Download PDF version - Social

Hvad diskrimination og ulige behandling af minoriteter angår, har flere studier på
et overordnet plan påvist, at der findes en strukturel og institutionel diskriminationsfaktor,
der f.eks. har forhindret etniske minoriteter i at komme ind på arbejdsmarkedet
og få adgang til boliger, forsørgelsesydelser mv. (Ejrnæs, 2001;
Horst, 1991; Schierup, 1993). De senere år har en del empiriske studier påvist
omfanget af diskriminationen og dens følger. F.eks. viste PLS Consult’s undersøgelse
Praktikpladssituationen (1996), at der var en række barrierer for at unge
med etnisk minoritetsbaggrund kunne få praktikplads. Hjarnø & Jensen (1997)
har i form at et socialt eksperiment tydeliggjort, at diskriminationen af unge med
denne baggrund var meget betydelig (ibid., s. 18).
Birgit Møller & Lise Togeby (1999) har i en repræsentativ undersøgelse vist, at
store men varierende andele af de enkelte etniske minoritetsgrupper oplever diskrimination.
F.eks. har 66% af somaliere, 34% af tyrkere, 30% af libanesere/palæstinensere
og 11% af bosniere oplevet, at danskere har råbt efter dem.
Mellem 4% og 14% har været ude for at danskere har overfaldet dem. Forfatterne
fremhæver forskellige faktorer, der kan forklare den forskellige oplevelse af diskrimination.
Et højt aktivitetsniveau (synlighed), ringe kontakt til majoritetsbefolkningen
og ressourcesvaghed er katalysatorer for oplevelse af diskrimination.
Også unge, der har erhvervet sig kompetencer på linje med den øvrige befolkning,
føler sig stærkt diskrimineret, idet de direkte sammenligner sig med danskere
og indretter deres ideelle forventningshorisont derefter. Det skal her understreges,
at de nævnte faktorer ikke må forstås som diskriminationens grunde
og at udtrykket “oplevet diskrimination” ikke må misfortolkes sådan, at diskrimination
ikke er et reelt forekommende samfundsfænomen. Snarere er det sådan,
at danskernes negative og undertiden diskriminerende holdninger til indvandrere
får forskellig betydning for forskellige etniske minoritetsgrupper på grund af forskelle
i baggrund, social situation og forventningshorisont.
Flemming Mikkelsen (2001) har fundet lignende tendenser med hensyn til oplevelsen
af diskrimination. Hans analyse viser, at oprindelsesland er en vigtig faktor:
Iranere har den største sandsynlighed for at blive diskrimineret, irakere den
næststørste, derefter kommer pakistanere og libanesere, mens eksjugoslaver har
den mindste. Mikkelsen viser også, at en overvægt af udenlandske venner øger
108 KAPITEL 6: ETNISKE MINORITETERS KONTAKT TIL DEN ØVRIGE BEFOLK-
NING