at skabe en vis modstandskraft over
for de konkurrencepåvirkninger af psykologisk art. som han vil blive udsat for.
Et par eksempler kan bidrage til at belyse, hvorfor den skytte, der har trænet
systematisk og rigtigt, alle andre forhold lige, vil være overlegen over for den
skytte, der enten ikke har trænet eller har trænet forkert.
a. Almindeligvis vil et øje med normal synsstyrke kunne skelne to mørke genstande
på lys baggrund fra hinanden på ca. 1 meters afstand, indtil mellemrummet
imellem dem er ca. 2,5 mm. En trænet skytte vil kunne nedbringe
dette mellemrum til ca. 0,25 mm og vil altså ikke have vanskeligheder med at
skelne ydersiden af sigtekornet skarpt i forhold til indersiden af kærven. Dette
vil kunne volde problemer for den utrænede skytte, især hvis lysforholdene
afviger fra den bane, hvor han har foretaget sin tilvænningsskydning.
b. Nervesystemet kan optrænes til at lade impulser gå ud til de muskelgrupper,
det er nødvendigt at aktivere, for at der kan udøves et tryk på aftrækkeren.
Den utrænede skyttes nervesystem vil normalt ikke være i en sådan
tilstand, at aktiveringen af muskelgrupperne kan indskrænkes til kun at omfatte
de grupper, der er nødvendige, for at aftræksprocessen kan gennemføres,
men vil også omfatte aktivering af de muskelgrupper, der er aftræksprocessen
uvedkommende, men som vil have en skadelig indvirkning på forløbet heraf.
Et problem, der er aktuelt for mange skytter, er adgangen til at kunne træne
tilstrækkelig ofte på skydebane. Det ideelle ville naturligvis være, om al
skydetræning kunne foregå på skydebane under tilfredsstillende vilkår, og at
skytten havde ad gang hertil, når der var behov derfor. Disse betingelser er
imidlertid i almindelighed ikke til stede her i landet, og det er heldigvis sådan,
at en stor del af den tekniske træning kan foregå i form af tørtræning, der ikke
behøver at foregå på en skydebane.
Erfarne skytter går endda så vidt, som til at sige, at hovedparten af skydetræningen
i hvert fald for præcisionsskydningens vedkommende kan foregå i
form af tørtræning.
I denne forbindelse skal endvidere peges på, at luftskydning for mange erfarne
og dygtige skytter indgår som et led i skydetræningen for støre kalibrer.
Skydning med luft stiller væsentlig mindre krav til skydebaneindretning i
henseende til plads og sikkerhedsbestemmelser, end skydning med 5,6 mm
salonammunition gør.
Det tidsmæssige omfang, en skyttes træning bør have, kan der i almindelighed
ikke gives helt faste regler for. I eksemplet på side 36 et gennemsnit baseret
på erfaringer fra flere erfarne skytter, der har nået et resultatmæssigt rimeligt
og stabilt niveau. Men det eneste svar, som den enkelte skytte kan få herpå,
kan kun gives i form af de resultater, han opnår ved konkurrencer. Hvis hans
resultater her svarer til den målsætning, han har opstillet for sit
træningsarbejde, er det tilfredsstillende. I modsat fald må han efter samråd
med sin instruktør/leder ændre på træningsprogrammet, så det får et omfang
og et harmonisk afstemt indhold, der viser sig bedre at modsvare
målsætningen. Målsætningen kan også være sat urealistisk højt, og i dette
tilfælde må der ændres herpå.