1 Respons Udvikling af koncertoplevelser gennem dialog - Aarhus ...

kulturel og symbolsk. Den kulturelle kapital beskæftiger sig med den viden og de kompetencer,
individet har, og den symbolske kapital beskriver kapital, der kan anvendes til at skabe en
menneskelig værdi hos en selv (Wilken, 2006: 46-47, 49). I det felt, som responsen opstiller, er
oplevelsen allerede defineret som en kapital. Forudsætningen for oplevelsen er imidlertid
erfaringen, som derfor bliver forudsætningen for kapitaldannelse, og dermed selv antager
kapitalform. Hvis disse to former for kapital skal kategoriseres hos Bourdieu, lægger erfaring sig op
af kvaliteter som viden og kompetencer, og kan derfor betragtes som kulturel kapital. Selve
oplevelsen kan forstås af to veje. Såfremt koncertoplevelsen er hedonistisk kan den betragtes som
en værdi for publikum, og får karakter af symbolsk kapital. Når koncertoplevelsen bliver
instrumentel, har den umiddelbart ikke længere alene en personlig værdi, men er nu også
interessant, fordi den giver viden til responsen, og som sådan kunne den tolkes som kulturel kapital.
Den slutning udelader dog den faktor, at publikums overordnede sigte med den instrumentelle
koncert ikke er at få viden, men at appropriere koncerten, for på den måde at indskrive koncerten og
responsen i sit selvbillede. Med den argumentation har koncertoplevelsen også i den instrumentelle
koncert karakter af værdi for individet, og kan også her beskrives som en symbolsk kapital.
Sammenfattende findes der således to former for kapital i den responsorienterede koncertoplevelse:
En kulturel erfaring og en symbolsk oplevelse, som hver især kan omveksles til den kapital, der
giver magt alt efter kontekst. Kulturel erfaring er den gældende kapital op til koncerten, i hvis
afvikling den nødvendigvis må omveksles til symbolsk oplevelse, for at beholde sin værdi.
7.3.4 – Erfaringens og omvekslingens påvirkning af responsen
Den koncertoplevelse, der her opstilles, kan sammenfattende anskues som baseret på omveksling af
kapital. Grundet den instrumentelle relation skal publikum være i besiddelse af kulturel erfaring,
som de i koncerten kan omveksle til symbolsk oplevelse, for dermed at få magt i responsen. Men
det er kun halvdelen af vejen mod en fungerende respons. Formålet med hele responsen er at
overføre viden fra publikum til musikere. Det kræver, at publikums oplevelse får form af en sådan
viden. Så længe oplevelsen kun eksisterer som en værdi hos publikum selv, kan den ikke gives
tilbage til musikerne. Publikum er derfor nødt til at kunne omveksle en værdifuld symbolsk
oplevelse tilbage til en vidende kulturel erfaring for at have en kapitalform, der er magtfuld i
responsen. De er, med Jantzen & Vetners ord, nødt til at bevæge oplevelsen fra et ubevidst
emotionelt niveau til et bevidst refleksivt niveau. Uden denne refleksive bevægelse, er det ikke
muligt at kommunikere oplevelsen, for der er ikke nogen substans at kommunikere i første omgang
21