Download PDF version - Social

I forlængelse heraf er der også behov for mere dybtgående forskning i “de uformelle
kompetencer” (kultur, kommunikation mv.), herunder især en kortlægning
af disses betydning på arbejdspladsen samt en analyse af, i hvilken grad indvandrerne
besidder disse kompetencer. I hvilket omfang ændrer IT økonomien og
den ændrede struktur på arbejdsmarkedet, jf. også kapitel 3, betydningen af de
uformelle kompetencer?
Et stort antal voksne indvandrere deltager i danskundervisning. Der er ligeledes
behov for mere viden om effekten heraf og hvordan sprogtilegnelsen sker på den
bedste mulige måde. Desuden er der behov for mere forskning i, hvad der kan
gøres for at mindske den “restgruppe”, som selv efter mange år i landet ikke kan
det danske sprog tilstrækkelig godt.
4.4 Konklusioner og forskningsbehov
Det er centralt, at unge indvandrere får en erhvervskompetencegivende uddannelse,
ikke mindst fordi det er afgørende for integrationen på arbejdsmarkedet. I
praksis betyder det, at hovedbarriererne for at opnå uddannelse skal fjernes.
Forældres mangel på succes på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet
er som følge af den negative sociale arv en af hovedbarriererne.
En af vejene til at modvirke den negative sociale arv er at styrke den personlige
vejledning i skolesystemet af efterkommerne i forhold til valg af uddannelse, da
mange forældre sandsynligvis har meget mindre indsigt i det danske uddannelsessystem
og betydningen heraf end danske unges forældre, jf. også Mehlbye et al.
(2000a). I forhold hertil anføres, at det er et særligt problem, at det tyder på, at
vejledningen er langt mere dybtgående i 10. klasse end i 9. klasse. Dette forhold
er bekymrende for det store antal unge, der forlader folkeskolen efter 9. klasse
og vælger det almene gymnasium, uden at de har fået grundig vejledning i, om
netop gymnasiet er det rigtige for dem i forhold til senere erhvervsønsker. De
unge sætter især pris på den uddannelses- og erhvervsvejledning, der tager udgangspunkt
i deres (faglige og personlige) forudsætninger og interesser frem for
en bred vidensformidling, som ofte opleves som forvirrende og overfladisk. Især
unge fra etniske minoriteter synes ikke, at vejledningen i tilstrækkeligt omfang
tager udgangspunkt i deres personlige forudsætninger. Herudover er der behov
67