Aktuel skat 2. halvår 2009 - Beierholm

More documents

Recommendations

Info

Praksis Henstand og afkald på renter på en mellemregningskonto SKM 2009.427 BR Byretten kunne ikke anerkende, at der kunne gives afkald på renter på en mellemregning mellem hovedaktionær og det af samme kontrollerede selskab. Der var ikke en tilstrækkelig erhvervsmæssig begrundelse for dette afkald. En hovedaktionær havde opnået et tilgodehavende på det af ham dominerede selskab i forbindelse med, at en kautionsforpligtigelse var blevet gjort gældende over for ham. Som en konsekvens af negative driftsresultater, negativ egenkapital og stigende gæld i selskabet, havde hovedaktionæren for årene 2003 og 2004 givet afkald på renteindtægterne på mellemregningen. Byretten tillagde imidlertid følgende elementer afgørende betydning ved dommen: • Selskabet havde betalt renter til øvrige kreditorer i perioden 2002-2005 • Selskabet erhvervede en ejendom i 2004 (blev solgt igen i 2005) • Gæld til kreditinstitutter var forøget med 10 mio. DKK i perioden 2002-2005 • Selskabet nedbragte gæld til hovedaktionæren i 3 af årene i perioden 2002-2005 • Der var givet afkald på renterne på mellemregningen i modsætning til henstand. Med baggrund i ovenstående konkluderede Byretten, at hovedaktionæren ikke havde godtgjort, at en tredjemand ville have handlet på samme måde og dermed givet afkald på renterne. Der var derfor tale om en transaktion båret af interessesammenfaldet mellem hovedaktionær og selskabet. Derfor skulle der ske beskatning af renterne hos hovedaktionæren. Vores bemærkninger Under finanskrisen er der mange virksomheder, der blev nødlidende og derfor låner penge hos hovedaktionæren. Spørgsmålet er, om der kan gives henstand eller afkald på renter af en mellemregningskonto? Ifølge ligningslovens § 5a kan personer nedskrive renteindtægter, der er forfaldne, men ikke betalte til DKK 0, selvom renteindtægten ikke anses for uerholdelig. Renteindtægten medregnes i stedet ved indkomstopgørelsen, når denne bliver betalt. Ligningslovens § 5a omhandler alene henstand med rentebetaling. Herudover er der mulighed for at give afkald på renter, når renten anses for værende uerholdelig efter samme principper, som er gældende for tab på debitorer. Sker der efterfølgende betaling af afskrevne renter, medregnes disse til indkomstopgørelsen. Det er helt tydeligt, at der er tale om et nødlidende selskab i den konkrete dom (negative driftsresultater og Aktionærbeskatning negativ egenkapital). Det er ligeledes ikke usandsynligt, at renterne til kreditorforening og bank er blevet betalt på bekostning af hovedaktionærens renter. Baggrund herfor er oftest, at det har de mindste konsekvenser, at hovedaktionæren ikke bliver betalt, hvorimod der kan være going koncern konsekvenser ved, at eks. kreditforeningen ikke bliver betalt. Imidlertid har omverdenen ydet yderligere lån til selskabet. Der har derfor fra omverdenen været en tiltro til økonomien i selskabet. Derfor kan der ikke gives afkald på renterne med skattemæssig virkning. Byretten konkluderer samtidig, at der ikke er grundlag for henstand med betaling af renterne, hvilket skal ses i lyset af, at alle andre er blevet betalt, samtidig med at virksomheden har kunnet optage yderligere lån. Når det skal overvejes, hvorvidt der kan ydes henstand og/eller afkald på renter af en mellemregning, er det vigtigt, at det kan dokumenteres, at selskabet er nødlidende i en sådan grad, at det ikke har mulighed for at betale renter, hvis ikke det kan dokumenteres, at det pågældende selskab er insolvent. Det er meget vanskeligt at få anerkendt, at der kan gives afkald på renterne. Alternativet kan være en gældseftergivelse, således at der ikke skal beregnes renter fremover. Beskatning ved udstationering - Maskeret udlodning - bonus SKM 2009.435 BR Hovedaktionærens bonus anses som lønindkomst og kan underlægges reglerne om lempelse i ligningslovens § 33A. Sagen omhandler en hovedaktionær, der er ansat i et dansk koncernforbundet selskab. Hovedaktionæren har under et udstationeringsophold i Hong Kong oparbejdet en bonus på NOK 2.500.000. Hovedaktionæren blev for det omtalte indkomstår anset for at være fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1. Hovedaktionærens almindelige månedsgage er steget i forbindelse med udstationeringsopholdet, ligeledes som dennes arbejdsopgaver er blevet mere omfangsrige. Det diskuteres i afgørelsen, hvorvidt hovedaktionærens arbejde matcher den udbetalte løn og bonus. Det er blandt andet af SKAT fremhævet, at den tidligere direktør ikke havde en lignende bonusordning. SKAT anser i den forbindelse bonusaftalen som en skattebetinget ordning af skattemæssig karakter, idet bonussen ikke er blevet beskattet i Hong Kong, ligesom lønindkomsten er omfattet af fuld lempelse efter ligningslovens § 33A Hertil er det af Landsskatteretten blevet påpeget, at når nøglepersoner udstationeres, er det ikke usædvanligt, at det medfører en betydelig aflønning herfor. Landskatteretten konkluderer afslutningsvist, at den udbetalte bonus samt den tilhørende gage modsvarer det udførte arbejde. Hovedaktionærens bonus anses derfor som lønindkomst og kan underlægges reglerne om lempelse i ligningslovens § 33A. 20
Vores bemærkninger Afgørelsen viser, at der skal meget til, før SKAT kan gå ind og annullere en allerede eksisterende aftale mellem to parter. Det er vigtigt, at der foreligger en aftale mellem parterne på markedsmæssige vilkår, når sagen drejer sig om en hovedaktionær. For den udstationerede i ovennævnte situation, ville et afslag have betydet, at bonussen skulle have været beskattet som aktieindkomst frem for at blive anset som løn - og derved blive underlagt lempelsesreglerne i ligningslovens § 33A. Set i skattereformens lys vil der for fremtiden ikke være et skattemæssigt incitament for at få et beløb udbetalt som løn frem for udbytte, da beskatningen heraf næsten bliver den samme (under 1% i forskel). Opfylder den udstationerede betingelserne for at være omfattet af ligningslovens § 33A, er det stadig mere fordelagtigt at få en bonus ud som løn, for derved ikke at skulle beskattes heraf efter dansk intern ret. Fri sommerbolig - hovedaktionær SKM 2009.459 LSR Landsretten konkluderede, at 2 sommerhuse i et selskab ikke var omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, hvorfor der ikke skulle ske rådighedsbeskatning ved hovedaktionæren af sommerhusene. Et selskab havde som hovedaktivitet at opføre og udleje ejendomme. I den forbindelse var der bl.a. anskaffet 2 sommerhuse (købt grundene og opført sommerhusene), der blev udlejet gennem et udlejningsbureau. Pga. manglende isolering i sommerhusene, var de ikke anvendelige til udlejning i vinterhalvåret. Udlejningsaftalen omfattede derfor alene sommerperioden, da det var aftalt med udlejningsbureauet, at der ikke skulle reklameres for sommerhusene om vinteren. Hovedaktionærens helårsbolig var, ligesom sommerhusene, beliggende ud til vandet, og helårsboligen lå alene 1,4-1,6 km fra de 2 sommerhuse. SKAT fandt, at sommerhusene var omfattet af formodningsreglen, i og med at hovedaktionæren ikke havde fraskrevet sig den fulde rådighed over sommerhusene (i vinterhalvåret). Derfor var hovedaktionærens skattepligtige indkomst blevet forhøjet med værdien af fri sommerbolig efter ligningslovens § 16, stk. 5. Landsskatteretten tillagde det imidlertid afgørende betydning, at erhvervelsen af sommerhusene var sket som led i selskabets drift. Ydermere var sommerhusene beliggende i umiddelbar nærhed af hovedaktionærens private bolig. Vores bemærkninger Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, er der en formodning for, at hovedaktionærer anvender et selskabs sommerboliger privat. Dette er under forudsætning af, at det ikke kan godtgøres, at • Der er tale om et medarbejdersommerhus • Hovedaktionæren effektivt har fraskrevet sig rådigheden over sommerhuset over for 3. mand. Aktionærbeskatning Der gælder et bredt/udvidet rådighedsbegreb efter ligningslovens § 16, stk. 5, der betyder, at hvis ikke en af ovenstående betingelser er opfyldt, vil hovedaktionæren blive beskattet af fri sommerbolig i alle uger, hvor det ikke kan dokumenteres, at sommerboligen har været til rådighed for andre end hovedaktionæren – eks. fordi en medarbejder har lejet sommerboligen. Dette rådighedsbegreb er bl.a. defineret af Højesteret (SKM 2005.219.HR) således, at beskatningen sker i det tidsrum, hvor hovedaktionæren har haft adgang til den pågældende sommerbolig og ikke alene det tidsrum, hvor hovedaktionæren har benyttet sommerboligen. Der er særligt et element, der bliver tillagt afgørende betydning i afgørelsen fra Landsskatteretten: at der iht. formålsbestemmelsen i selskabet fremgår, at selskabet driver virksomheds med opførelse af huse og udlejning af samme. Derfor konkluderer Landsskatteretten, at der er tale om driftsaktiver. Det er imidlertid vores vurdering, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt, at et selskab iht. formålsbestemmelsen udøver virksomhed med opførelse og udlejning af bl.a. sommerhuse, til at hovedaktionæren ikke skal beskattes af rådigheden efter ligningslovens § 16, stk. 5. En sådan ”rådighedsfraskrivelse” kan umiddelbart sammenlignes med en rådighedsfraskrivelse over for sig selv. Det er derfor fortsat vores anbefaling, at der sker en effektiv rådighedsfraskrivelse over for 3. mand – dvs. typisk et udlejningsbureau. Det indebærer, at ejer ikke må have mulighed for bookninger, eller brug af sommerboligen i øvrige ledige perioder. Overdragelse af ejendom fra selskab til hovedaktionær SKM 2009.472 BR Overdragelse af en ejendom fra et selskab til dets hovedaktionær skulle ske til kostprisen for ejendommen, da denne var større end handelsprisen. Byretten konkluderede, at ejendommen var anskaffet og ombygget af selskabet i hovedaktionærens interesse, hvorfor der skulle ske overdragelse til kostprisen. Et selskab havde anskaffet en ejendom for 1,85 mio. DKK i 2000. Ejendommen blev ombygget og havde herefter en samlet kostpris for selskabet på 5,1 mio. DKK. I 2002 blev ejendommen overdraget til hovedaktionær for 3,6 mio. DKK med den begrundelse, at selskabet havde gjort en 21
Page 1 and 2: Aktuel Skat 2. halvår 2009 Personb
Page 3 and 4: 1. Personbeskatning 5 Lovgivning 5
Page 5 and 6: 1. PERSONBESKATNING Lovgivning Skat
Page 7 and 8: Hovedreglen er, at købe- eller teg
Page 9 and 10: Arbejdsgivere bør derfor foretage
Page 11 and 12: Praksis Sponsortur - Networking SKM
Page 13 and 14: har afskåret sig fuldstændigt fra
Page 15 and 16: Praksis Virksomhedsskatteordningen
Page 17 and 18: og skønsmandens vurdering, var afv
Page 19: 3. AKTIONÆRBESKATNING Lovgivning J
Page 23 and 24: 4. SELSKABSBESKATNING Lovgivning Ju
Page 25 and 26: Spørgsmålet i sagen var, om holdi
Page 27 and 28: 5. INTERNATIONAL BESKATNING Lovgivn
Page 29 and 30: Kildestaten kan heller ikke beskatt
Page 31 and 32: Registreringspligt ved køb af ydel
Page 33 and 34: Praksis Moms - salg af grund med de
Page 35 and 36: fradragsret, idet selskabet anså d
Page 37 and 38: dragsret, idet udgifterne ikke rela
Page 39 and 40: Vores vurdering Højesteret anlægg
Page 41 and 42: Skatterådet anlagde den samme betr
Page 43 and 44: Foreningen havde tidligere i et bin
Page 45 and 46: • Undervisning i førstehjælp i
Page 47 and 48: tet, hvorfor selskabet kunne opnå
Page 49 and 50: Afgift på komfortkøling fra 2010
Page 51 and 52: Ændringerne af afgiftslovgivningen
Page 53 and 54: Momsfradragsmuligheder for leasingt
Page 55 and 56: Praksis Registreringsafgift - paral
Page 57 and 58: • Værdiansættelse af kapitaland
Page 59 and 60: 9. OVERSIGT OVER GENOPTAGELSESADGAN

Aktuel skat 2. halvår 2009 - Beierholm

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?