17.07.2013 Views

Download PDF version - Social

Download PDF version - Social

Download PDF version - Social

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Det er som nævnt på området valgdeltagelse at der findes den mest omfattende<br />

viden, en viden der ydermere bygger på faktisk valgdeltagelse for alle valgberettigede<br />

i kommunalvalgene i København og Århus i 1997 og 2001, altså den reelle<br />

udnyttelse af valgretten som en væsentlig del af demokratiets fungeren. Resultaterne<br />

viser, at valgdeltagelsen blandt etniske minoriteter generelt er lavere end<br />

blandt danskere. Ved valget i 1997 var der f.eks. i København en forskel mellem<br />

de to grupper på 26 procentpoint og i Århus på 22 procentpoint. Deltagelsen<br />

blandt borgere fra 3. lande var i København på 35% og i Århus 50%. Deltagelsen<br />

varierer dog meget afhængigt af, hvilke lande indvandrerne kommer fra (mellem<br />

61% og 20%), med pakistanere i København og tyrkere i Århus som dem, der opviser<br />

den højeste deltagelsesgrad. For disse grupper er deltagelsen på niveau med<br />

den danske befolkning i øvrigt. Kvinder og mænd har omtrent samme deltagelsesgrad.<br />

I en international sammenligning viser det sig endelig, at valgdeltagelsen<br />

i Danmark er højere end i alle de andre lande, hvor alle indvandrere har fået<br />

valgret til kommunalvalg, uanset om de er statsborgere eller ej (Irland, Sverige,<br />

Norge og Holland).<br />

Den væsentligste forklaring på disse variationer synes at være, at der i nogle byer<br />

er foregået en kollektiv mobilisering af visse etniske grupper (pakistanere i<br />

København, tyrkere og somaliere i Århus), hvilket har resulteret i en meget høj<br />

valgdeltagelse. Det synes også som om det er denne kollektive mobilisering der<br />

er forklaringen på, at valgdeltagelsen i Danmark er højere end den tilsvarende<br />

deltagelse i f.eks. Sverige. Og når den samme grad af mobilisering ikke finder<br />

sted i andre lande, herunder Sverige, skyldes det sandsynligvis at vælgere i Danmark<br />

har mulighed for at kunne stemme personligt (for en detaljeret opgørelse<br />

af de forskellige minoriteters deltagelse i 97-valget, se Togeby, 2002b, tabel 1).<br />

Hvad angår indvandrernes repræsentation i de kommunale råd, er resultatet<br />

mindre opmuntrende. Ved kommunalvalget i 2001 blev der valgt 49 personer med<br />

anden etnisk baggrund (lidt mere end 1% af alle bestyrelsesmedlemmer - og her<br />

er der endog tale om en fordobling i forhold til valget i 97). Til amtsrådene blev<br />

der som i 97 indvalgt to personer, og til folketinget blev der i 2001 indvalgt to<br />

med anden etnisk baggrund, hvilket er 1,1% af medlemmerne i Folketinget. Dette<br />

skal sammenholdes med, at ca. 1,5% af de valgberettigede har anden etnisk bag-<br />

104 KAPITEL 6: ETNISKE MINORITETERS KONTAKT TIL DEN ØVRIGE BEFOLK-<br />

NING

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!