Vejledning Pistolskydning - Hjem

ville det ikke være muligt at udføre samordnede bevægelser, idet impulserne
ville aktivere både bøje- og strækkemuskulaturen samtidig.
Din reaktionsevne er, hvad hastighed angår, først og fremmest afhængig af
din erfaring og træningstilstand, idet koordineringen af bevægelserne i
hovedsagen opnås ved, at nervesystemet arbejder sikkert og præcist. Hvis vi
skal analysere det sammensatte fænomen, der består i at gennemføre et
aftræk, må vi betragte den aktivitet, der forgår i nervesystemet. Når du
begynder at optræne dig i at opnå den nødvendige kontrol med
aftræksbevægelsen, vil aktiviteten i musklerne påvirke hjernebarken gennem
den mængde impulser, der tilføres. Hos begynderskytter eller den utrænede
skytte vil impulserne brede sig over en betragtelig del af hjernebarken og
herigennem bevirke, der ikke er involveret i selve aftræksprocessen, blive
aktiveret. På den måde opstår den situation, at begynderskytter eller utrænede
skytter i stedet for at påvirke aftrækkeren ved blot at bevæge aftræksfingeren
indkobler muskelgrupper i hånden og i armen til at deltage i processen,
hvorved sigtebilledet kan blive forstyrret på det mest kritiske tidspunkt af
skudafgivelsen.
Du kan imidlertid gennem systematisk træning begrænse disse
uvedkommende og skadelige påvirkninger. Hvis du gennem koncentreret
træning har intensiveret blokeringsprocessen i centralnervesystemet, blive den
udbredte impulspåvirkning af hjernebarken fulgt op af en blokeringsproces, der
indskrænker de områder af musklerne, hvortil impulserne bliver ført igennem.
På dette stadium af træningen bliver mange skytte gjort bekendt med den ret
ubehagelige følelse, der består i, at aftrækkeren ”pludselig ikke kan komme
længere”. Efter nogle sekunders forløb antager pendlingen så store
bevægelser, at det skud, der nu afgives, såfremt trykket på aftrækkeren
opretholdes, vil resultere i en dårlig træfning. Denne kritiske situation må
afhjælpes gennem yderligere intensiveret træning, således at samspillet
mellem tid, bevægelse og de nødvendige muskelgruppes arbejd samordnes.
Efterhånden som du gennem træning opnår bedre kontrol med dine
bevægelser i aftræks armen og – hånden, må du lære at sammenkoble disse
bevægelser, der nu er afgrænset til opretholdelse af rigtig sigte, minimal
pendling og aftræksfingerens jævne, stigende tryk. I denne forbindelse må
nævnes, at selv erfarne, toptrænede skytter kan komme ud for den situation,
at de under visse omstændigheder er ude af stand til at opretholde
ligevægtstilstanden, der skal etableres, for at forholdet imellem impuls og
blokering af de overflødige og i denne forbindelse skadelige impulser er i
harmoni. Hvis du f. eks. efter en længere hvileperiode (søvn) går direkte på
standpladsen og begynder at skyde, vil du kunne komme ud for at måtte
konstatere, at skydningen i begyndelsen vil være svære at få under kontrol og
resulterer i dårlige skud (serier), men at resultaterne stiger efterhånden. Dette
kan skyldes, at ligevægten imellem impulsgennemgang og blokering først
bliver etableret i løbet af skydningen. Din reaktionsevne og samordningen af
kroppens og lemmernes bevægelse står i høj grad under indflydelse af den
almindelige træningstilstand. Derfor vil en længere afbrydelse af en hver form
for træning normalt bevirke et fald i resultaterne, der først kan afhjælpes, efter
at den normale træningsrytme er genoptaget og har kunnet virke gennem en
vis periode. Det er derfor af betydning, at konkurrenceskytten opretholder en
vis grundtræning, der både har bestanddele af fysisk træning, skydetræning
og psykisk træning i sig. Den psykiske træning i denne forbindelse opnås
primært gennem deltagelse i konkurrencer. Det er også vigtigt, at du, før du
går på banen, sørger for at legemsfunktionerne gennem en ”opvarmning” af