generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

dagen at besøge landbrugskandidat A. Kristensen, der var lærer på skolen
og boede lige ved siden af. Her var der mulighed for at læse dagens aviser.
En afgørelse i hans sag lod stadig vente på sig, og den 7. september 1944
skriver han til sine gamle kvarterværter i Struer og fortæller:
»... Hvor har I gjort mig en stor Glæde med jeres indholdsrige og gode
Pakke, som jeg modtog i Gaar Aftes. I Aarhus havde jeg bestemt ikke
faaet den udleveret, men her gaar det ikke nær saa strengt til. Tak for
Smørret og Franskbrødet. Det var en Nydelse atter at smage begge Dele.
Og tak for Kødet, som jeg bruger som Paalæg. Naar man hidtil har været
vant til at spise tørt Rugbrød, er det ved at blive et helt Vellevned med
baade Smør og Paalæg. Hjertelig Tak! ... Maaske vil jeg i den kommende
Tid blive degraderet og sendt andetsteds hen, maaske dog ikke til
Fronten! Forinden haaber jeg dog at kunne aflægge Jer og andre Venner
et kort Besøg. Hvis I vil sende mig en Hilsen, så send den under Adressen:
Landbrugskandidat A. Kristensen, Nørre Nissum Højskole, Lemvig, men
uden at nævne mit Navn, saa faar Tyskerne ikke Brevet i hænde ... «
I den følgende tid undersøgte vennerne mulighederne for at få ham fri,
men man var i vildrede med, hvad man beskyldte ham for, og hvad der
kunne gøres.
Dagen før han fik ovennævnte brev ud til vennerne, havde han fået sin
dom. Han søgte at få den mildnet, men fik afslag.
Den 16. september fik han et par breve ud, et til familien og et til
vennerne. Det blev de sidste breve han skrev, mens han endnu var i
Danmark, og de giver lidt mere klarhed. I fællesbrevet til familie og
søskende skriver han bl. a.:
»Dette bliver et Afskedsbrev til Jer alle, for i de kommende Maaneder
vil I ikke høre fra mig. Men forinden jeg fortæller Jer det sidste nye, der er
hændt i min Sag, vil jeg først sige dig, kære Bror Asmus, hjertelig Tak for
de to Hilsener, jeg har faaet fra dig, for den mundtlige, jeg modtog i
Mandags, og for den sidste, jeg fik i gaar Formiddags. Tak skal du ha' for
din Forståelse og al din Godhed! Mit Besøg hos Jer var berammet til i
Aften, men mine Hjælpere her har svigtet i sidste Øjeblik; dog det maa
jeg ikke lægge dem til Last. Det er også i de sidste Dage kommet
anderledes, end jeg havde tænkt. - Nu skal I høre:
Den 6.9. blev jeg dømt til 4 Maaneders Fængsel og Rangfortabelse, der
er en mildere Form for Degradering. Jeg anmodede om Domsmildneise,
idet man saa bort fra Rangfortabelsen og jeg fik Udsættelse af Dommens
Fuldbyrdelse til efter Krigen. - Noget man altid faar; men begge Dele har
man afslaaet, hvad jeg fik at vide i Aftes. - En Underofficer, der sad her
50