generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

dansk Styre. Og i Dag? I Dag samles omkring 800 danske Børn i
Flensborg til regelmæssig dansk Skolegang. I Dag synger eller fløjter
Skoledrengene i Flensborg, Slesvig og Tønning danske Melodier paa
Gaden. I Dag kan man i næsten alle Flensborgs Forretninger blive
ekspederet paa Dansk. I Dag hænder det endda, at enkelte tyske
Myndigheder ringer tilos paa Generalsekretariatet og udbeder sig Oplysninger
hos os paa Dansk.
Eller vi mindes de andre Mænd fra Sydslesvig, hvis Navne staar
indmejslede deroppe paa Støtten: Præstesønnen fra Medelby, Fabricius,
som en lille Menneskealder igennem var Præst derude i Humptrup syd for
Tønder og som sagde om sig selv, at han som tysksindet og tyskdannet
Slesviger hellere talte Tysk end Dansk. Han var beordret til at holde sine
Prækener derude i den lille ejendommelige Humptrup Kirke paa Tysk.
Men han opdagede jo hurtigt, at herude i det fuldkommen dansktalende
Sogn var der ingen, der kunde tale eller forstaa hans Tysk. Derefter lagde
han sig meget kraftigt i Selen for at faa Dansk indført som Sproget i
Skolen og Kirken. Men ogsaa hans Bestræbelser modarbejdedes igen af
Struensee og det tyske Kancelli. Eller vi kan tage et andet Navn frem
deroppe fra Stenen, og atter er det en oprindelig tysktalende og tyskdannet
Sydslesviger, der blev det danske Sprogs varmeste Forkæmper,
Officerssønnen fra Slesvig By, Bedstefaderen tillstedhelten Læssøe. Da
han, Abrahamsson var hans Navn, kom paa Officersskolen i København,
mødte han der og overalt den største Foragt for det danske Sprog. Ja, paa
Officersskolen var det endda forbudt at tale Dansk, og Kommandosproget
i den danske Hær var udelukkende Tysk. Det er nu næsten 200 Aar
siden, at denne danske Patriot fra Slesvig, han der var opdraget med tysk
Sprog og i tysk Tænkemåde, lærte sig Dansk - stjal sig til det - og senere
som ledende Officer indførte Dansk som det Sprog, der ene og alene
maatte bruges i den danske Hær. Er der nogen, der fortjener Hædersnavnet
»den første danske Sønderjyde«, saa er det ham, ham der næsten 100
Aar, førend Peter Hiort Lorenzen fra Haderslev talte Dansk dernede i
Slesvig Stændersal og vedblev at tale Dansk, havde faaet øjet opladt og
fuld Forstaaelse for Modersmaalets Betydning i den nationale og folkelige
Kamp.
Eller jeg kunde nævne de andre fire Sydslesvigere, der i Anerkendelse
og Respekt for deres Arbejde i den danske Sags Tjeneste har faaet deres
Navn indhugget i Stenen deroppe paa Bakken: Gaardmandssønnen fra
Svesing dernede ved Husum, Claus Jaspersen, der som Birkedommer
inde i Angel kæmpede for Indførelsen af Dansk som Retssproget og
leverede Beviset for, at Dansk var Folkesproget i Angel endnu for kun
80