1 Respons Udvikling af koncertoplevelser gennem dialog - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

4 – Teoretisk ramme For at kunne skabe et koncept, der kan vise publikums oplevelse for musikerne, er det nødvendigt at forstå, hvordan publikum oplever i det felt, der udspænder sig omkring musikernes koncert. Ved at undersøge hvilke mekanismer, der er i spil i feltet, kan man mere præcist grundlægge og udføre en præsentation af publikums oplevelse. Til at foretage en sådan undersøgelse, opbygges et teoretisk apparat, der kan sikre indfangelse af så mange facetter af oplevelsen som muligt. Grundlæggende mener en række oplevelsesteoretikere, at oplevelsen opstår i relationen mellem det modtagende subjekt og det påvirkende objekt (Bærenholdt, 2007: 168; Jantzen & Østergaard, 2007: 87; McCarthy & Wright, 2004: 86; Rasmussen, 2007: 55; Siegel, 2007: 124). Oplevelser findes ikke i fast håndgribelig form, men opstår, når et subjektivt individ møder en objektiv påvirkning. Den objektive påvirkning tolkes af subjektet, og i denne tolkning skabes muligheden for en oplevelse. Denne oplevelsesforståelse vælger jeg at arbejde ud fra i min undersøgelse af koncertfeltet, fordi en koncertoplevelse umiddelbart består af objektivt påvirkende musikere og subjektivt modtagende publikummer, og fordi den teoretiske argumentation opstiller et effektivt værktøj til at udvælge og sammensætte et responspublikum, hvilket behandles senere i specialet. Oplevelsesforståelsen er dog ikke nok til fuldstændigt at beskrive alle de bestanddele, der påvirker koncertoplevelsen. Det er nødvendigt med en model, som kan gå holistisk til koncertfeltet og tydeliggøre alle dets mekanismer. Bourdieu lægger sig med sit begreb habitus i umiddelbar forlængelse af specialets oplevelsesforståelse, idet habitus fungerer som en sammentænkning af objektivisme og subjektivisme, på samme måde som oplevelsen ses som et produkt af det objektive og det subjektive (Wilken, 2006: 40f). Når Bourdieu fremhæves over de andre teoretikere, skyldes det, at han opstiller en model for, hvad habitus påvirkes af. Underforstået, hvad oplevelsen påvirkes af. Til at nå omkring alle aspekter af en oplevelse, må man, ifølge Bourdieu, først positionere sig i forhold til magtfeltet, derefter kortlægge de relationer, der findes i dette felt, og til sidst analysere de implicerede individers habitus, de dispositionssystemer, de forstår verden med (ibid.: 54). Denne model danner i en tilpasset form den undersøgende teoretiske ramme for specialet. Modellen anvendes til først at beskrive koncerten som magtcentrum og placere responsen i forhold hertil, dernæst undersøge publikums relationer til musikerne og selve koncerten, og slutteligt undersøge, hvordan publikums koncertoplevelse dannes. Herved undersøges mekanismerne i koncertoplevelsen forhåbentlig så fyldestgørende, at de kan bruges til at konstrueres en reelt anvendelig respons. 6
5 – Begrundelse for konceptets udformning som respons Til at skabe en grundforståelse af responsen vil jeg beskrive hvorfor den er valgt som værktøj til udvikling af koncertoplevelser. Først beskrives refleksioner, der har ledt til et fokus på at fundere koncertoplevelsen i stedet for at designe den. Dernæst beskrives empirisk og teoretisk hvorfor responsen kan anvendes til en sådan fundering. Til sidst begrunder jeg kort det sproglige valg af ordet respons. 5.1 – Koncertoplevelsen som dobbeltsubjektiv og multifacetteret Almindelig oplevelsesforståelse tager udgangspunkt i et møde mellem subjekt og objekt. Objektet kan kontrolleres, mens subjektet netop er subjektivt, og ikke kan styres. Af det udgangspunkt slutter flere oplevelsesteoretikere, at oplevelser ikke kan garanteres, og i oplevelsesdesign opsætter man derfor en ramme, som kan lede til oplevelser hos subjektet (Andersen, 2007: 168; Bærenholdt & Sundbo, 2007: 21; Rasmussen, 2007: 55-56). I koncertoplevelsen svarer en sådan rammesætning til at designe koncertens påvirkende objekter. Imidlertid er der – i modsætning til de oplevelser, der udspiller sig i en biograf eller et tivoli, hvor forlystelsen, det påvirkende objekt, er fast og kontrollerbart – ingen fastlåst objektiv afsender i koncertfeltet. Mens et subjektivt publikum står som modtagere på den ene side af koncerten, står der ikke en gruppe musikere som kontrollerede objekter, og afsender musik på den anden side. Musikerne påvirkes i lige så høj grad af publikums reaktion, og former koncerten derefter (Bilag 1: 1; Bilag 5: 1; Bilag 4; 1, Bilag 6: 4-5). I koncertrummet opstår oplevelsen derfor mellem to subjekter, en subjektiv afsender og en subjektiv modtager. Dette dobbeltsubjektive tilføjer et lag af usikkerhed i forhold til at oplevelsesdesigne. I den første undersøgelse af koncertfeltet blev det tydeligt, at en koncertoplevelse kan bestå af langt flere faktorer og elementer, end først antaget. Jeg havde regnet med, at publikum og musikere ville lægge vægt på blandt andet publikumskontakt, en sikker fremførsel og genkendelighed. Musikerne lagde selv vægt på musikalsk fortælling, flertydighed, og at man ikke skal vise publikum alt, men skabe rum for fortolkning. Publikum viste sig blandt andet at lægge vægt på kropslighed, kompleksitet, og at man kan danse til musikken (Bilag 1: 1-4). Selvom der er ligheder til stede mellem de tre sæt af forventninger, viser koncertfeltet tegn på, at det at sige noget generelt om, hvordan man designer en god koncertoplevelse, vil blive meget omfattende. Både fordi hver koncert kan bestå af mange elementer, og fordi selv den samme koncert i en anden kontekst formodentlig skal trække på andre elementer igen. At nærme sig en fast definition på en koncertoplevelses 7
Page 1 and 2: Respons Udvikling af koncertoplevel
Page 3 and 4: 12 - Procesrefleksion..............
Page 5: Specialet analyserer den oplevelse,
Page 9 and 10: 5.3 - Teoretisk begrundelse for res
Page 11 and 12: 7 - Analyse af koncertfeltets place
Page 13 and 14: forklare publikummerne Jeppe og Joa
Page 15 and 16: modtagersiden, fordi det kun er mul
Page 17 and 18: at bede dem fravælge den hedonisti
Page 19 and 20: 7.3.1 - Kapital som materialisering
Page 21 and 22: kulturel og symbolsk. Den kulturell
Page 23 and 24: interessant erfaring i forhold til
Page 25 and 26: Interviewet med musikerne skal give
Page 27 and 28: intervieweren siger tak til de impl
Page 29 and 30: i højere grad bores i koncertoplev
Page 31 and 32: tættere løsningen ligger på den
Page 33 and 34: 14 - Kildeangivelse 14.1 - Litterat
Page 35 and 36: Respons Udvikling af koncertoplevel
Page 37 and 38: 1 - Beskrivelse Formål Responsens
Page 39 and 40: Start med at opsøge en eller to pu
Page 41 and 42: at koncertens samlede visuelle udtr
Page 43 and 44: 2 - Assisterende ark På de følgen
Page 45 and 46: II - Forventning og erfaring fra in
Page 47 and 48: IV - Koncertens elementer + - 47
Page 49 and 50: Bilag 1 Udforskende undersøgelse a
Page 51 and 52: IW: Er I enige om, at det er sådan
Page 53 and 54: IW: Hvis du forestiller dig Valravn
Page 55 and 56: stort lyst backstagelokale rundt om
Page 57 and 58:
CH: Svært at svare på, man er vel
Page 59 and 60:
Bilag 2 Pilottest af respons Koncer
Page 61 and 62:
SD: Må jeg stille spørgsmål den
Page 63 and 64:
HRL: Og at du vender tilbage til de
Page 65 and 66:
Bilag 3 Responsforespørgsel Mailsv
Page 67 and 68:
Håber at høre fra jer Martin Ross
Page 69 and 70:
Vi aftalte, at der skulle gå cirka
Page 71 and 72:
A: Ja, det vil jeg godt give ret i.
Page 73 and 74:
Bilag 5 Afprøvning af respons Konc
Page 75 and 76:
IW: Hvad forventer i musisk af konc
Page 77 and 78:
der var, men også, hvad det bestod
Page 79 and 80:
Interview med publikum om deres for
Page 81 and 82:
KV: Kan I komme med forslag til, hv
Page 83 and 84:
IW: Alle tiders. Tusind tak for hj
Page 85 and 86:
Bilag 7 Evaluering af responsen Res
show all

1 Respons Udvikling af koncertoplevelser gennem dialog - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?