Aktuel skat 2. halvår 2009 - Beierholm

More documents

Recommendations

Info

anlæg ikke for værende driftsmidler, hvorfor der ligeledes ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger efter denne bestemmelse. Vores bemærkninger Skatteretligt er der ikke så meget at opponere imod i forhold til dommen. Definitionsmæssigt er det meget vanskeligt at argumentere for, at nogen af de ovenfor nævnte afskrivningsmuligheder/-regler kan anvendes til afskrivning på en golfbane. Begrundelserne for afvisning synes derfor for værende helt i overensstemmelse med lovgivningen. Et af de stående spørgsmål er imidlertid – hvad der så kan afskrives på i forhold til statsskatteloven? Der er fortsat efter denne bestemmelse hjemmel til at foretage skattemæssige afskrivninger. Ifølge dommen er der egentligt ikke nogen aktiver tilbage, hvorpå der kan foretages afskrivninger efter statsskatteloven. Vestre Landsret nævner, at alle afskrivninger, foretaget på erhvervsmæssigt anvendte aktiver, skal foretages efter afskrivningsloven. En af de ting, der fortsat vil være reguleret iht. Statsskatteloven, er eks. nedskrivning for ukurans på varelagre. Herudover præciseres det i afgørelsen, at udgifter til vedligeholdelse skattemæssigt anses for værende de udgifter, der bringer et aktiv i samme stand som ved anskaffelsen. Dermed er muligheden for fradrag til vedligeholdelse forholdsvist stor på en golfbane. Der skal forholdsvist meget til, før golfbanen kommer i bedre stand, end da den blev anlagt. Yderligere huller vil eks. blive anset for en forbedring. Dette ændrer imidlertid ikke på, at udgiften til anlægning af golfbanen ikke hverken kan fratrækkes eller afskrives. Denne dom vil alt andet lige have meget stor indvirkning på etablerede golfbaner, og fremtidige golfbaner, i og med det bliver vanskeligere at finansiere anlægningen af golfbanen, når der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger. Tilsidesættelse af fordelt overdragelsessum på ejendom SKM 2009.610.VLR Vestre Landsret fandt, at der mellem køber og sælger var interessesammenfald, hvorfor den mellem parterne aftalte fordeling på de overdragne aktiver ikke kunne Erhvervsbeskatning lægges til grund, selvom afvigelsen alene var på ca. 26% for det overdragne stuehus (SKM 2009.610.VLR). En landbrugsejendom var blevet overdraget fra sælger til denne fætters søn. Overdragelsen omfattede en landbrugsejendom med et jordtilliggende på 87 ha. jord. I forbindelse med overdragelse var der aftalt en fordeling mellem parterne, hvori stuehuset var blevet sat til en værdi på DKK 1.400.000. SKAT var af den opfattelse, at der var foretaget en åbenbart forkert fordeling af overdragelsessummen. SKAT havde i den forbindelse haft vurderingsmyndigheden ude og besigtige ejendommen og var i den forbindelse kommet frem til en stuehusværdi på DKK 900.000. Ifølge syns- og skønsmanden kunne stuehuset sættes til en værdi på DKK 1.026.000. I denne værdi skulle dog indregnes en usikkerhedsmargin på optil +/- 15%. Vestre Landsret fastholdt, at fordelingen var åbenbart forkert, hvorfor der var grundlag for at tilsidesætte parternes fordeling. Herefter blev værdien fastsat til DKK 1.026.000. Vores bemærkninger I forbindelse med overdragelse af fast ejendom, skal der foretages en fordeling på de enkelte aktiver (stuehus, driftsbygninger, grund mm.), jf. afskrivningslovens § 45, stk. 3 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5. Parterne har normalt modstridende interesser, hvorfor SKAT anerkender denne fordeling. De modstridende interesser skal ses i forhold til bl.a., at sælger ønsker lavest mulig genbeskatning af afskrivninger, og køber ønsker højest muligt afskrivningsgrundlag. Ifølge ligningsvejledningens afsnit E.C.1.2.2.1 er der normalt ikke modstridende interesser, når • Køber ikke skal anvende de overtagne bygninger til et afskrivningsberettiget formål, og derfor ikke har interesse i et afskrivningsgrundlag • Køber i forvejen har så mange egne afskrivninger, at vedkommende ikke kan udnytte flere afskrivninger • Køber på grund af skattemæssige underskud ikke vil kunne udnytte afskrivningerne, eller • Der er tale om familiehandler eller handler mellem parter, der ikke er uafhængige af hinanden. Der er ikke nogen af ovenstående betingelser, der er påvist tilstede i forbindelse med overdragelse af ejendommen, hvorfor der som udgangspunkt ikke er grundlag for tilsidesættelse af den aftalte fordeling mellem parterne. SKAT, Landsskatteretten og Vestre Landsret var imidlertid af den opfattelse, at der var tale om en så åbenbart forkert fordeling, at denne kunne tilsidesættes. Vores vurdering er, at der er tale om en meget hård dom, som Vestre Landsret nu fastholder. Afvigelsen var alene på 26,7%, og hvis der tages højde for usikkerheden i syns- 16
og skønsmandens vurdering, var afvigelsen helt nede på 11,7%. Dommen ville i nogen grad give mere mening, hvis der var påvist et interessesammenfald mellem parterne. Men dette har ikke været tilfældet. Det er vores vurdering, at der i fremtiden fra SKATs side vil blive kørt hårdere på fordelingerne i forbindelse med overdragelse af fast ejendom. Så husk at aftale fordelingerne og sørg for, at der foreligger dokumentation herfor. Indskud andelsboligforening - tilbagebetaling - skattepligt SKM 2009.637 SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke udløses skat, hvis man i en andelsboligforening vedtager, at andelshaverne kan foretage ekstraordinære indskud, eksempelvis som beskrevet i SKM 2009.108.SR, og man senere beslutter at udbetale indskuddet til andelshaverne igen. Begrundelse Efter det oplyste er der tale om en påtænkt disposition, og andelsboligforeningen har endnu ikke vedtaget aftalegrundlaget vedrørende det ekstraordinære indskud. Det kan på det foreliggende grundlag ikke vurderes, hvordan en udbetaling/tilbagebetaling af det ekstraordinære indskud skattemæssigt skal placeres. En udbetaling af et (ekstraordinært) indskud fra en andelsboligforening vil enten være en udbetaling af en del af andelsboligforeningens formue/egenkapital, og dermed omfattet af ligningsloven § 16 A eller kunne sidestilles med tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, og dermed være omfattet af ligningsloven § 16 B. Det er uden betydning for den skattemæssige behandling af udbetalingen, hvad det udbetalte beløb anvendes til. Det har således ikke nogen betydning for en eventuel beskatning af udbetalingen, at den sker til nedbringelse/modregning af andelshaverens gæld til andelsboligforeningen. Efter både ligningsloven § 16 A og § 16 B sker der beskatning af den fulde udbetaling, dvs. uafhængig af en eventuel anskaffelsessum. Der er dog efter begge bestemmelser mulighed for dispensation, således at udbetalingen beskattes som ved salg. Told- og Skatteforvaltningen kan efter ligningsloven § 16 A, stk. 2 give dispensation, således at udlodningen sidestilles med salg, såfremt der er tale om en generel kapitalnedskrivning begrundet i andelsboligforeningens forhold. Da udbetalingen ikke sker som følge af andelsboligforeningens forhold, og udbetalingen ikke vil være generel for alle andelshavere, vil der ikke kunne gives dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 2. Hvis udbetalingen er omfattet af ligningsloven § 16 A vil hele udlodningen til andelshaveren derfor være skatte- Erhvervsbeskatning pligtig kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4. Ligningsloven § 16 B omfatter tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab. Bestemmelsens formål er at forhindre, at udbytte omkvalificeres til aktieavance. I nærværende sag, er der tale om udlodning/tilbagebetaling af et ekstraordinært indskud. Dette kan ikke sidestilles med tilbagesalg af aktier og dermed ændret indflydelse i selskabet, da tilbagebetalingen af et ekstraordinært indskud ikke ændre andelsshaverens ret i forhold til andelsboligforeningen, da andelshaveren fortsat vil have sin boligret. En forudsætning for dispensation efter ligningsloven § 16 B er, at der sker tilbagesalg at samtlige aktier, og ikke kun delvis. Hvis udbetalingen af det ekstraordinære indskud er omfattet af ligningsloven § 16 B, vil der ikke kunne gives dispensation, idet det ikke er hele indskuddet, der tilbagebetales/udloddes. Hele udbetalingen vil derfor være skattepligtig, som kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 5a. Det er ved besvarelsen forudsat, at andelsboligforeningens vedtægter giver mulighed for de omtalte dispositioner. Udstykning af grunde – selvstændig virksomhed SKM 2009.644 SR Skatterådet konkluderede, at udstykningen af flere parceller fra det samme areal, med henblik på videresalg, ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed. Derfor kunne hverken virksomhedsskatteloven eller virksomhedsomdannelsesloven anvendes. Spørgeren havde anskaffet et landbrug med et jordtilliggende på 1,4 ha. Dette areal blev udstykket i en grund med ejendommen samt 8 mindre parceller med videresalg for øje. Spørgeren var ikke næringsskattepligtig med køb og salg af fast ejendom, men anså det fortsat for værende erhvervsmæssig virksomhed, at der skulle ske videresalg af parcellerne. Skatterådet konkluderer, at det ikke er godtgjort, at grundende er anskaffet med henblik på videresalg med fortjeneste for øje (næring), men alene ganske almindelige spekulation omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler. Derfor er der ikke tale om erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor virksomhedsskattelovens og virksomhedsomdannelseslovens regler ikke finder anvendelse. Parcellerne har i øvrigt ikke været anvendt erhvervsmæssigt i ejertiden. Vores bemærkninger Hvis man fra egen ejendom udstykker grunde, og man samtidig anvender virksomhedsskatteordningen på eks. driften af den pågældende ejendom, vil disse udstykninger og efterfølgende salg være omfattet af virksomhedsskatteordningen. Baggrunden er, at den pågældende ejendom, herunder de udstykkede parceller, har været anvendt erhvervsmæssigt. 17
Page 1 and 2: Aktuel Skat 2. halvår 2009 Personb
Page 3 and 4: 1. Personbeskatning 5 Lovgivning 5
Page 5 and 6: 1. PERSONBESKATNING Lovgivning Skat
Page 7 and 8: Hovedreglen er, at købe- eller teg
Page 9 and 10: Arbejdsgivere bør derfor foretage
Page 11 and 12: Praksis Sponsortur - Networking SKM
Page 13 and 14: har afskåret sig fuldstændigt fra
Page 15: Praksis Virksomhedsskatteordningen
Page 19 and 20: 3. AKTIONÆRBESKATNING Lovgivning J
Page 21 and 22: Vores bemærkninger Afgørelsen vis
Page 23 and 24: 4. SELSKABSBESKATNING Lovgivning Ju
Page 25 and 26: Spørgsmålet i sagen var, om holdi
Page 27 and 28: 5. INTERNATIONAL BESKATNING Lovgivn
Page 29 and 30: Kildestaten kan heller ikke beskatt
Page 31 and 32: Registreringspligt ved køb af ydel
Page 33 and 34: Praksis Moms - salg af grund med de
Page 35 and 36: fradragsret, idet selskabet anså d
Page 37 and 38: dragsret, idet udgifterne ikke rela
Page 39 and 40: Vores vurdering Højesteret anlægg
Page 41 and 42: Skatterådet anlagde den samme betr
Page 43 and 44: Foreningen havde tidligere i et bin
Page 45 and 46: • Undervisning i førstehjælp i
Page 47 and 48: tet, hvorfor selskabet kunne opnå
Page 49 and 50: Afgift på komfortkøling fra 2010
Page 51 and 52: Ændringerne af afgiftslovgivningen
Page 53 and 54: Momsfradragsmuligheder for leasingt
Page 55 and 56: Praksis Registreringsafgift - paral
Page 57 and 58: • Værdiansættelse af kapitaland
Page 59 and 60: 9. OVERSIGT OVER GENOPTAGELSESADGAN

Aktuel skat 2. halvår 2009 - Beierholm

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?