Download PDF version - Social

En lidt ældre undersøgelse af den unge anden generation fra Tyrkiet, Pakistan og
det tidligere Jugoslavien viste, at højst ¼ af disse unge nu og da har oplevet, at
de blev drillet af andre børn i skolen, og højst 1/10 nu og da har oplevet, at en
lærer behandlede dem dårligere end danske børn. Endelig er det højst 1/3, der
nu og da har oplevet, at de følte sig psykisk dårligt tilpas i skolen (Jeppesen,
1989). Blandt de unge tyrkere, der har klaret sig godt i skolen, har lidt færre været
udsat for disse ubehageligheder (Ejrnæs & Tireli, 1992).
En del skolepiger fra muslimske hjem må ikke deltage i gymnastik/svømning for
deres forældre af hensyn til deres religion, som bl.a. forbyder kvinder at vise deres
krop for andre. Desuden må nogle piger ikke deltage i lejrskoler, fordi forældrene
frygter, at de spiser mad, der indeholder svinekød, eller at de er i for tæt
kontakt med det modsatte køn. I undersøgelsen af den unge anden generation
har ca. 1/6 af pigerne fra Tyrkiet og Pakistan oplevet ikke at måtte være med til
gymnastik i skolen, og omkring 1/3 af pigerne fra Tyrkiet og op imod halvdelen af
pigerne fra Pakistan har ikke måttet komme på lejrskole. Blandt pigerne fra det
daværende Jugoslavien har kun omkring 1/20 og 1/10 oplevet ikke at måtte deltage
i henholdsvis gymnastik og lejrskole (Jeppesen, 1989).
Skolebørns påklædning kan også være påvirket af deres religion og øvrige kultur.
Flere personer i en undersøgelse af tosprogede børn i folkeskolen gav udtryk for,
at de selv ville bestemme, hvilket tøj, de ville gå i. Det gjaldt både, hvis de ville
gå i ”dansk tøj” eller i deres egen kulturs tøj. Tøjet var med til at give dem tryghed
i skolen, hvor alt ellers var dansk (Vesselbo, 1992). Hvad der ellers kan medvirke
til, at etniske minoritetselever føler sig trygge og hører til på skolen, findes
der stort set ingen viden om (Moldenhawer, 2002), selv om tryghed og tilhørsforhold
øger både trivslen og indlæringen. Der findes heller ingen forskning om,
hvad lighed i skolen vil sige, herunder i hvilke henseender det accepteres, at etniske
minoritetselever er anderledes. Der er derfor behov for forskning, som kan
belyse sådanne spørgsmål.
8.2.3 Kontakt mellem skole og hjem
Nogle undersøgelser viser, at kontakten mellem skole og etniske minoritetshjem
som regel er god, og at de fleste minoritetsforældre er interesserede i deres
143