Download PDF version - Social
Download PDF version - Social
Download PDF version - Social
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
penge. Beregningerne gennemføres separat for kvinder og mænd - både med og<br />
uden børnepasningsomkostninger, afhængig af om der forudsættes, at omkostningerne<br />
kan spares under en periode med arbejdsløshed eller ej. Udfaldet for<br />
indvandrerne sammenlignes med tilsvarende resultater fra Smith (1998) for danskere,<br />
jvf. tabel 3.1, som viser de andele i de respektive grupper, som ville have<br />
et større rådighedsbeløb som arbejdsløs end i deres aktuelle fuldtidsjob.<br />
Tabel 3.1: Andel af de beskæftigede a-kassemedlemmer mellem<br />
18 og 59 år, hvis disponible indkomst som fuldtidsbeskæftiget<br />
er mindre end som fuldtidsledig på dagpenge<br />
Børnepasningsomkostninger<br />
inkl.<br />
Børnepasningsomkostninger<br />
eksl.<br />
Kilde: Schultz-Nielsen, 2000a.<br />
Hele befolkningen, 1996 Indvandrere og efterkommere,<br />
1998/99<br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
6 pct. 16 pct. 10 pct. 18 pct. 26 pct. 21 pct.<br />
5 pct. 7 pct. 6 pct. 14 pct. 21 pct. 17 pct.<br />
Det fremgår, at der er væsentlig større potentielle økonomiske incitamentsproblemer<br />
for indvandrere end for danskere, hvilket bl.a. skyldes, at indvandrere i<br />
gennemsnit får en lavere løn. Hvor meget de manglende økonomiske incitamenter<br />
evt. hæmmer arbejdsmarkedsintegrationen fremgår ikke. I en analyse med<br />
tilsvarende data for danskere finder Pedersen og Smith (2001), at manglende<br />
økonomiske incitamenter har en signifikant negativ indflydelse på søgeadfærd,<br />
arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsløshedsrisiko. Reagerer indvandrerne på<br />
samme måde kan der a priori forventes endnu stærkere negative påvirkninger på<br />
arbejdsmarkedsadfærden for indvandrere, idet problemet har et større omfang<br />
end for danskerne, jf. Pedersen (2002). Det kan også spille ind, at grundlæggende<br />
holdninger - specielt til gifte kvinders udearbejde - for mange formentlig er<br />
anderledes end for danskere.<br />
I en analyse for Sverige for årene 1990-1996 konkluderer Hansen og Löfström<br />
(2001), at en "velfærdsfælde" – forstået som en situation, hvor ens økonomi ikke<br />
påvirkes af, om man har et job eller ej - har en signifikant påvirkning af arbejdsmarkedsadfærden<br />
for flygtninge.<br />
40 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE-<br />
DET
Change language