Vejledning Pistolskydning - Hjem

evirke, der ikke er involveret i selve aftræksprocessen, blive aktiveret. På den
måde opstår den situation, at begynderskytter eller utrænede skytter i stedet
for at påvirke aftrækkeren ved blot at bevæge aftræksfingeren indkobler
muskelgrupper i hånden og i armen til at deltage i processen, hvorved
sigtebilledet kan blive forstyrret på det mest kritiske tidspunkt af
skudafgivelsen.
Du kan imidlertid gennem systematisk træning begrænse disse
uvedkommende og skadelige påvirkninger. Hvis du gennem koncentreret
træning har intensiveret blokeringsprocessen i centralnervesystemet, blive den
udbredte impulspåvirkning af hjernebarken fulgt op af en blokeringsproces, der
indskrænker de områder af musklerne, hvortil impulserne bliver ført igennem.
På dette stadium af træningen bliver mange skytte gjort bekendt med den ret
ubehagelige følelse, der består i, at aftrækkeren ”pludselig ikke kan komme
længere”. Efter nogle sekunders forløb antager pendlingen så store
bevægelser, at det skud, der nu afgives, såfremt trykket på aftrækkeren
opretholdes, vil resultere i en dårlig træfning. Denne kritiske situation må
afhjælpes gennem yderligere intensiveret træning, således at samspillet
mellem tid, bevægelse og de nødvendige muskelgruppes arbejd samordnes.
Efterhånden som du gennem træning opnår bedre kontrol med dine
bevægelser i aftræks armen og - hånden, må du lære at sammenkoble disse
bevægelser, der nu er afgrænset til opretholdelse af rigtig sigte, minimal
pendling og aftræksfingerens jævne, stigende tryk. I denne forbindelse må
nævnes, at selv erfarne, toptrænede skytter kan komme ud for den situation,
at de under visse omstændigheder er ude af stand til at opretholde
ligevægtstilstanden, der skal etableres, for at forholdet imellem impuls og
blokering af de overflødige og i denne forbindelse skadelige impulser er i
harmoni.
Hvis du f. eks. efter en længere hvileperiode (søvn) går direkte på
standpladsen og begynder at skyde, vil du kunne komme ud for at måtte
konstatere, at skydningen i begyndelsen vil være svære at få under kontrol og
resulterer i dårlige skud (serier), men at resultaterne stiger efterhånden. Dette
kan skyldes, at ligevægten imellem impulsgennemgang og blokering først
bliver etableret i løbet af skydningen.
Din reaktionsevne og samordningen af kroppens og lemmernes bevægelse
står i høj grad under indflydelse af den almindelige træningstilstand. Derfor vil
en længere afbrydelse af en hver form for træning normalt bevirke et fald i
resultaterne, der først kan afhjælpes, efter at den normale træningsrytme er
genoptaget og har kunnet virke igennem en vis periode.
Det er derfor af betydning, at konkurrenceskytten opretholder en vis
grundtræning, der både har bestanddele af fysisk træning, skydetræning og
psykisk træning i sig. Den psykiske træning i denne forbindelse opnås primært
gennem deltagelse i konkurrencer.
Det er også vigtigt, at du, før du går på banen, sørger for at
legemsfunktionerne gennem en ”opvarmning” af nervesystemet virker normalt
og harmonisk. En lille løbetur eller nogle lette gymnastiske øvelser vil kunne
bidrage til dette, men du må dog ikke anvende så megen energi hertil, at
pulsen komme ud af kontrol.
Det er en følge af de forhold, der her er omtalt, at de vanskeligheder, der
møder dig, når du søger at opnå kontrol over aftræksbevægelserne, først og
fremmest ligger i den grad af hurtighed, hvormed du er i stand til at reagere på
den impuls, du modtager, når øjet opfatter billedet af ”rigtigt sigte”.
Reaktionshastigheden er som tidligere nævnt ikke konstant og står under