Aktuel skat 2. halvår 2009 - Beierholm

More documents

Recommendations

Info

2. ERHVERVSBESKATNING Lovgivning Skattefri virksomhedsomdannelse - stiftertilgodehavende SKM 2009.481 VLR Vestre Landsret har anerkendt, at der i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse kan opnås et stiftertilgodehavende. Dette strider imod ordlyden i virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 3 ”Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter”, samt ligningsvejledningens afsnit E.H.2.1.3, hvoraf fremgår, at der ikke er mulighed for stiftertilgodehavende ved en skattefri virksomhedsomdannelse. I forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, skulle der ske udligning af en negativ indskudskonto på t.DKK 300. Der havde i virksomhedsskatteordningen indtil omdannelsen indgået den erhvervsmæssige andel af en blandet benyttet ejendom. Klageren valgte at indskyde den private andel af samme blandende ejendom i virksomhed til udligning af den negative indskudskonto. Værdien af den private andel af ejendommen var på t.DKK 600, hvorfor der blev optaget et stiftertilgodehavende på t.DKK 300. SKAT kunne ikke anerkende dette stiftertilgodehavende, da der i forbindelse med gennemførelse af stramningerne i virksomhedsomdannelsesloven i 1999, blev lovgivet imod opnåelse af stiftertilgodehavender i tilknytning til en skattefri virksomhedsomdannelse. Herefter har det alene været muligt at blive vederlagt med aktier/anparter for virksomheden, der omdannes. SKAT havde derfor forhøjet anparternes anskaffelsessum med t.DKK 300. Vestre Landsret konkluderede imidlertid, at det alene er som ”betaling” for virksomheden, at der kun kan modtages aktier/anparter. Dette gælder derimod ikke for indskud af private værdier i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. Der kan for sådanne værdier optages et stiftertilgodehavende, når der ikke er tale om vederlag for virksomheden, da dette sidestilles med et almindeligt salg fra privatsfæren. Vores bemærkninger Der er tale om en ren ordlydsfortolkning af virksomhedsomdannelsesloven, cirkulære nr. 207 af 23. december 1999 og ligningsvejledningens afsnit E.H.2.5. Ud fra disse kilder konkluderer Vestre Landsret, at det alene er den erhvervsmæssige del af blandede aktiver, der omfattes af virksomhedsomdannelsesloven. Overdragelse af den private andel af blandede benyttede aktier anses for en almindelig afståelse til selskabet. Det er alene i forbindelse med overdragelser omfattet af virksomhedsomdannelsesloven, at der ikke er mulighed for opnåelse af et stiftertilgodehavende. Derimod er der ikke noget til hinder for, at der i forbindelse med overdragelser uden for virksomhedsomdannelsesloven opnås et stiftertilgodehavende – eks. almindeligt salg fra privatsfæren, som i den konkrete dom. Vestre Landsret har derfor tilsyneladende ret i deres fortolkning af ordlyden i loven, samt ovenstående øvrige kilder, at det alene er vederlæggelsen for virksomheden, for hvilken der kun kan opnås aktier/anparter og ikke samtidig eller i stedet et stiftertilgodehavende. Det har været en almen opfattelse, at det i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse ikke er muligt overhovedet at opnå et stiftertilgodehavende. Derfor har det ikke altid været attraktivt at indskyde private aktiver til udligning af en negativ indskudskonto, hvis værdien af de pågældende aktiver har oversteget den negative indskudskonto. Konsekvensen har været, at man binder private værdier i selskabet i form af anskaffelsessum på aktierne/anparterne. Denne dom - og heraf følgende ændring af praksis - vil helt sikkert give anledning til, at der i videre udstrækning vil ske overdragelse af private aktiver, i og med at man ikke binder den overskydende værdi på aktierne/anparterne. Ved SKM 2009.513 er der udsendt Styresignal om genoptagelse. Da det i sagen var indkomståret 2005, der var til prøvelse, kan der derfor ske genoptagelse fra og med indkomståret 2005. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26. Reaktionsfristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen på SKATs hjemmeside den 2. september 2009. Kapitalafkastsats Kapitalafkastsats for 2009 er 4%. 14
Praksis Virksomhedsskatteordningen – ejendom med blandet anvendelse SKM 2009.471 SR En ejendom, der havde en blandet anvendelse, men ikke nogen vurderingsfordeling, kunne ikke indgå i virksomhedsskatteordningen med nogen del af ejendommen ifølge Byretten. Et nedlagt landbrug blev anvendt til kursusvirksomhed samt beboelse for ejeren. Ejeren havde imidlertid fået omvurderet ejendommen, så den ikke længere havde en ejerboligværdi. Ejeren var af den opfattelse, at ejendommen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, da der blev beregnet/opkrævet en leje for den del, der tjente til beboelse for ejeren og dennes familie. Derfor var det ejerens opfattelse, at ejendommen kunne indgå fuldt ud i virksomhedsskatteordningen. Byretten konkluderede imidlertid, at blandet benyttede aktiver, ifølge virksomhedsskatteloven, ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen, med undtagelse af biler og blandet benyttede ejendomme. For blandet benyttede ejendomme gælder det – bl.a. ifølge ligningsvejledningen – at det alene er den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der er foretaget en fordeling af ejendomsværdien, der kan indgå. En sådan forelå ikke for den pågældende ejendom, hvorfor den ikke kunne indgå i virksomhedsskatteordningen. Vores bemærkninger Praksis på området er helt klar, hvorfor en blandet ejendom ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre der er en ejerboligværdi på den pågældende ejendom. Problemet opstår derfor i den situation, hvor ejeren vurderer, at den pågældende ejendom alene bliver anvendt erhvervsmæssigt, samtidig med at SKAT vurderer, at den pågældende ejendom har en blandet anvendelse. I tilknytning hertil er det vigtigt at få præciseret, at man ikke kan udleje boligen til sig selv i virksomhedsskatteordningen og dermed kalde det for erhvervsmæssig udlejning og som følge heraf for erhvervsmæssig virksomhed. Det er uvist af hvilke grunde, der i den konkrete situation er blevet foretaget en omvurdering, således at der ikke længere er nogen ejerboligværdi. Det kunne eks. skyldes, at man ville spare ejendomsværdiskat på egen bolig. Men konsekvenserne har imidlertid været, at man har en ejendom, der helt uomtvisteligt bliver anvendt både erhvervsmæssigt og privat, men som ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen. I stedet kunne man overveje at påklage vurderingen og derved opnå en reduktion i ejerboligværdien, hvis man vil minimere betalingen af ejendomsværdiskat. Konsekvenserne af en ændret vurdering – fra ejendom med ejerboligvurdering til ejendom uden ejerboligværdi – er, at ejendomme ikke længere kan indgå i virksomhedsskatteordningen og derfor skal anses for en hævning i hæverækkefølgen. Afskrivning på golfanlæg SKM 2009.479 VLR Erhvervsbeskatning Vestre Landsret kunne ikke bekræfte, at der kunne foretages skattemæssige afskrivninger på en golfbane. Dette var hverken som bygning, accessorisk bygning, dræningsanlæg eller driftsmidler. Herudover var der ligeledes ikke hjemmel til afskrivning efter statsskatteloven. Den konkrete golfbane ligner alle andre goldklubber. Dvs. at der er et klubhus, kantine/restaurant, pro-shop, omklædning med bag-skabe m.m. Herved er der anlagt en golfbane. Man ønskede i den forbindelse at få anerkendt de foretagne skattemæssige afskrivninger på golfbanen, herunder drænings- og vandingsanlæg. Vestre Landsret vurderede alle de muligheder, der er i lovgivning for skattemæssige afskrivninger, og underkendte dem alle i tilknytning til afskrivning på en golfbane: Afskrivning som bygning Vestre Landsret konkluderede, at en golfbane definitionsmæssigt ikke kan sidestilles med en bygning, hvorfor der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger efter reglerne herfor. Ifølge Vestre Landsret var der imidlertid tale om et græsjordstykke, hvorfor dette faldt uden for afskrivningslovens bygningsbegreb. Iht. vurderingsvejledningen defineres bygninger som ”murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet”. Afskrivning som accessoriske anlæg Vestre Landsret konkluderede ligeledes, at en golfbane som helhed ikke kunne sidestilles med udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende. Enkelte dele af golfbanen kunne evt. komme ind under denne bestemmelses definition, men ikke golfbanen som helhed, hvorfor der ikke kunne foretages skattemæssige afskrivninger efter denne bestemmelse. Det er ydermere en betingelse, at det accessoriske aktiv er underordnet i forhold til den bygning, som aktivet knytter sig til. I forhold til en golfklub og en golfbane er det golfbanen, der er hovedaktiviteten, hvorfor golfbanen ikke kan anses for værende underordnet i forhold til klubhuset. Derfor kunne der ikke foretages skattemæssige afskrivninger efter denne bestemmelse. Afskrivning efter statsskatteloven Vestre Landsret konkluderer ligeledes, at med indførelse af den seneste afskrivningslov i 1998, havde man bl.a. forsøgt at få samlet alle afskrivninger i afskrivningsloven. Herefter findes hjemlen til afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige. Derfor er der alene efter afskrivningsloven hjemmel til at foretage afskrivning på aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt af ejeren. Derfor kan der ikke foretages skattemæssige afskrivninger efter denne bestemmelse. Afskrivning som dræningsanlæg eller driftsmidler Vestre Landsret konkluderede, at bestemmelse omkring afskrivning på drænings- og vandingsanlæg alene gælder jordbrugsbedrifter, hvilket en golfbane ikke kan sidestilles med. Endvidere anses jordfaste drænings- og vandings- 15
Page 1 and 2: Aktuel Skat 2. halvår 2009 Personb
Page 3 and 4: 1. Personbeskatning 5 Lovgivning 5
Page 5 and 6: 1. PERSONBESKATNING Lovgivning Skat
Page 7 and 8: Hovedreglen er, at købe- eller teg
Page 9 and 10: Arbejdsgivere bør derfor foretage
Page 11 and 12: Praksis Sponsortur - Networking SKM
Page 13: har afskåret sig fuldstændigt fra
Page 17 and 18: og skønsmandens vurdering, var afv
Page 19 and 20: 3. AKTIONÆRBESKATNING Lovgivning J
Page 21 and 22: Vores bemærkninger Afgørelsen vis
Page 23 and 24: 4. SELSKABSBESKATNING Lovgivning Ju
Page 25 and 26: Spørgsmålet i sagen var, om holdi
Page 27 and 28: 5. INTERNATIONAL BESKATNING Lovgivn
Page 29 and 30: Kildestaten kan heller ikke beskatt
Page 31 and 32: Registreringspligt ved køb af ydel
Page 33 and 34: Praksis Moms - salg af grund med de
Page 35 and 36: fradragsret, idet selskabet anså d
Page 37 and 38: dragsret, idet udgifterne ikke rela
Page 39 and 40: Vores vurdering Højesteret anlægg
Page 41 and 42: Skatterådet anlagde den samme betr
Page 43 and 44: Foreningen havde tidligere i et bin
Page 45 and 46: • Undervisning i førstehjælp i
Page 47 and 48: tet, hvorfor selskabet kunne opnå
Page 49 and 50: Afgift på komfortkøling fra 2010
Page 51 and 52: Ændringerne af afgiftslovgivningen
Page 53 and 54: Momsfradragsmuligheder for leasingt
Page 55 and 56: Praksis Registreringsafgift - paral
Page 57 and 58: • Værdiansættelse af kapitaland
Page 59 and 60: 9. OVERSIGT OVER GENOPTAGELSESADGAN

Aktuel skat 2. halvår 2009 - Beierholm

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?