Af Dorthe Christiane Zinck Iversen Prolog
Danmark står i dag over<strong>for</strong> en bred vifte af velfærdsproblemer, som kalder på nye innovative løsninger. Velfærdsinnovation er på baggrund deraf sat på den politiske dagsorden i et omfang, vi ikke har set tidligere. Begrebet (velfærds)innovation er således blevet den offentlige diskurs og benyttes flittigt i den offentlige debat, i policy dokumenter m.v., hvor innovation har høj politisk og ledelsesmæssig bevågenhed. Innovation bliver trukket frem i den politiske velfærdsdebat som et element i den strategi, der skal være med til at fastholde Danmarks internationale position som ét af de førende velfærdsstater. Spørgsmålet om hvilke kompetencer medarbejdere inden<strong>for</strong> offentlig regi skal være i besiddelse af, <strong>for</strong> at vi kan fastholde og bevare velfærdsstaten, bliver herunder også genstand <strong>for</strong> nytænkning. Overordnet kan man sige, at der er politisk enighed om, at en trans<strong>for</strong>mation af den offentlige sektors innovationsevne er nødvendigt, hvis fremtidens velfærdsud<strong>for</strong>dringer skal tackles. I <strong>for</strong>hold til udvikling af medarbejdernes kreative og innovative kompetencer taler Bason om at: ”Det handler om at finde de særlige innovationskompetencer, som de offentlige ansatte er nød til at besidde” (Bason, 2007) Kaster vi et historisk blik på med hvilken grund at udvikling af medarbejders kreative og innovative kompetencer er en nødvendighed <strong>for</strong> velfærdssamfun-dets bestået så fremgår det i regeringsgrundlaget fra februar 2005 (Nye mål <strong>–</strong> Regeringsgrundlaget, 2005), at Danmark skal gøres til et ”dynamisk og kreativt samfund” ved at blive et førende videns- og iværksættersamfund. For at regeringens vision skal lykkedes, må Danmark kunne konkurrere på viden, idéer og evnen til at omstille og finde på nye løsninger. Ovennævnte blev yderligere konkretiseret i globaliseringsstrategien (Fremgang, <strong>for</strong>nyelse og tryghed, Strategi <strong>for</strong> Danmark i den globale økonomi- de vigtigste initiativer, 2006), der har et mål om at danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden. Her fremhæves det blandt andet, at Danmarks evne til at udvikle, producere og markedsføre nye varer og tjenesteydelser er afgørende <strong>for</strong> at nå disse mål. Regeringen fik på baggrund heraf nye <strong>for</strong>ventninger til uddannelsessystemets evne til at udvikle studerendes faglige, sociale og personlige Kreativitet ”Begrebet benyttes i dag typisk i <strong>for</strong>bindelse med nytænkning og innovation, nye måder at gøre tingene på, nye kombinationer af allerede eksisterende kendte elementer osv. Der er således tale om at betjene sig af divergente tankemønstre, dvs. tænkning, der ikke er bundet til kendte og entydige strukturer og handlemåder, men snarere er flertydige, søgende og ud<strong>for</strong>skende i mange <strong>for</strong>skellige retninger og uden på <strong>for</strong>hånd kendte resultater ” (Illeris, 2011) kompetencer i nye undervisningsprocesser, der overordnet skal styrke de studerendes innovative og entreprenante kompetencer. Rapporten ”<strong>Entreprenørskab</strong> i de videregående uddannelser” (2006) tager netop afsæt i, hvordan Danmark kan rustes til globaliseringens muligheder og ud<strong>for</strong>dringer. I rapporten peges der på uddannelse, innovation og en stærk iværksætterkultur som centrale elementer. Undervisningsministeriet har efterfølgende publiceret <strong>for</strong>skellige policy dokumenter, der har haft fokus på entreprenørskab inden<strong>for</strong> UVM´s <strong>for</strong>skelligartede uddannelsesområder. Det seneste policy dokument fra regeringens side er ”strategi <strong>for</strong> uddannelse i entreprenørskab” (2009), der er udarbejdet i et samarbejde mellem Ministeriet <strong>for</strong> Videnskab, Teknologi og Udvikling, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. I strategien udtrykkes det, at Danmarks fremtidige konkurrenceevne styrkes af et uddannelsessystem, der stimulerer studerendes evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi; eller med andre ord at være ”entreprenøriel”. Overordnet kan man stille spørgsmålet, om strategien ikke alene udstikker et uddannelsesmål, men også et nyt dannelsesmål i uddannelsessystemet, hvilket vi som <strong>for</strong>fattere mener er en realitet. Dette aspekt kan eksempelvis illustreres ved citatet. ”Vi skal i Danmark ikke blot være veluddannede, men også entreprenørielle” (Strategi <strong>for</strong> uddannelse i entreprenørskab, 2009) Regeringen præsenterer med denne strategi en ramme <strong>for</strong>, hvordan Danmark får uddannet fremtidens medarbejdere og entreprenørielle ledere. Hensigten er, at disse fremtidige entrepre-