Ide – design – Handling & evaluering - Fonden for Entreprenørskab

More documents

Recommendations

Info

entreprenante handling. Med andre ord – hvad får nogle mennesker til at handle på deres ideer, hvor andre forbliver ved tanken og hvilke strategier anvender dem, der handler? Sarasvathy afdækker blandt andet, at den entreprenante person arbejder sig frem induktivt – ved at afprøve handlinger. Hun beskriver den entreprenante strategi som modsat det at have en opskrift, købe de varer, der skal bruges til retten og gå omhyggeligt frem trin for trin i overensstemmelse med opskriften. Entreprenøren åbner køleskabet, ser hvad der er og sammensætter en ret ud fra de ingredienser, der er til rådighed. Handling og afprøvning trin for trin – udfaldet vurderes, strategien justeres og nye handlinger iværksættes. Udfordringen er at omsætte det vi ved om foretagsomhed og entreprenørskab til uddannelseselementer. Modellen henter blandt andre inspiration fra Lotte Darsø, der som en af de første i Danmark har omsat innovationsbegrebet i en pædagogisk didaktisk kontekst. Hun skriver; Innovationspædagogik drejer sig om at designe og tilrettelægge et undervisningsforløb, der giver deltagerne mulighed for at udvikle innovationskompetence. (…) derfor vil jeg definere innovationskompetence som evnen til at skabe innovation ved at navigere effektivt i samspil med andre i komplekse sammenhænge (…) innovationskompetence kan ikke læres gennem undervisning om innovation. Tværtimod må innovationskompetence nødvendigvis udvikles gennem oplevelse, opdagelse og erfaring i innovation 5 . Darsø har tilført projektarbejde ”prejektfasen” der er en indledende afsøgende divergent fase, hvor det emne eller felt projektet er placeret indenfor undersøges og hvor der kan udvikles ideer 6 . Intentionen bag prejektfasen er at åbne mulighed for, at der kan finde egentlig innovation sted indenfor rammerne af projektforløb. Hun skriver; min første tese er at der i relation til innovationsprocesser er behov for et nyt begreb for de tidlige faser af et projekt (…) disse tidlige faser har jeg valgt at kalde et prejekt (…)det drejer sig om en meget åben informationssøgende proces, hvor en gruppe mennesker afsøger et felt for nye muligheder 7 . På samme måde er det muligt at anskue traditionelle projektarbejder i en uddannelseskontekst. Ofte arbejder vi indenfor et tema, formulerer et problem, undersøger problemet, analyserer, reflekterer og herefter når vi frem til den forventede konklusion. Fordi vi anvender de teorier, vi er blevet anbefalet, forekommer der sjældent eller aldrig nytænkning eller innovation i denne form for projektarbejde. Her kan man selvfølgelig med god ret argumentere, at det heller ikke er intentionen – men hvis lysten til at udvide og nytænke handleregistret i en given praksis alligevel sniger sig ind – så fordrer det arbejdsmetoder, der muliggøre netop dette. Og det er i denne ånd at idHe er blevet til. idHe har et afgørende element af handling, den giver mulighed for at studerende indenfor en ramme formulerer projekter, de føler ejerskab i forhold til. Projekterne udvikler sig i en dialog mellem undervisere og studerende. idHe indledes altid af et prejekt, hvor forskellige muligheder afsøges og hvor ideer til projektindhold genereres. Der arbejdes induktivt – opgaven definerer behovet for teori og metode. Relationen mellem undervisere og studerende er præget af samforskning, hvilket kan beskrives som en proces, hvor studerende gennem projektarbejdet udvikler en ekspertise, som underviseren ikke er i besiddelse af. Denne kan til gengæld bidrage med faglig og metodisk ekspertise og kan medvirke til en faglig kontekstualisering af de erfaringer, studerende gør sig i de forskellige faser af projektarbejdet: Når I oplever dette hvordan er det så relevant i forhold til projektets faglige kontekst? Projektformen tilstræber at balancere handling i praksis med analyse og refleksion. Og den skal selvsagt understøtte de generelle krav, der er til uddannelsen i bekendtgørelser, studieordninger etc. Det betyder, at der skal være en grundigt tilrettelagt og velbeskrevet faglig ramme om idHe. Projektforløbet tilrettelægges med udgangspunkt i de formelle krav der er til de fag, der indgår. Dette betyder at faglig relevans er en præmis i alle faser af projektarbejdet og underviseren er garanten for dette. Men er det ikke indlysende – det er jo en uddannelse? Vi fremhæver det her, fordi vi af og til møder forbehold fra underviserkolleger. Forbehold der går i retning af jamen er det ikke ren praktisisme? Hertil er det enkle svar – nej. Tværtimod oplever vi at handleaspektet i idHe stimulerer det refleksive/ analytiske niveau i projektarbejdet. At teoriernes udfoldelse styrkes, når teori møder studerendes erfaringer og at dybden i erkendelserne øges. Indtil videre et postulat, der kun kan testes gennem afprøvning.
idHe: ide, design, Handling, evaluering Som tidligere nævnt forudsætter idHe, at der inden projektperioden er foretaget et grundigt forarbejde. I forarbejdet omformes de uddannelses- og fagelementer, der udgør projektperiodens grundlag til en temaramme for forløbet. Underviseren undersøger hvordan fag- og kompetencemål kan komme i spil i udformningen af et konkret projekt. Hvis den studerende fx skal lære at kommunikere nuanceret, hvordan kan projektarbejdets temaramme da understøtte dette? Som i al undervisning er det første spørgsmål HVAD SKAL DEN STUDERENDE LÆRE? Næste spørgsmål er HVORDAN SKAL DEN STUDER- ENDE LÆRE DETTE? Og det er i samspillet mellem disse to at idHe udfolder sig. Forarbejdet til idHe består af rammefor- mulering. Forløbet gives en form, studerende kan arbejde ud fra. Formen skal vise, hvordan der kan arbejdes med projektets faser i handling og refleksion. Den skal angive progressionen i forløbet. Til denne form knytter sig en målbeskrivelse og en tidsplan for forløbet. Det er essentielt, at rammerne er præcist beskrevet fordi præcist beskrevne rammer definerer projektets handlingsrum. Indenfor rammerne kan der genereres ideer, skabes designs og prototyper og handles. Modellen nedenfor er et eksempel på en projektramme 8 . Projektet ligger på første semester på innovationsprofilen og forløbets tema er kulturarbejde i lokalområdet, her kaldet kulturagent i byens rum. Tematitlen indikerer at studerende i forløbet skal være agenter – i handling. Hvis projektets opgave er defineret i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere er en vigtig del af forarbejdet det man kan kalde ”en kontraktering”. Hvad for en opgave er det der skal løses indenfor rammerne af projektet? Hvad er forventningerne til resultatet? Hvor vide er rammerne for ideerne? I løbet af hele projektperioden følges der løbende op på denne ”kontrakt”. Og det er vigtigt i denne sammenhæng at pointere at de ideer der genereres kan ligge udenfor de forventninger samarbejdspartnerne har – jo mere innovativt desto længere udenfor forventningerne. Så meget mere behov for løbende opfølgning. Forarbejdet - underviser: Spørg dig selv; hvad er målet med min undervisning i denne periode? Formuler et svar. Indtænk i svaret formelle krav OG din egen vision. Alle undervisere har værdier og visioner – en skjult drivkraft, et personligt engagement, nogle gange italesat ofte ikke. Hvad driver dig i dit daglige arbejde? Hvad synes du er VIGTIGT at dine studerende lærer? Hvis der som en del af svaret her er entreprenørielle kompetencer, handlekraft, foretagsomhed, innovationskompetence gå da videre med idHe. Overvej herefter; hvilken opgave giver mening indenfor rammen af dette fag/forløb? Når du kigger på de umiddelbare omgivelser – hvilken opgave trænger da til at blive løst? Og på den omgivende verden? Findes der i dit netværk personer du kan samarbejde med ”ud af huset” i forbindelse med at formulere en opgave til dette fag/ forløb? Lad tankerne få frit løb – gør som entreprenøren – åben køleskabet, se hvad der er – hvad er muligt? Og hvis det ikke er muligt nu – hvordan kan det så blive muligt? Kan det løses ved at tage telefonen og ringe til nogen? Hvad er det værste der kan ske?
Page 1: idHe Ide - design - Handling & eval
Page 4 and 5: Af Dorthe Christiane Zinck Iversen
Page 6 and 7: nørielle medarbejdere og ledere sk
Page 8 and 9: Fleksibilitet ”Hvorimod fleksibil
Page 10 and 11: Af Ann-Merete Iversen idHe ide - de
Page 14 and 15: Periodens tema: Kulturagent i byens
Page 16 and 17: Af Eva Hoffmann & Dorthe Christiane
Page 18 and 19: At kombinere ting på nye måder kr
Page 20 and 21: i Oplevelse forener og bedømmelse
Page 22 and 23: Hvorfor bruge energizers i undervis
Page 24 and 25: Af Henrik Ottosen d for design
Page 26 and 27: SWOT-analyse SWOT er en forkortelse
Page 28 and 29: Spørgsmålet i effektueringslogikk
Page 30 and 31: d I designprocessen er det nødvend
Page 32 and 33: H Af Rikke Falgreen Mortensen for H
Page 34 and 35: Fuskerum Der er i ethvert uddannels
Page 36 and 37: Hgoterapeutuddannelsen, som ellers
Page 38 and 39: e Af Ann-Merete Iversen & Jens Boel
Page 40 and 41: Professionsbachelorgraden Personer

Ide – design – Handling & evaluering - Fonden for Entreprenørskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?