Download PDF version - Social

den måde hvorpå Dansk Folkeparti kombinerer modstand mod indvandring, modstand
mod mere EU integration og et forsvar for gammelkendte socialdemokratiske
velfærdsidealer til at opnå tilslutning fra et bredt spektrum af vælgerkorpset.
Forskningen i Danmark har især koncentreret sig om den mere værdibaserede
forklaringsmodel, mens den rationelle mest har været udfoldet i en ret snæver
og økonomisk nyttemaksimerende variant. Det er dog på baggrund af international
forskning nærliggende at lede efter kombinationer mellem den “etnocentriske”
og den mere “rational choice”-orienterede forklaringsramme, kombinationer
der sandsynligvis varierer fra det ene land til det andet. F.eks. har undersøgelser
vist en påfaldende tendens til at befolkningerne i lande med planlagt indvandring
af arbejdskraft har en mere positiv indstilling til indvandrere end tilfældet
er i lande, der i større omfang modtager flygtninge (jf. Zimmermann,
2001; se også Togeby 1998). Men uanset indvandrersammensætning, opviser alle
lande en blanding af indvandrertolerante og indvandrerskeptiske holdninger.
Således også i Danmark. Gaasholt & Togeby (1995) har f.eks. påvist det ambivalente
og flertydige i den danske indstilling til indvandrere. Fjendtlighed eller
skepsis blandes med imødekommenhed, fordomme med accept. I 1993 mente
f.eks. 76 % af de adspurgte i en af de undersøgelser, som bogen baseres på, at
“de mange indvandrere og flygtninge er med til at øge Danmarks økonomiske
problemer”, mens 77% tilsluttede sig, at “Danmark bør tage imod mennesker på
flugt, uanset fra hvilken del af verden, de kommer” og 64 % at “det danske samfund
har en forpligtelse til at stille ordentlige boliger til rådighed for flygtningene”.
Forfatterne konkluderede blandt andet, at “de fleste mennesker synes at
befinde sig i et spændingsfelt mellem på den ene side deres angst og modvilje og
på den anden side deres tolerance og medfølelse. [...] Spørgsmålet er blot, hvad
der i den enkelte situation får overtaget” (1995: 47-48 og 50).
Her får medier og politikere naturligvis en central rolle - som dem der kan aktivere
eller de-aktivere bestemte holdninger og værdier. Her starter en kamp om
betydninger, symboler og identiteter. Flygtninge kan “italesættes” både som
“velfærdsnassere” og som “nødlidende ofre for krig”, og her har opinionsledere
94 KAPITEL 6: ETNISKE MINORITETERS KONTAKT TIL DEN ØVRIGE BEFOLK-
NING