generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

Ikke mindst under krigen, da Fr. Petersen var indkaldt til krigstjeneste,
havde Johan Lieb og hans medhjælper Dagmar Wrang, der siden 1927
havde været ansat som kontorassistent, nogle krævende arbejdsår. Johan
Lieb døde pludselig i sit 60. år den 3. maj 1945.
Generalsekretariatet led allerede i 1940 et smerteligt tab, da altmuligmanden
Hermann Hollensteiner døde. Han var i 1924 valgt ind i den
danske gruppe i Flensborgs byråd og var i en årrække medlem af rådet.
Ufrihedens år under nazismen
Fra 1931 stod Fr. Petersen som generalsekretariatets ansvarlige leder,
men den officielle udnævnelse til generalsekretær kom først i 1934. Det
var i disse år, ikke mindst fra 1933, at Dansk Generalsekretariat for alvor
kom til at fungere som centralen for det danske mindretal. Krævende
opgaver stod han overfor i de svære år med krise og arbejdsløshed og
senere naziregimet og krigen. Der var et utal af opgaver, som han måtte
tage sig af. Samarbejdsformen organisationerne imellem var ofte til debat,
og hele det kulturelle virke med møder, teater, årsmøder osv. krævede
initiativ og samarbejde. Det samme gjorde valgene til rigsdagen, amterne
og kommunerne. Og derudover var der enkeltpersoner, der havde brug
for råd eller en håndsrækning på det ene eller det andet område - ikke
mindst efter den nazistiske magtovertagelse den 30. januar 1933.
I nazitiden var der også fra landboforeningen bud efter Fr. Petersen,
der i foredrag ved adskillige møder talte om f.eks. det nye nazistiske
»Bauembund«, som alle bønder efter magthavernes opfattelse skulle
være medlem af. Også »Arvegårdsloven« gjorde Fr. Petersen rede for.
Den havde ret dybtgående virkninger, bl.a. derved, at den bestemte, at
der kun kunne arves gennem mandslinien. Det kunne f.eks. føre til, at en
uduelig brodersøn overtog en ejendom, som ejeren havde ønsket skulle
tilfalde en dygtig søstersøn. Loven satte også grænser for belåning og
havde en lang række bestemmelser, der indskrænkede en bondes frie
dispositionsret over sin ejendom.
Den danske landboforenings medlemmer nægtede at være medlemmer
af »Bauernbund«, men stod visse steder over for en meget aggressiv
»Bauernfuhrer«, der satte dem under et hårdt pres.
Et eksempel på et ordskifte mellem et medlem af landboforeningen ude
vestpå og hans »Bauernfuhrer« er optegnet:
18