B: Altså, jeg er ikke helt sikker på det, men I kunne måske godt prøve at være lidt mere udadvendte, så I ikke står I jeres egen verden på scenen. PD: [Nikker accepterende] J: Nej nej. Det fede er netop, at det helt er på musikkens præmisser I spiller, og at I ikke foregiver en helt masse. At den kontakt, der er til publikum, er der fordi det er naturligt, og ikke fordi I vil foregive en helt masse. Der er så mange bands, der vil en helt masse, og giver indtryk <strong>af</strong> en helt masse i deres show, mens det her reelt er musikken, der er på scenen. I har en kampgejst, sådan en fanden i voldskhed, hvor det hele strutter <strong>af</strong> tiltro og energi. H: Ja, altså, jeg kan godt se, at det er en del <strong>af</strong> charmen, men I skulle måske overveje at arbejde med jeres kor. Det lød ikke specielt flot de steder, hvor det var tydeligt, at her skulle der være et smukt korstykke. PD: Ja, det ved vi nok godt lidt selv, og vi har aldrig prøvet at øve koret for sig selv, men spiller altid samtidig, og så må det bare lyde, som det gør. J: Det er jeg ikke enig i. I skal bare spille, som I gør, og hvis I vil lave koret, som det var nu, så skal I gøre det, det er ikke noget problem. I kan selvfølgelig også lave det pænt, men det er ikke nødvendigvis ønskeligt. IW: Painted Daisies siger, at de gerne vil provokere og overskride grænser med deres musik. Gjorde de det? Pub: [Det var der ingen, der umiddelbart syntes] PD: [Længere diskussion om, hvad det er at provokere og overskride grænser] IW: Men I sagde selv, at I overskred grænser. J: I kunne måske godt provokere hvis I spillede et 15 minutter langt guitarnummer, men igen, det I gjorde nu fungerede. PD: Vi vil ikke overskride grænser bare for at gøre det. Det handler nok mere om, hvad man mener med at overskride grænser, og hvornår ens grænser er overskredet. IW: Okay, for at opsummere, så er var musikken <strong>af</strong>vekslende, umiddelbar, de fejl, der blev spillet blev inkorporeret og gjort til en del <strong>af</strong> charmen, at musikken var for musikkens skyld, der var en kampgejst, en tiltro og en energi. Til gengæld kunne nogle måske godt ønske sig lidt mere kontakt mellem musikere og publikum, og de kunne med fordel arbejde på deres kordele. Hvis I, publikum, skulle til koncert med Painted Daisies igen, hvad ville I så ønske, de havde arbejdet med? Pub: [Fuldstændig enighed om, at det væsentligste var at perfektionere udtrykket. Resten fungerede godt allerede] Slut på respons Painted Daisies’ evaluering <strong>af</strong> responsen Jeg sagde mange tak til publikum for deres medvirken, og spurgte bandet, om vi lige kunne snakke to minutter. IW: Hvad synes I om at få respons? PD: Det var specielt. Det var pudsigt at stå og få kritik på en koncert vi lige har spillet, men det fungerede udmærket. Vi havde også på fornemmelsen, at vi trængte til at få pudset korstykkerne <strong>af</strong>, så det var fint at høre udefra. Det var i det hele taget behageligt at høre et reelt publikums mening, i modsætning til en enkelt anmelders holdning. Selve udførslen <strong>af</strong> samtalen var fin, og det var godt med introduktionen, og selve idéen er god. Men det skal gøres mere kontant, der skal bores mere i de emner, der kom på banen, så publikum ikke bare kan glide <strong>af</strong> på et spørgsmål. Du skal holde fokus bedre, og sørge for at få flere detaljer på banen, så det ikke bare blev en konstatering <strong>af</strong>, hvad 76
der var, men også, hvad det bestod <strong>af</strong>, og hvordan man kan ændre det. En større stramhed, så der er nogle tydelige emner, der bliver behandlet, og de faktisk bliver behandlet, og publikum ikke får lov at bestemme retningen og kvaliteten <strong>af</strong> indholdet. Som helhed er det rigtigt rart, at der bliver vist interesse overfor det musiske vækstlag. Hele undergrundsscenen ville have det godt med at se, at man opsøgende kan lide, at den er der. Slut på evaluering 77