generalsekretær frederik petersen - Studieafdelingen og Arkivet ...

Vinteren gik sin efter tidens forhold rolige gang for Fr. Petersen, der
stadig plejede sin rige brevveksling.
I brevene orienterede man også hinanden om, hvad man havde hørt
hjemmefra og om kammeraternes skæbne. Men brevskrivning er ikke
hver mands sag, navnlig ikke under krigens vilkår. Det kunne også være
afgørende, om man havde tjeneste i frontlinien, i etapen eller på en
skrivestue. Således kan man i et brev til Fr. Petersen læse en noget
mistrøstig sætning om, at A. nu har opgivet at skrive til H. B., da han
aldrig svarer på brevene. Dermed brast det bånd. At Fr. Petersens breve
har været til stor opmuntring for vennerne, er der ingen tvivlom.
En af dem, der var stationeret i Polen, Aksel Lieb, kommer i et brev i
marts 1944 ind på nogle tanker om fremtiden og skriver til Fr. Petersen
bl.a. :
»Om vort fremtidige Arbejde kunne der ellers være nok at sige; men
lad os nu først se, hvorledes alt udvikler sig. Hovedsagen bliver dog altid,
at enhver, naar han kommer hjem fra dette Ragnarok, er beredt til at gøre
en Indsats der, hvor det paakræves, og saa maa man tilmed haabe, at de
hjemlige Kredse ikke møder en Indsats med alt for stor Skepsis. En Kløft
vil der selvfølgelig altid blive mellem dem og os, eftersom hver har oplevet
Krigen paa sin maade«.
Brevene kammeraterne imellem betød uendelig meget for den enkelte,
uanset om tonen var tung eller lettere. Hjemstavnens skæbne lå alle på
sinde.
Kendt og afholdt i Struer
Fr. Petersen havde fået gode kontakter blandt Struer-egnens befolkning,
og det gav sig bl.a. udslag i, at han ofte deltog i møder eller andre
arrangementer. Han havde utvivlsomt også forbindelse med folk, der
virkede i modstandsbevægelsen. I al sin færd sørgede han imidlertid for at
optræde loyalt, så han ikke kunne beskyldes for at være spion eller
landsforræder. Han var yderst påpasselig med at overholde gældende
militære regler. Dog brød han engang orlovsbestemmelserne, idet han tog
en tur til Flensborg uden orlov eller rejsetilladelse. Den ulovlige udflugt
fik ingen følger.
Som tiden gik, blev han en kendt skikkelse på gaden i Struer, og han var
afholdt og agtet alle vegne. Han var byen og dens borgere til stor nytte i
46