generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

flere Gange fik vi gennem hans Ord ligesom Svar paa, at det var hans
Vilje, at det gik, som det gjorde, selvom det saa til Tider kan knibe at
forstaa det. Saaledes den sidste Formiddag P. var her; jeg var ene hjemme
og vidste, at P. sandsynligvis kom her ind, da vi havde lovet at pakke en
Madpakke til Rejsen. Jeg bad Gud forvisse os om, at han var med i, hvad
der skete, og fik da følgende:
»leg fører blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, gør
Mørket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de Ting, jeg
gør, og dem går jeg ikke fra. Esajas 42.16.«
»1 Jesu Navn vi da gå trygt, hvor Jesu Aand os driver, han dæmper al
vor Tvivl og Frygt og i vort Hjerte skriver«. Så siger Jesus Kristus: »Jeg er
Sandhed og den rette Vej i Lys og Løn til Livet.«
»Herren sidder højere end vi, og han ser Udvej, naar vi ser alt ligesom
stængt med Sten.«
Da saa P. kom og spurgte om noget, som jeg havde ondt ved at svare
paa, da jeg vidste eller var bange for, at det skulle forstyrre den Ro, som
var kommet over ham, Iod jeg ham først læse ovenstaaende, og da vi
havde talt lidt sammen, sagde han: »Baade jeg selv og min Sag er i Guds
Haand«. Men det var strengt at sige Farvel, da han om Aftenen var her
fulgt af Vagten, som ikke tabte ham af Syne ... «
Hvor det er gået galt, er ikke let at afgøre. Har den tyske kommando
fået et praj, siden den satte vagt på, da Fr. Petersen om aftenen gik over til
Kristensen, og ville forhindre en eventuel flugt? Eller har Kristensens bøn
til Gud om en klaring givet afgørelsen for dem og dermed passiviteten?
Men uanset hvor det bristede, så blev Fr. Petersen den næste morgen uden
forudgående varsel overført til Lemvig og dagen efter, den 19. september,
sendt videre til det militære fængsel i Anklam i Pommern.
Han kom dog ikke til at sidde her i fængsel til den 24. november, som
han havde regnet med, og som dommen foreskrev. Efter nogle ugers
forløb blev han overført til en SS-straffebataljon og kom straks til
Østfronten.
Den 11. november sender han en hilsen til en af vennerne i Struer, og
afsenderadressen er: 44. Gren. Fr. Petersen (3) Feldpost-Nr. 00512 A.
Her skriver han bl.a.:
»... Der er jo hændt mig adskilligt i de forløbne to Maaneder - og jeg
har set og oplevet en Mængde. Først var jeg imod øst, nu er jeg i det
sydøstlige Hjørne. Men jeg har det efter Omstændighederne godt og maa
ikke klage. Jeg tænker ofte paa Jer og genoplever de hyggelige Aftener og
Søndags Eftermiddage. Nu ved jeg ikke engang, hvad det er for en
Ugedag, vi har. Jer har atter faaet en Plads paa Skrivestuen, og vi har
53