generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

fortsætter vi af al Evne vort folkelige og kulturelle Arbejde, det Arbejde,
der er viet vor Ungdom, viet vort Folk, viet Danmark, vort Fædreneland.
Vi er vel nok kun en lille Flok, der arbejder for Danskhedens Vækst
dernede længst imod Syd, navnlig naar vi ses i Skyggen af det store
Tyskland. Men vi er fyldt af en brændende Kærlighed til Sagen og til
Danmark, vi ejer Viljen og Kraften til at gøre en Indsats for Danskhedens
Fremme, og
Vi ser vor Fremtid fast imod,
om ogsaa den er graa,
med Trøst, fordi vor sag er god,
men tyst, for vi er faa.
Vort nationale Arbejde er inde i en saa god Vækst og Grøde, saa vi ikke
kan andet end se lyst paa den Tid, vi gaar ind i. Vi ved meget vel, at der
endnu er mange og store Vanskeligheder, der skal overvindes. Vi ved
ogsaa, at der nede hos os er store og grundlæggende Spørgsmaal, der
endnu venter paa deres snarlige og gennemgribende Løsning, en Løsning,
hvoraf hele Mindretallets Fremtid er afhængig. Jeg tænker paa de usikre
økonomiske Forhold, vore unge stilles over for. Jeg tænker endvidere paa
den Fortyskningsproces, som vore unge maa gennemgaa i Arbejdstjenesten
og Værnepligten. Men hvem har sagt, at vi skulde have det let og
mageligt, at vort Liv skulde være en Dans paa Roser? Vi maa aldrig
glemme, at vi er Danmarks og Nordens Grænsevagt imod Syd. Sværdet er
bundet til vor Lænd, og vi agter at bruge det mod alle onde Magter, der
truer vort Land og vort Folk. Men mest ønsker vi at bruge Murskeen. Vi
vil bygge op et dansk Sydslesvig, hvor dansk Sprog, dansk Sindelag, dansk
Tænkemaade har til Huse. Vi vil bygge op en Slægt med Længsel og
Kærlighed mod Danmark, med Trofasthed mod Landets danske Fortid,
med Kraft og Mod til gennem offervilligt Nutidsarbejde at føre Sydslesvig
ind i en lys og lykkelig dansk Fremtid.
Og derfor ønsker vi at være:
En Grænsevagt, som ikke segner,
og giver fejgt sin Post til Pris,
En Kæmpeslægt, som Ætten regner
fra Ebbesen paa Nørreris.
85