Ide – design – Handling & evaluering - Fonden for Entreprenørskab

entreprenante handling. Med andre ord – hvad
får nogle mennesker til at handle på deres ideer,
hvor andre forbliver ved tanken og hvilke strategier
anvender dem, der handler? Sarasvathy afdækker
blandt andet, at den entreprenante person
arbejder sig frem induktivt – ved at afprøve
handlinger. Hun beskriver den entreprenante
strategi som modsat det at have en opskrift, købe
de varer, der skal bruges til retten og gå omhyggeligt
frem trin for trin i overensstemmelse med
opskriften. Entreprenøren åbner køleskabet, ser
hvad der er og sammensætter en ret ud fra de
ingredienser, der er til rådighed. Handling og afprøvning
trin for trin – udfaldet vurderes, strategien
justeres og nye handlinger iværksættes.
Udfordringen er at omsætte det vi ved om foretagsomhed
og entreprenørskab til uddannelseselementer.
Modellen henter blandt andre inspiration fra
Lotte Darsø, der som en af de første i Danmark
har omsat innovationsbegrebet i en pædagogisk
didaktisk kontekst. Hun skriver;
Innovationspædagogik drejer sig om at designe
og tilrettelægge et undervisningsforløb, der
giver deltagerne mulighed for at udvikle innovationskompetence.
(…) derfor vil jeg definere innovationskompetence
som evnen til at skabe innovation
ved at navigere effektivt i samspil med
andre i komplekse sammenhænge (…) innovationskompetence
kan ikke læres gennem undervisning
om innovation. Tværtimod må innovationskompetence
nødvendigvis udvikles gennem
oplevelse, opdagelse og erfaring i innovation 5 .
Darsø har tilført projektarbejde ”prejektfasen”
der er en indledende afsøgende divergent fase,
hvor det emne eller felt projektet er placeret
indenfor undersøges og hvor der kan udvikles
ideer 6 . Intentionen bag prejektfasen er at åbne
mulighed for, at der kan finde egentlig innovation
sted indenfor rammerne af projektforløb. Hun
skriver; min første tese er at der i relation til innovationsprocesser
er behov for et nyt begreb for
de tidlige faser af et projekt (…) disse tidlige faser
har jeg valgt at kalde et prejekt (…)det drejer sig
om en meget åben informationssøgende proces,
hvor en gruppe mennesker afsøger et felt for nye
muligheder 7 . På samme måde er det muligt at
anskue traditionelle projektarbejder i en uddannelseskontekst.
Ofte arbejder vi indenfor et tema,
formulerer et problem, undersøger problemet,
analyserer, reflekterer og herefter når vi frem
til den forventede konklusion. Fordi vi anvender
de teorier, vi er blevet anbefalet, forekommer
der sjældent eller aldrig nytænkning eller innovation
i denne form for projektarbejde. Her kan
man selvfølgelig med god ret argumentere, at
det heller ikke er intentionen – men hvis lysten til
at udvide og nytænke handleregistret i en given
praksis alligevel sniger sig ind – så fordrer det
arbejdsmetoder, der muliggøre netop dette. Og
det er i denne ånd at idHe er blevet til.
idHe har et afgørende element af handling, den
giver mulighed for at studerende indenfor en
ramme formulerer projekter, de føler ejerskab
i forhold til. Projekterne udvikler sig i en dialog
mellem undervisere og studerende. idHe indledes
altid af et prejekt, hvor forskellige muligheder
afsøges og hvor ideer til projektindhold
genereres. Der arbejdes induktivt – opgaven definerer
behovet for teori og metode. Relationen
mellem undervisere og studerende er præget
af samforskning, hvilket kan beskrives som en
proces, hvor studerende gennem projektarbejdet
udvikler en ekspertise, som underviseren
ikke er i besiddelse af. Denne kan til gengæld bidrage
med faglig og metodisk ekspertise og kan
medvirke til en faglig kontekstualisering af de erfaringer,
studerende gør sig i de forskellige faser
af projektarbejdet: Når I oplever dette hvordan
er det så relevant i forhold til projektets faglige
kontekst? Projektformen tilstræber at balancere
handling i praksis med analyse og refleksion. Og
den skal selvsagt understøtte de generelle krav,
der er til uddannelsen i bekendtgørelser, studieordninger
etc. Det betyder, at der skal være
en grundigt tilrettelagt og velbeskrevet faglig
ramme om idHe. Projektforløbet tilrettelægges
med udgangspunkt i de formelle krav der er til de
fag, der indgår. Dette betyder at faglig relevans er
en præmis i alle faser af projektarbejdet og underviseren
er garanten for dette. Men er det ikke
indlysende – det er jo en uddannelse? Vi fremhæver
det her, fordi vi af og til møder forbehold
fra underviserkolleger. Forbehold der går i retning
af jamen er det ikke ren praktisisme? Hertil
er det enkle svar – nej. Tværtimod oplever vi at
handleaspektet i idHe stimulerer det refleksive/
analytiske niveau i projektarbejdet. At teoriernes
udfoldelse styrkes, når teori møder studerendes
erfaringer og at dybden i erkendelserne øges.
Indtil videre et postulat, der kun kan testes gennem
afprøvning.