generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

tyverne. En egentlig mindretalsledelse fandtes ikke, men ved oprettelsen.
af generalsekretariatet var der skabt mulighed for en vis koordination
mellem foreningernes aktiviteter. En anden vigtig opgave for sekretariatet
kom hurtigt til at bestå i korrespondance og forhandlinger med tyske
myndigheder. Samtidig skulle foreningernes kulturelle arbejde samt den
politiske indsats ved valgene til rigsdag, amter og kommuner støttes bedst
muligt.
Allerede nogle uger efter Kronikas tiltræden kom endnu en hjælper til,
den unge flensborger I. G. Brodersen, der var udgået fra Tønder
Seminarium. Hans opgave blev i det væsentlige at samarbejde med Jørgen
Nielsen i arbejdet for de flensborgske distrikter og andre foreninger i
Flensborg, og det blev ikke mindst ungdomsarbejdet, gymnastikken og
idrætten, der her fik en engageret medarbejder. Hans vigtigste indsats
kom til at ligge på det rent administrative område.
Men det var også i disse år, at Fr. Petersen fik flere og større opgaver.
Han var som nævnt stærkt engageret i arbejdet for »Der Schleswiger« og
som ungdomssekretær, og desuden kom der nu bud fra generalsekretariatet.
Den 1. april 1928 blev han ansat som sekretær på »Dansk Generalsekretariat«
med landdistrikterne som arbejdsområde.
Man havde hidtil ikke fået foreningsarbejdet i landdistrikterne organiseret
i faste rammer. Dette lykkedes for Fr. Petersen i årene op til 1935.
Det var efter valgnederlaget, rigsdagsvalget maj 1928, at Ernst Christiansen
erkendte, at man måtte have en fastere hånd i ledelsen af
mindretallets arbejde. Det lykkedes ham i løbet af sommeren at få
omdannet Generalsekretariatets tilsynsråd til en uformel mindretalsledeise,
som styrkelse af det foreningsmæssige og organisatoriske virke
rundt om i landsdelen.
Samarbejdet mellem sekretariatets nu fem medarbejdere gik godt.
Jacob Kronika, der mere og mere måtte hellige sig de pressemæssige
opgaver, har senere udtalt, at medarbejderne dannede et værdifuldt
fællesskab, og at han betragtede dem alle som sine personlige venner.
I. G. Brodersen var i december 1927 blevet valgt til formand og
forretningsfører for »Den slesvigske Kreditforening«, men måtte på
grund af sygdom fratræde den 10. marts 1931. Ti dage senere døde han.
Fr. Petersen blev hans efterfølger i Kreditforeningen og virkede på denne
post indtil 1945.
Der var rigeligt at arbejde med for de ansatte på Generalsekretariatet i
de svære kriseår. Mange kom for at søge råd og vejledning, og det
krævede en stor indsats at holde foreningsarbejdet i gang og herigennem
styrke fællesskabet. I 1930 lykkedes det at få ansat endnu en god
16