17.07.2013 Views

Download PDF version - Social

Download PDF version - Social

Download PDF version - Social

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ge efterkommere er arbejdsløsheden dobbelt så høj. Den højere arbejdsløshed<br />

afspejler, at efterkommerne på flere områder klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet.<br />

For det første må de vente længere tid på at få et arbejde efter afsluttet uddannelse<br />

end danske unge. For det andet har efterkommerne deres arbejde i kortere<br />

tid. Og for det tredje er det også væsentlig sværere for dem at komme i job<br />

igen, hvis de først er blevet ramt af arbejdsløshed, jf. Hummelgaard et al.<br />

(1998b). Alt i alt er andengenerationsindvandrerne arbejdsløse i 20 procent længere<br />

tid end danske unge.<br />

En surveyundersøgelse, jf. Mehlbye et al. (2000a), viser, at allerede i folkeskolen<br />

er unge indvandrere, herunder andengenerationsindvandrere, oftere bekymret<br />

for arbejdsløshed end danske unge, og flere unge indvandrere forventer, at de vil<br />

være arbejdsløse som 25-årige, mens de danske unge i højere grad forventer, at<br />

de fortsat er under uddannelse. Allerede i folkeskolen synes de unge indvandrere<br />

altså at forvente, at de vil få det sværere end deres danske kammerater, når de<br />

senere skal ud på arbejdsmarkedet.<br />

I Hummelgaard et al. (2002) undersøges specielt betydningen af den sociale arv<br />

for, hvordan efterkommerne klarer sig på arbejdsmarkedet, jf. en uddybende<br />

behandling af social arv i kapitel 4. Det viser sig, at den største betydning af den<br />

sociale arv for ventetiden for at få et arbejde synes at være indirekte via betydningen<br />

af den sociale arv for uddannelsesvalget. Er efterkommerne først kommet<br />

ind på arbejdsmarkedet, har den sociale arv en ringe direkte betydning for,<br />

hvordan de klarer sig.<br />

Der er behov for yderligere forskning vedrørende samspillet mellem generationerne<br />

med henblik på at iværksætte initiativer, der kan fremme børnenes integration<br />

på arbejdsmarkedet. I Hummelgaard et al. (2002) blev der forsøgt at afdække<br />

nogle mere detaljerede sammenhæng mellem forældrebaggrund, etnisk<br />

tilhørsforhold og børnenes jobmuligheder. Analyserne gav dog ikke nogen entydige<br />

resultater, men når flere efterkommere er kommet ind på arbejdsmarkedet i<br />

løbet af få år vurderes der at være god basis for at få et udbytte af sådanne ana-<br />

36 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE-<br />

DET

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!