Download PDF version - Social
Download PDF version - Social
Download PDF version - Social
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ge efterkommere er arbejdsløsheden dobbelt så høj. Den højere arbejdsløshed<br />
afspejler, at efterkommerne på flere områder klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet.<br />
For det første må de vente længere tid på at få et arbejde efter afsluttet uddannelse<br />
end danske unge. For det andet har efterkommerne deres arbejde i kortere<br />
tid. Og for det tredje er det også væsentlig sværere for dem at komme i job<br />
igen, hvis de først er blevet ramt af arbejdsløshed, jf. Hummelgaard et al.<br />
(1998b). Alt i alt er andengenerationsindvandrerne arbejdsløse i 20 procent længere<br />
tid end danske unge.<br />
En surveyundersøgelse, jf. Mehlbye et al. (2000a), viser, at allerede i folkeskolen<br />
er unge indvandrere, herunder andengenerationsindvandrere, oftere bekymret<br />
for arbejdsløshed end danske unge, og flere unge indvandrere forventer, at de vil<br />
være arbejdsløse som 25-årige, mens de danske unge i højere grad forventer, at<br />
de fortsat er under uddannelse. Allerede i folkeskolen synes de unge indvandrere<br />
altså at forvente, at de vil få det sværere end deres danske kammerater, når de<br />
senere skal ud på arbejdsmarkedet.<br />
I Hummelgaard et al. (2002) undersøges specielt betydningen af den sociale arv<br />
for, hvordan efterkommerne klarer sig på arbejdsmarkedet, jf. en uddybende<br />
behandling af social arv i kapitel 4. Det viser sig, at den største betydning af den<br />
sociale arv for ventetiden for at få et arbejde synes at være indirekte via betydningen<br />
af den sociale arv for uddannelsesvalget. Er efterkommerne først kommet<br />
ind på arbejdsmarkedet, har den sociale arv en ringe direkte betydning for,<br />
hvordan de klarer sig.<br />
Der er behov for yderligere forskning vedrørende samspillet mellem generationerne<br />
med henblik på at iværksætte initiativer, der kan fremme børnenes integration<br />
på arbejdsmarkedet. I Hummelgaard et al. (2002) blev der forsøgt at afdække<br />
nogle mere detaljerede sammenhæng mellem forældrebaggrund, etnisk<br />
tilhørsforhold og børnenes jobmuligheder. Analyserne gav dog ikke nogen entydige<br />
resultater, men når flere efterkommere er kommet ind på arbejdsmarkedet i<br />
løbet af få år vurderes der at være god basis for at få et udbytte af sådanne ana-<br />
36 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE-<br />
DET