Ide – design – Handling & evaluering - Fonden for Entreprenørskab

More documents

Recommendations

Info

d I designprocessen er det nødvendigt at balancere mellem følelsesmæssige og kognitive logikker i systematiseringen og i analysearbejdet, og mellem det man ved, og det man gerne vil skabe. Det er et udtryk for en bevægelse mellem det abstrakte og konkrete som yderpunkterne og mellem fortid/nutid på den ene side og fremtiden på den anden side. At tænke i design kan systematiseres ud fra ovenstående modsætningspar i nedenstående model 1. Modellen angiver fire hovedområder, som man må igennem i designfasen, men den angiver ikke en bestemt række følge. De fire hovedområder er: 1. viden 2. analyse 3. syntesedannelse og fortolkning gennem ideudvikling 4. udførelse gennem skabende virksomhed Modellen kan følges op af nogle dogmer, som man kan benytte sig af i designfasen • Opfat alle tiltag som et eksperiment. Vær ikke bange for at dele noget ufærdigt(en betaversion) med andre, som dermed får mulighed for at kommentere projektet. • Udfordrer altid det bestående med et hvorfor spørgsmål, og tillad dig selv at forestil dig en anderledes fremtid. Et spørgsmål som ’Hvad nu hvis…?’ passer også til dette dogme. • Anerkend borgeren, brugeren, eller hvem det nu vedrører som kompetente medspillere. • Vær konkret. Visualiser dit produkt – også de imaginære produkter. Et design må indeholde et vidensniveau, et analyserende niveau, et synteseniveau og et skabende niveau. Grænsen mellem viden og analyse vil være flydende, idet analysen i høj grad tilfører viden til projektet, og viden kan gøre analysen overflødig. Niveauerne kunne indeholde følgende aktiviteter: Viden: Udfordre ideen fra forskellige faglige og kulturelle vinkler, sætte viden om ideen i spil ved horisontal tænkning, rammesætning. Analyse: Tænkehatte, antropologisk metode, visualisering af ideen Syntese: yderligere idegenerering, udvælgelse, designudvikling Skabende virksomhed: Test af ideen og designet, udarbejdelse af prototype. Se kapitlet om handling for yderligere ideer til øvelser og aktiviteter. Lad os så komme i gang … I mange innovationsprocesser oplever man ofte at arbejde sammen med nogen, der er utålmodige for at komme i gang og gerne vil gå direkte fra ide til handling. Udsagn som: ”Skal vi ikke se at komme i gang”, ”Vi gider ikke alt det snak” kan indikere denne utålmodighed. I disse situationer vil der være stor fare for, at man bare downloader kendte handlingsmønstre for udførelse af en ide, fordi der ikke bliver reflekteret over og begrundet, hvorfor et tiltag eller en ny ide skal gennemføres. I nærværende kapitel er angivet forskellige kendetegn ved designfasen i en innovationsproces. Da en pointe i starten var, at udgangspunktet skal tages i: Hvem er jeg, Hvad kan jeg og hvem kender jeg, må de forskellige områder og faser i processen opfattes dynamisk. Selvom man f.eks. i idefasen har fundet frem til én eller flere gode ideer, er idefasen ikke lukket ned og afsluttet af den grund. Det er meget tænkeligt, at man i designfasen må vende tilbage til en idefase for at udvikle ideen, eller at der opstår nye sider af ideen, som der må idegenereres på f.eks. på baggrund af ny viden, som man har fået. Det er også tænkeligt, at det vil forekomme naturligt, at handlefasen rækker ind over designfasen i form af udarbejdelse af betaversioner eller prototyper af det, der udvikles på, og at det ved hjælp af protyper bliver muligt at være i god kontakt med sin omverden, så brugere, interessenter, med studerende, undervisere m.m. kan give sparring på ideen, mens den udvikles og være med til, at sikre at den får værdi for andre. Ved hjælp af prototyper vil det være muligt ikke kun at verbalisere et projekt men også at visualisere det og skabe et nuanceret grundlag at reflektere over ideen på. Ved at lade ideen møde omverdenen i konkret form vil det være muligt at indsamle ny viden om ideen og gøre sig erfaring-
d er med ideen eller dele af den. At turde præsentere noget ufærdigt bliver en væsentligt del af den kvalificering af ideen, som designfasen er udtryk for. Det handler om at give sine tanker en fysisk form og vise essentielle dele af ideen. Det er ikke en fuld færdig model, man skal fremlægge, hvor alt er gennemtænkt i mindste detalje, men det handler om at fremlægge fragmenter af ideen, som gør det muligt at indhente ny viden og udvikle ideen, så den bliver virksom i de sammenhænge, den er tænkt. Prototyper er et tidligt udkast til, hvordan det endelige resultat eller dele af det måske kommer til at se ud. Det er vigtigt at visualiseringen ikke bliver til et projekt i sig selv, men at man bruger ’de forhåndenværende søms princip’, og hurtigt og uden den store redigering får vist ideen frem, og at man laver mange prototyper inden for korte tidsperioder. Man skal bruge de udtryksformer som passer til ideen og passer til dem, der arbejder med den. Visualiseringen kvalificerer både dialogen med omverdenen, og idet prototypen skal laves er skaber den også gode muligheder for, at idemagerne selv når til større afklaring… Og lad os så komme i gang med at handle. Referencer • Bason, Christian(2010): “Leading public sector innovation – co-creating for a better society”, The Policy Press • Kirketerp, Anne og Korsgaard, Steffen (2007) , ”Hvordan skaber man foretagsomme entreprenører”, Ledelse & erhvervsøkonomi 2 • Mikkelsen, Thea og Mette Møller (2010) : ”Den kreative kraft i innovationsledelse”, Dansk psykologisk Forlag Noter 1. Thea Mikkelsen og Mette Møller, Den kreative kraft i innovationsledelse, Dansk psykologisk Forlag 2010 2. Lene Tanggaard, I Thea Mikkelsen og Mette Møller, Den kreative kraft i innovationsledelse, Dansk psykologisk Forlag 2010 3. ibid 4. Se Kirketerp, Anne og Korsgaard, Steffen ,Hvordan skaber man foretagsomme entreprenører, Ledelse & erhvervsøkonomi 2/2007 5. Christian Bason, Leading public sector innovation – co-creating for a better society, The Policy Press 2010 6. Thea Mikkelsen og Mette Møller, Den kreative kraft i innovationsledelse, Dansk psykologisk Forlag 2010 7. John Heskett her taget fra Christian Bason, Leading public sector innovation – co-creating for a better society, The Policy Press 2010 side 137
Page 1: idHe Ide - design - Handling & eval
Page 4 and 5: Af Dorthe Christiane Zinck Iversen
Page 6 and 7: nørielle medarbejdere og ledere sk
Page 8 and 9: Fleksibilitet ”Hvorimod fleksibil
Page 10 and 11: Af Ann-Merete Iversen idHe ide - de
Page 12 and 13: entreprenante handling. Med andre o
Page 14 and 15: Periodens tema: Kulturagent i byens
Page 16 and 17: Af Eva Hoffmann & Dorthe Christiane
Page 18 and 19: At kombinere ting på nye måder kr
Page 20 and 21: i Oplevelse forener og bedømmelse
Page 22 and 23: Hvorfor bruge energizers i undervis
Page 24 and 25: Af Henrik Ottosen d for design
Page 26 and 27: SWOT-analyse SWOT er en forkortelse
Page 28 and 29: Spørgsmålet i effektueringslogikk
Page 32 and 33: H Af Rikke Falgreen Mortensen for H
Page 34 and 35: Fuskerum Der er i ethvert uddannels
Page 36 and 37: Hgoterapeutuddannelsen, som ellers
Page 38 and 39: e Af Ann-Merete Iversen & Jens Boel
Page 40 and 41: Professionsbachelorgraden Personer

Ide – design – Handling & evaluering - Fonden for Entreprenørskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?