Download PDF version - Social

ningsgrupper samles i bestemte geografiske områder og i de mindst attraktive
dele af boligbestanden. I disse områder er indvandrere fra tredje lande endvidere
stærkt repræsenteret. Segregationsmønstret i de vestlige landes storbyer varierer,
og der er forskelle mellem landene. Wacquant mener i øvrigt ikke, at der
kan tales om ghettoer i Europa bl.a. fordi, der ikke er tale om en fælles kultur
eller kulturel sammensmeltning, da forskellige nationaliteter bor i samme kvarterer.
Uanset dette er der en udbredt anvendelse af “ghetto” i den offentlige og
politiske debat.
Der fremtræder ikke noget entydigt mønster med hensyn til, hvor indvandrerne
er koncentreret i storbyerne - det kan fx være både i og uden for bycentrum, jf.
Børresen (2002). Årsagerne til de varierende bosætningsmønstre må sandsynligvis
bl.a. ses på baggrund af de forskellige storbyers udvikling og vækst samt boligbestandens
sammensætning i de respektive byer.
For Danmarks vedkommende har forstadskommuner med almene boligbyggerier
fra 1960’erne og 1970’erne især stået centralt i debatten, og det samme gælder
i Sverige. Ifølge den svenske boligpolitiske udredning fra 1996 er polariseringen
mellem velbjergede og udsatte boligområder øget, og indvandrergrupperne er
overrepræsenteret i lejeboliger og underrepræsenteret i ejerboliger, jf. SOU
(1996). I Danmark bor over halvdelen af indvandrere og efterkommere i almene
boliger opført i perioden 1966-1980 – disse boligområder rummer flest socialt udsatte
bebyggelser, jf. Indenrigsministeriet (2001b). Koncentrationen af såvel indvandrere
som socialt belastede mennesker i de udsatte boligområder er øget i de
seneste årtier, jf. Boligselskabernes Landsforening (2001) samt Hummelgaard og
Husted (2001).
Hummelgaard et al. (1997) viser, at den meget kraftige stigning i andelen af indvandrere
i den mest udsatte del af boligområderne i Danmark primært kan tilskrives,
at der er kommet mange flygtninge til Danmark i specielt de seneste par
årtier, og at en forholdsvis stor del af dem har bosat sig i de belastede boligområder.
Også de indenlandske flytninger har bidraget til en vækst i antallet af etniske
minoriteter. Indvandrerne flytter således i mindre udstrækning end andre
væk fra de belastede boligområder, og når de flytter, sker det i mange tilfælde
76 KAPITEL 5: BOSÆTNING OG SEGREGERING